Gruppe unge voksne poserer sammen på terrasse med sofa i forgrunden
De 11 deltagere i 'Jomfruernes ø'

CHOK: "Jomfruernes ø"-deltager er slet ikke jomfru

I dagens program kommer det frem, at en af deltagerne har haft sex flere gange.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Præmissen for TV 2's nye propgram "Jomfruernes ø" ligger meget klart i navnet. Deltagerne er jomfruer. 

Men i dagens afsnit, da der under en øvelse bliver spurgt, hvilke erfaringer kvinderne har med sex, kommer det frem, at sådan forholder det sig ikke for alle deltagere.

Artiklen fortsætter efter videoen.

– Jeg har været sammen med to. Det var fine nok oplevelser, men jeg ser mig selv som jomfru, for det kan godt være, jeg har prøvet at være sammen med nogen, men det er ikke noget, jeg tæller så meget med, lyder det fra Ann-Sofie Zangenberg, som tilføjer:

– Jeg tror bare, jeg lærte, at det ikke var så meget mig, at det var sådan ikke meningsløst, men at der ikke var en dybere forbindelse. Jeg synes også, det kan være lidt svært det der med, hvornår er man jomfru, og hvornår er man ikke jomfru.

Artiklen fortsætter efter tilmeldingen til nyhedsbrevet.

I Ekstra Bladets podcast "Single" forklarer Ann-Sofie, at det bestemt ikke var noget, hun havde holdt hemmeligt. Men det var først ved ankomsten til den græske ø, at hun fandt ud af, at alle de andre deltagere var jomfruer.

– Jeg gjorde det meget klart til castingen. Og der kendte jeg ikke engang programmets navn på det tidspunkt, fastslår hun i podcasten.

I et skriftligt svar til Ekstra Bladet påpeger TV 2's redaktør Peter Toldberg, at det i castingprocessen handler om, hvorvidt deltagerne opfatter sig selv som jomfruer.

– Udgangspunktet for "Jomfruernes Ø" er naturligvis, at deltagerne er jomfruer. Men i castingprocessen ser vi også på, hvordan deltagerne selv oplever deres seksualitet, hvilke udfordringer de står med, og hvad de ønsker at få ud af forløbet. Der er altid tale om en konkret og individuel vurdering, skriver han i et skriftligt svar til Ekstra Bladet.

For Ann-Sofie selv er det vigtigt, når hun går ind i sin næste relation, at det er noget dybere, og så skal hun ikke være fuld, påpeger hun i programmet.

– Jeg kunne godt tænke mig at opleve at være sammen med en, hvor der er en tryghed. Det behøver ikke være en vildt dyb relation, men alligevel relation nok til, at man kan skabe et trygt rum, lyder det fra Ann-Sofie.