Smilende person står på glasafskærmet tagterrasse med by og tegltage i baggrunden
Morten Münster

Morten Münster forklarer: Derfor ser man ikke min mand

Det er en stor hemmelighed, hvem den kendte YouTuber er gift med, og det er der en god grund til.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Morten Münster var blot 11 år gammel, da han lavede sin første YouTube-video tilbage i 2009, og i løbet af få år blev han et af de største navne indenfor content creators i Danmark.

Artiklen fortsætter efter videoen med Morten.

Familien fulgte trop ved flere YouTube-kanaler, og Morten voksede op i følgere og mediers søgelys. Men selvom han er vant til at være et offentligt ansigt, så er der en del af hans liv, som han holder meget privat.

Inden sommeren blev Morten Münster nemlig gift, men selvom han igennem mange år har haft en kæreste, som nu er blevet hans mand, så er der ingen af følgerne, der har fået lov til at se hans store kærlighed, og det er med god grund.

– For det første så ser jeg mig som en underholdningsperson, jeg laver underholdning, nogle gange tager jeg noget af mit privatliv med, fordi det er underholdende, nogle gange gør jeg ikke, fortæller Morten Münster og fortsætter:

– I forhold til min mand så ved jeg godt, der er mange, der siger, at jeg er et offentligt ansigt, og så har jeg ikke ret til noget privatliv. Men det her er ikke mit privatliv, jeg værner om, det er min mands, som ikke har lyst til at være offentlig, og det respekterer jeg - det synes jeg også, folk skal respektere.

Artiklen fortsætter efter tilmeldingen til nyhedsbrevet.

– Det er en helt ukendt mand, som slet ikke er inde i den her verden og ønsker ikke at være det, så selvfølgelig skal han ikke være en del af det, og der er en stor forskel fra at være en folk ikke kender til at være en mange kender, tilføjer Morten.

Morten ville slet ikke udsætte manden, som man ellers nu kan høre lidt til på Mortens video fra bryllupsrejsen, for fra den ene dag til den anden at være et kendt ansigt, når han ikke har ønsket det.

– Jeg har selv valgt at være offentlig, så jeg ved godt, at jeg har givet afkald på en stor del af mit privatliv, og det er fair nok. For min skyld ville jeg godt kunne gå ud og fortælle om mit privatliv, jeg har det fint nok, men det skal ikke gå ud over andre. Jeg respekterer min mands privatliv.

- Synes du, folk er gode til at respektere det?

- Nej, nej er du vimmer mand. Folk deler billeder i øst og vest og laver alle mulige teorier om, hvem er han. Jeg forstår også godt, at folk er nysgerrige, det giver god mening, jeg ville selv være nysgerrig, men igen: Det går udover et uskyldigt menneske, som ikke ønsker det. Så jeg håber da, folk vil repsektere det noget mere, fastslår Morten og tilføjer:

- Det er også sjovt, for så deler folk alle mulige billeder af mænd, jeg har været sammen med, altså ikke seksuelt, bare billeder af mig og andre mænd, så tror de, det er min mand, så der florerer en masse billeder.

Til gengæld lægger han ikke skjul på, at han nyder at være gift, og hvis man ser videoen fra bryllupsrejsen, så lyser forelskelsen da også ud af Morten.