Parret står på festivalpladsen
Mark Abildhauge og Julia Sofia Aastrup på Smukfest 2025

Babylykke: Julia Sofia har født 

Julia Sofia Aastrup og Mark Abildhauge er blevet forældre til en lille pige. 

logo herognu HER&NU HN

Julia Sofia Aastrup og Mark Abildhauge er blevet forældre for første gang.

Det afslører det glade par i et fælles opslag på Instagram, hvor de har delt en række billeder af deres nyfødte datter.

– Vores datter er her. Og pludselig bor vores hjerter uden for kroppen Du er alt det, vi har drømt om, og mere til. Velkommen til verden, lille skat, skriver de.

 Artiklen fortsætter under videoen. 

Datteren kom til verden den 24. oktober. Dagen før havde Mark været til Charity Håndbold Showkamp, hvor HER&NU spottede, at han måtte gå før tid.

Det var der altså en rigtig god grund til, fortæller han.

– Jeg tog hjem til Julia, som så småt var ved at gå i fødsel, og dagen efter kom vores lille vidunderlige datter til verden. Vi er så lykkelige og forelskede i vores lille pige, siger han søndag til HER&NU.

Til kampen stod han da også på spring og var klar til at tage afsted, i tilfældet af at han fik opkaldet – og det gjorde han.

– Det er næsten oppe over, så jeg har tasken fyldt og telefonen på mig, og jeg tør ikke lægge den fra mig, lød det fra Mark, da HER&NU talte med ham inden kampen.

Han fortalte videre, at alt da også var gjort klar derhjemme til, når datteren meldte sin ankomst, ligesom bilen også var pakket med ting, de skulle bruge til fødslen, som skulle ske på Roskilde Universitetshospital.

– Den sidste tid har været hård, for der har hun fået flere og flere smerter, som man gør i tredje trimester, men hun klarer det godt, og jeg prøver at hjælpe med varmedunke og nus. Hun har det efter omstændighederne godt, men hun er klar nu, og vil rigtig gerne have det overstået, sagde Mark.

Drømmen er gået i opfyldelse

Parret har længe drømt om at udvide familien, og den drøm er altså nu blevet virkelighed. 

– Det er så fedt. Vi går og drømmer om alt det, der skal til at ske. Vi glæder os, men vi er også lidt skræmte over den nye virkelighed, der kommer til os, har Mark tidligere fortalt til HER&NU. 

Julia Sofia blev kendt fra YouTube, men har senere medvirket i en del tv-programmer - heriblandt “Forræder”, “Vild med dans” og “Først til verdens ende”. 

Hendes forlovede Mark Abildhauge er ligeledes kendt fra tv. Mark er fitness- og sundhedscoach, og har derfor hyppigt været gæst i ”Go’morgen Danmark” som træningsekspert. 

Han er også kendt fra TV 2 Fri-programmet ”Fem fede kokke", hvor han har hjulpet deltagerne med at omlægge livsstilen.

Julia Sofia Aastrup og Mark Abildhauge har været kærester i fire år, og i 2024 gik Mark på knæ for sin 23 år yngre kæreste.

I kommentarsporet til Instagram-opslaget er det væltet ind med lykønskninger fra blandt andre Karina Frimodt, Rikke Gøransson, Albert Harson, Kasper Kirkegaard, Natasha Brock, Mathias Helt, Dak Wichangoen, Lise Rønne, Sofie Martinusen, Elisa Lykke og søsteren Ida Imilia.

Du kan selv se opslaget og de søde billeder af den lille familie herunder: