Sponsoreret indhold

SommerKlassisk i Tivoli: Klassisk musik på nye måder

SommerKlassisk i Tivoli: Klassisk musik på nye måder

Rygterne om den klassiske musiks død er stærkt overdrevne. I hvert fald hvis man kigger mod Tivoli, hvor SommerKlassisk år efter år samler nogle af verdens største musiknavne og samtidig åbner dørene til klassisk musik for et bredt og nysgerrigt publikum. Med mere end 50 koncerter over sommeren byder Tivoli på en usædvanlig mangfoldig klassisk sæson, der kombinerer international topklasse med nærvær, leg og nye koncertformater.

På Tivolis scener kan publikum henover sommeren opleve en perlerække af klassiske verdensstjerner. Navne som Lang Lang, Joseph Calleja, Leonidas Kavakos, Isabelle Faust, Víkingur Ólafsson og Janine Jansen hører til den absolutte elite på den internationale klassiske scene, og de er alle at finde på Tivolis SommerKlassisk-program i 2026. Den klassiske musiksæson i Tivoli skydes i gang med et festfyrværkeri, når den nyetablerede Daphne Award uddeles til Lang Lang ved en stor gallakoncert, som samler musikalsk virtuositet og internationalt udsyn.

Men SommerKlassisk handler ikke kun om store navne og formelle koncertsale. En bærende idé i Tivolis klassiske program er at gøre musikken levende, tilgængelig og sanselig – også for dem, der ikke er garvede klassiske koncertgængere. Derfor rummer programmet også en lang række publikumsnære formater, hvor musikken møder fortælling, humor og scenisk drama.

SommerKlassisk i Tivoli: Klassisk musik på nye måder

Efter betalt entré til Haven, kan gæsterne opleve gratis plænekoncerter, åbne orkesterprøver og MusikLabyrinten; en musikalsk forlystelse midt i haven, hvor publikum kan bevæge sig rundt i en labyrint af spillende musikere. Andre koncerter inviterer til operadueller, klassiske fortællinger og musik ledsaget af kendte formidlere, der gør stoffet levende og vedkommende. Ifølge Tivolis kulturdirektør, Frederik Wiedemann viser de seneste års publikumsfremgang, at det bestemt er muligt at trække nye gæster til den klassiske musik med nytænkte formater – vel at mærke uden at gå på kompromis med kvaliteten: 

SommerKlassisk i Tivoli: Klassisk musik på nye måder

”Med SommerKlassisk 2026 vil vi gerne sigte højt og ramme bredt. De seneste sæsoner har vist, at der er et større og også nyt publikum, hvis man kan præsentere de store internationale stjerner og samtidig lave formater, der går lige i hjertet på folk uanset deres forudsætninger. Tivoli er for alle, og vi tror på, at alle kan gå berigede fra en levende musikoplevelse med kunstnere, der har noget på hjerte og virkelig mestrer deres kunstform, for den klassiske musik tilbyder et åndehul af skønhed og menneskelighed i en hektisk og urolig verden. Det handler bare om at finde den rigtige indgang til den oplevelse. Tivoli byder på smukke rammer, historisk atmosfære og plads til både fordybelse og nysgerrighed, hvilket gør SommerKlassisk til noget helt særligt. Her bliver klassisk musik ikke ophøjet og utilnærmelig – men en levende del af sommeren, haven og fælles oplevelser på tværs af generationer,” siger Frederik Wiedemann.

Læs mere om Tivoli SommerKlassisk 2026 her.