Nikolaj Lie Kaas.
Nikolaj Lie Kaas.

Nikolaj Lie Kaas gør det igen efter 15 års pause

Skuespilleren får i efteråret 2027 sit teatercomeback på Aveny-T og Herning Ny Teater.

logo herognu HER&NU HN

Når Nikolaj Lie Kaas efter 15 år vender tilbage til de skrå brædder, bliver det i en ny version af Tjekhovs "Onkel Vanja".

Den 53-årige skuespiller skal spille alle otte roller i den britiske-irske dramatiker Simon Stephens’ anmelderroste nye monologversion af Tjekhovs klassiker fra 1897 om menneskelig ensomhed, uforløst kærlighed og bristede illusioner.

Det er Herning Ny Teater, der står bag opsætningen af "Vanya".

Artiklen fortsætter under videoen

For teaterdirektør Michael Asmussen, 56, er det et drømmescenarie at få mulighed for at skabe den første danske version af stykket, der i 2024 fik premiere på National Theatre i London.

– Selv om forestillingen blev skrevet for over 100 år siden, er stykkets menneskelige konflikter lige så aktuelle i dag. Det er et genialt greb at gendigte denne klassiker som en monolog. På Herning Ny Teater stræber vi efter at skabe levende samtidsteater, der spejler den tid, vi lever i. Det synes vi, at "Vanya" er fantastisk eksempel på. Vi er så glade for, at vi får mulighed for at præsentere danmarkspremieren på denne version af "Onkel Vanja". Og så endda med én af landets største skuespillere på scenen. Nikolaj Lie Kaas besidder en sjælden kombination af dyb intuition, præcision og humor, som gør ham helt perfekt til at løfte denne opgave. At det ovenikøbet lader sig gøre med én af landets bedste instruktører i skikkelse af Morten Kirkskov, er vi meget glade for, fortæller Michael Asmussen i en pressemeddelelse.

 Artiklen fortsætter under billedet. 

Nikolaj Lie Kaas.
Nikolaj Lie Kaas.

Opgaven, der er Kaas' første på et teater siden "Bliktrommen" på Betty Nansen Teatret i 2012, er en slags drøm, der går i opfyldelse.

– Da Michael ringede, spurgte jeg, hvorfor han ringede, og om det var fordi han ville have mig til at spille National Theatres version af Vanya, og ironisk nok sagde han ja. Det føltes som et tegn, da jeg selv havde tænkt lidt over ideen. Det var en udfordring, jeg næsten ikke kunne sige nej til. Jeg har til gengæld ikke nævnt det for nogen kollegaer, som ikke synes, det lyder som en selvmordsmission. Så nu må vi se, om det kan bære eller briste. Men risikoen for, at det kan gå galt, er altid en stor motivation for mig. Og at skulle spille otte vidt forskellige karakterer i én og samme forestilling er den opgave, der gør det til en enormt spændende oplevelse, lyder det fra Nikolaj Lie Kaas.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Nikolaj Lie Kaas.
Nikolaj Lie Kaas.

"Vanya" spiller på Aveny-T i København fra 7. oktober 2027 til den 6. november. Herefter kan forestillingen opleves på Herning Ny Teater fra den 9. november frem til den 20. november.