Reality Awards sommerfest 2026. Melanie Kjærbøl, Viola Dahl og Sanshiro Kræmmer

Sanshiro forklarer: Gik fra kæresten efter "Robinson"

Sanshiro Kræmmer valgte at gå fra sin kæreste efter hjemkomsten fra "Robinson". 

logo herognu HER&NU HN

Sanshiro Kræmmer stod stærkt fysisk i ekspeditionen, men det blev samtidig hans fysik, der slog ham ud på det taktiske i "Robinson". Den store alliance mente nemlig, at Sanshiro ville være for svær at slå i en finale, så eventyret sluttede med en syvendeplads for tryllekunstnerens vedkommende. 

 Artiklen fortsætter under videoen. 

Efter Sanshiro er kommet hjem til Danmark, har han taget en stor beslutning. 

– Jeg havde en kæreste, mens jeg var med i "Robinson", det ser man ikke rigtig, jeg snakker om, men hende gik jeg fra noget tid efter ekspeditionen, så det er et ret stort skift, forklarer Sanshiro til HER&NU. 

Sanshiro havde været sammen med sin kæreste i to år og tre måneder. Han ønsker ikke at gå i detaljer med, hvorfor forholdet gik i stykker, men fortæller:

– Det var noget, jeg indså var bedst for mig selv, for jeg havde det ikke mentalt godt i forholdet, selvom vi ikke har noget imod hinanden, og vi havde det rigtig godt. Jeg fortryder intet i vores forhold, men det var sundest for mig at gå ud af forholdet. 

Ifølge Sanshiro var det ham, der tog initiativet, men de var enige i, det var det rigtige. 

– Så det endte så godt, som det kunne ende, siger Sanshiro, der er åben overfor at møde en ny, men det haster ikke.  

– Jeg er kommet mig relativt hurtigt over det, men det tager jo tid. Jeg er ikke på datingapps, da jeg bedre kan lide at møde folk naturligt. Jeg slapper af i at være single, men der kommer da nogle beskeder, og det er lige noget, man skal vænne sig til, kan jeg mærke. 

Foruden at være blevet single, så er der også andet, Sanshiro har ændret efter ekspeditionen. 

– Jeg bruger mere tid med mine ældre i familien, og generelt er jeg blevet bedre til at sige til mine forældre og min lillebror, at jeg elsker dem, for det har jeg været ret dårlig til, fortæller Sanshiro, der mistede sin morfar kort før afrejse til "Robinson". 

Det er Thomas, der har hjulpet ham med at blive bedre til at åbne op. 

– Jeg ser flere lyse ting i de små ting, efter jeg har været med i "Robinson", slutter Sanshiro.