Lasse Høyer til premieren på "Clayface".

Poul-Erik Høyers søn drømmer om tv-karriere

I dag er Lasse Høyer vært på Pixel.tv og drømmer om mere tv.

logo herognu HER&NU HN

Lasse Høyer har vist stort tv-talent i sine videoer på sociale medier. Derfor har Thomas Bense hyret ham som vært til sin streamingtjeneste Pixel.tv.

Artiklen fortsætter under videoen.

Men mange år før Bense fik øjnene op for ham, havde de mødt hinanden gennem Lasses far, badmintonlegenden Poul Erik Høyer, 61. 

– Da jeg var en lille dreng, tog min far mig med i Zoologisk Have, hvor han skulle møde Danmarks bedste freestyle rapper. Mange år senere gik det op for mig, at det var Thomas Bense. Det var først, da jeg var 27 og begyndte at lave indhold på sociale medier om spil, hvor Thomas kontaktede mig, at jeg forbandt de to ting. Nogle gange er det en lille verden.

Thomas inviterede mig til at komme ind og fortælle om spil, og så blev jeg selv vært på Pixel TV, fortalte Lasse, 31, ved Pixel.tvs fangalla på thrilleren om Batman-skurken ”Clayface”.

Den 206 centimeter høje Høyer drømmer om at lave meget mere tv. Især natur-programmer har hans store interesse.

– Det ville jeg elske. Det er noget, jeg arbejder hen imod. Jeg har også arbejdet som skuespiller i mange år. Et program, der virkelig tiltaler mig, er ”Nak & Æd”. Jeg elsker at sanke, fiske og sejle, så sådan noget er virkelig drømmen, sluttede han.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.

Forside af magasinet HER & NU med Margrethe og flere kendte personer omgivet af gule og røde rubrikker.
HER&NU-forside uge 44.