-
En enkelt sætning, da Janni Ree mistede sin far, har gjort, at hun aldrig græder
-
Janni Ree afslører: Jeppe vil have et barn med mig
-
Kryptiske Janni Ree og Jeppe Stokholm: Vender tilbage på skærmen
-
Janni Ree kan ikke gå i fred på Smukfest: Det bliver vildere og vildere
-
Janni Ree afsted for første gang: Jeg er nervøs!
-
Janni Ree er fascineret af 2. verdenskrig: Har besøgt Hitlers sommerhus
-
Janni Ree bryder tavsheden: "Det er fuldstændig absurd"
-
Janni Ree og Jeppe Stokholm fejrer og nyder kærligheden – men én ting mangler
-
Midt i bogsuccesen: Janni Ree udsat for tyveri
-
Sådan holder Janni og Jeppe sig i form: "Dem, der boller sammen, holder sammen"
-
Peter Asschenfeldt fylder 70 år: Pension og flytning i sigte
-
Janni Ree afslører stor nyhed
Natasja Crone har mistet sit livsvidne: "Savnet bliver enormt"
Troels Mylenberg var gennem mange år en tæt ven for Natasja Crone.
Troels Mylenbergs nylige død har sendt bølger af sorg gennem både hans familie, venner og kollegaer.
Én af dem, der var ham særligt nær, er Natasja Crone, som har kendt Troels i over 30 år.
Artiklen fortsætter under videoen...
Tv-værten sætter ord på sin store sorg i et opslag på Instagram, hvor hun har delt en række billeder af de to kompagnoner sammen.
– Min ven, mit livsvidne og min makker i alle mulige sammenhænge er her ikke længere. Der er så mange ord, følelser og tanker, som er svære at få greb om. Så mange minder, som står i kø for at blive fremkaldt, indleder hun og fremhæver nogle af dem.
– Troels med det store, krøllede hår i skolegården på Aurehøj. Troels, da vi løb uovervindelige og sorgløse rundt med studenterhuer på gennem de lyse nætter. Troels på Journalisthøjskolen, på Berlingske og TV2. Troels ved klaveret, på ski, på surfboard, på dansegulvet. Troels på skærmen og Troels med sin hund i skoven. Troels med sin grænseløse kærlighed til Lis og børnene, Troels med den evige loyalitet, varme og omsorg overfor sine venner.
Natasja og Troels blev venner i skolegården tilbage i 1985, og de har holdt sammen lige siden, ligesom de også var kollegaer på TV 2.
– Sikke et privilegium .Hvem skal nu få mig til at grine så intenst, at jeg får mavekramper, og hvem ringer jeg til, når alt er dumt for at blive klogere og få at vide, at det hele nok skal gå?
For knap to år siden fik Troels sin kræftdiagnose, og selvom han for en stund så ud til at blive rask, så gik det desværre den forkerte vej, og han fik tidligere på året at vide, at kræften ville tage livet af ham.
– Han var afklaret med sin skæbne på en måde, der var ubegribelig for mange af os andre. Men det var han. For godt tre uger siden måtte han afbryde vores telefonsamtale, fordi han skulle til fodbold. Dagen før havde han været på golfbanen.
Det var først for få uger siden, at Troels' helbred for alvor blev forværret. Kort før da udgav han bogen "Skumring", hvori han bryder tabuer, deler sit livssyn og fortæller om sit liv med kræften. Det kan du læse mere om her.
Ifølge Natasja fremstår hans tilgang til livet på rørende vis i bogen, som han også nåede at fejre med familie og venner.
– Savnet bliver enormt og svært at rumme. Allermest for Lis (Troels' hustru, red.) og børnene, selvfølgelig. Og for hans søster, nevø og forældre og resten af familien, der slog ring om ham døgnet rundt de sidste uger. Men altså – han ville ikke selv bryde sig om noget alt for sentimentalt og tårevædet. Han var taknemmelig over de år, han fik. Vi andre må huske at være taknemmelige over at være en del af dem, afslutter hun.
Du kan selv læse hendes rørende opslag herunder: