Poul Reichhardt er Frederikkes far – nu afslører hun noget, offentligheden ikke vidste

Hvordan var din far som far?

"Min far var en virkelig sød far, der helst ville være sammen med os fire børn, når han havde fri. 

Og han var en, man havde lyst til at være sammen med, måske også fordi det ikke var så ofte, han havde tid. 

LÆS OGSÅ

Iben Hjejle bruger et særligt trick, når hun vil undgå ubehagelige mænd

Iben Hjejle har aldrig følt sig krænket, set i lyset af MeToo-bevægelsen. Men hun har alligevel et trick i ærmet, når hun støder på mænd, hun ikke føler sig tryg i selskab med.

Vi mistede vores mor tidligt, så derfor har vi altid haft et meget tæt forhold. Da min far var alene med os børn i alderen 8 til 13 år, fik vi en ”husbestyrerinde”, som min far kaldte Fru Else. 

Når han kom hjem fra prøve, og inden han skulle på teatret igen om aftenen, sad vi alle og ventede på ham, mens Fru Else stod klar med lækker mad. På den måde var han forkælet."

Hvad betød det i din barndom, at din far var kendt?

"Der var mange, der henvendte sig til ham. Når vi var i supermarked lørdag formiddag, kom folk over og snakkede med ham. Så kunne han begynde at spørge en kvinde, hvad hun skulle have til middag, og hvis hun skulle have krebinetter, spurgte han hende, hvordan hun lavede dem. 

I dag kommer folk tit og siger til mig: ”Du hører det sikkert tit, men jeg var stor fan af din far”. Han ville have elsket at vide, at folk talte så pænt om ham 40 efter hans død.

Nogle gange synes jeg, han dukker op så ofte, at jeg kommer i tvivl, om han overhovedet er død. Jeg ser en gang imellem hans film og støder ofte på et afsnit af 'Huset på Christianshavn', som mine drenge også elsker at se. 

De har aldrig mødt deres morfar, men jeg føler på mange måder, de kender ham. 

Det er så vigtigt, at vi taler om dem, vi mister, så vi på den måde holder de døde i live."

Hvornår var det ikke nemt at have en kendt far?

LÆS OGSÅ

Signe og Johanne rejser til Alanya flere gange om året - det er der en særlig grund til

I tv-programmet 'Prinsesse i Alanya' på DR kan seerne følge danske piger, når de møder tyrkiske mænd i Alanya. Her fortæller to af de medvirkende, hvorfor mændene i Alanya er så skønne – og hvorfor man også bør passe på.

"Vi havde ofte pressen omkring os, jeg tror min far syntes, han skyldte dem det. Men selvfølgelig var der situationer, hvor det ikke passede ham, at pressen dukkede op. Til min mors begravelse bad han dem om at holde sig væk, men der lå alligevel fotografer på lur. 

Jeg har aldrig set ham så rasende. 

Der var ofte nogle belastende episoder med pressen, specielt efter min far blev syg. Da han lå på Rigshospitalet og nærmest var i koma, var der en fotograf, der udgav sig for at være læge og sneg sig ind på hans hospitalsstue for at tage billeder af ham. 

Da han var syg, fik vi nogle gode snakke. På et tidspunkt spurgte jeg ham, hvordan han vidste, at min mor var den, han skulle have børn med, for han havde været gift tidligere med to andre kvinder uden at få børn. 

Han svarede: ”Det ved du, når du ikke stiller dig selv det spørgsmål”. Det var god lærdom, som jeg har givet videre til mine sønner."

Et mindeværdigt øjeblik, du har haft med din far?

"Vi skulle køre op til vores ødegård i Sverige, men af en eller anden grund var alle mine søskende taget i forvejen, så jeg skulle køre to en halv time alene med min far i hans gamle Volvo, hvilket var en sjældenhed. 

Vi kom til at køre mange kilometer bag den samme bil, og pludselig sagde han: ”Nu overhaler jeg, for jeg er nødt til at få fortalt den bilist, hvor godt han kører bil.”

Du ved, han var sådan en, der kørte med jævn fart og blinkede af de rigtige steder. Min far satte farten op, overhalede, kørte langt foran, stoppede, gik ud og viftede med armene for at stoppe bilisten, men selv om han gjorde det tre gange i træk, stoppede bilisten ikke. 

LÆS OGSÅ

Leif Sylvester har taget stilling til døden: "Jeg vil gerne tage den til mig"

Kunstneren Leif Sylvester går meget op i at være godt forberedt. Det kommer både til udtryk i hans arbejde, men også i hans tilgang til døden.

Til sidst foreslog jeg, at vi tog hans nummerplade, så vi kunne finde ham og ringe og fortælle ham, at han var en top billist. 

Min far gjorde virkelig nogle sjove ting en gang imellem."

Hvad ved offentligheden ikke om din far?

"Min far var ret forfængelig, og han skiftede skjorte fire gange i døgnet. 

Den første tog han på klokken syv om morgenen, når han tog til optagelser på 'Huset på Christianshavn'. Så skiftede han, når han tog til prøve på Det Kongelige Teater klokken 12, så kom han hjem og tog en lur, skiftede skjorte igen, og så tog han en ren på igen, når forestillingen sluttede, og han skulle hjem. 

Da Fru Else stoppede i huset hos os, var det os børn, der skulle stryge hans skjorter med ærmebræt og det hele. 

Jeg kan huske, hvordan skjorterne i perioder hobede sig op, fordi vi ikke gad."