Gonzo til "Reality Awards"-sommerfest

Gonzo afslører ny flamme: "Vi har en vild historie"

Smilet er ekstra stort hos Gonzo for tiden, der ses med en ny. 

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Tidligere på ugen gæstede Andreas 'Gonzo' Thorkilsen og Jamie Skovgaard det nyeste afsnit af "Marcus og Realitypanelet" i forbindelse med afslutningen på "Temptation Island".

Her var begge fyre hemmelighedsfulde om deres kærlighedsliv, men især Gonzo holdt kortene tæt på kroppen. 

Og selvom det lod til, at tilbuddene tikkede ind i indbakken, så skulle man ikke forvente at få et svar fra Gonzo. 

Artiklen fortsætter under videoen.

Men det er der altså en helt særlig grund til, afslører Gonzo nu over for Realityportalen. 

– Jeg er begyndt at date en, men det er ikke en, man kender. Det er forholdsvist nyt.

Men selvom forholdet er nyt, så lader det til, at de har kendt hinanden før, og at en genforening har ført Gonzo og den hemmelige dame sammen. 

– Jeg har kendt hende før i tiden, men så mødte vi hinanden igen. Vi har en rigtig vild historie uden at sige for meget. I form af, hvordan det hele er, og hvordan vi har kendt hinanden, siger Gonzo hemmelighedsfuldt. 

Men det lader dog til, at der er sød musik mellem de to. Han har i hvert fald positive tanker om deres fremtid sammen. 

Tror du på, at det kan blive noget godt?

– Ja, det gør jeg 100 procent, slår han fast. 

"Temptation Island"-fremtid?

Det har dog været noget af en periode for Gonzo på det seneste, hvor hans flirt med Liv udviklede sig i "Temptation Island". Og det har den nye flamme også kunnet følge med i. 

Hvordan har hun det med, at du har været fremme i rampelyset?

– Lidt blandet. Der har været lidt ups and downs i forhold til alle artikler, de ting der kommer ud, og alt det, der bliver skrevet om mig. Det har været lidt skørt – også fordi der har været meget hate, fortæller han og tilføjer:

– Hun har min ryg og bakker mig 100% op. Men det er da aldrig fedt at læse så mange ting, om en man holder af.

Heldigvis er det også kun på de sociale medier, at Gonzo har oplevet, at der er kommet hadefulde kommentarer. Selv har han kun modtaget to direkte beskeder, og der har været intet i virkeligheden. 

Men selvom der er en ny flamme i Gonzos liv, skal man ikke forvente at se dem som et par i "Temptation Island".

– Fuck, nej. Aldrig i mit liv. Så skal der fandeme mønt på bordet. Men jeg ved jo, at det ville være det mest perfekte tv, hvis det skete, fordi alle ville håbe på, at min dame dummede sig.