-
En enkelt sætning, da Janni Ree mistede sin far, har gjort, at hun aldrig græder
-
Janni Ree afslører: Jeppe vil have et barn med mig
-
Kryptiske Janni Ree og Jeppe Stokholm: Vender tilbage på skærmen
-
Janni Ree kan ikke gå i fred på Smukfest: Det bliver vildere og vildere
-
Janni Ree afsted for første gang: Jeg er nervøs!
-
Janni Ree er fascineret af 2. verdenskrig: Har besøgt Hitlers sommerhus
-
Janni Ree bryder tavsheden: "Det er fuldstændig absurd"
-
Janni Ree og Jeppe Stokholm fejrer og nyder kærligheden – men én ting mangler
-
Midt i bogsuccesen: Janni Ree udsat for tyveri
-
Sådan holder Janni og Jeppe sig i form: "Dem, der boller sammen, holder sammen"
-
Peter Asschenfeldt fylder 70 år: Pension og flytning i sigte
-
Janni Ree afslører stor nyhed
Venner og familie samlet i sorg: Marianne Klüver var et livsstykke
Marianne Klüver var ikke alene Danmarks Marianne fra ”Livet er fedt”. Hun var også en højt elsket og omsorgsfuld hustru, mor, farmor og en sand klippe for sine venner.
Med sorgen mejslet i ansigterne tog familie og venner sidste torsdag afsked med Marianne Klüver i Finderup Kirke ved Høng.
Artiklen fortsætter under videoen.
Her blev det understreget, at hun ikke alene var Danmarks Marianne fra ”Livet er fedt”. Hun var også en højt elsket og omsorgsfuld hustru, mor, farmor og en sand klippe for sine venner. Noget der også blev understreget med valget af ”Du kom med alt det, der var dig”, der var blandt de sange og samler, der blev sunget i kirken.
– Hun var et livsstykke. Et menneske med humor, slagfærdighed og en ganske bestemt mening om, hvordan tingene skulle være. Og det var netop den Marianne, som hele Danmark lærte at kende gennem tv-programmet ”Livet er fedt”, sagde sognepræst Stine Hartmann i sin meget personlige tale, hvor hun også henvendte sig direkte til Marianes mand gennem 38 år, Jens.
– Når jeg tænker på jeres liv sammen, ser jeg jer for mig på jeres elscootere, på vej ud i lokalområdet. Måske med kurs mod Tissø med en kande kaffe og tid til at nyde naturen. Der behøvede ikke ske så meget. I skulle ikke nødvendigvis noget bestemt sted hen. I skulle bare ud og være sammen. Og som du selv sagde, Jens: ”Vi hyggede os bare”.
Artiklen fortsætter under billedet:
Det er måske netop sådan, kærligheden ser ud, når den har fået lov at leve i mange år. Ikke nødvendigvis i de store ord eller de store begivenheder, men i det helt almindelige.
I kaffekanden, i turene på elscooterne og i glæden ved at have hinanden. Efter mange års sygdom blev Marianne ramt af en hjerneblødning, og Jens vågede over hende på hospitalet, hvor hun i fire dage svævede mellem liv og død.
– Og du sagde til hende: ”Nu skal du se at komme hjem, Marianne.” Hjem til dig. Lægen fortalte dig, at Marianne ikke kunne høre, hvad du sagde. Men det troede du ikke på. Og jeg tror heller ikke, vi skal være så sikre på, hvad et menneske kan høre og mærke i livets allersidste tid. For der er meget, vi ikke ved. Men vi ved, at du var der. At du talte til hende. Og at hun ikke var alene. Og det er i sig selv noget meget stort, lød de trøstende ord fra præsten.
Se billederne fra bisættelsen herunder:
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.