Hun er både lejemorder og gift med Englands kommende premierminister: Endelig er en ny sæson landet

Kiera Knightley er i topform i rollen som spionen og lejemorderen Helen Webb, der desuden er mor til tvillinger og gift med Englands kommende premierminister.

ALT for damerne logo

Kiera Knightley er tilbage som den sorte due, Helen Webb, der er en del af en elitær og skjult organisation af kvindelige lejemordere og spioner. 

I første sæson fulgte vi Helen, der i sit dobbeltliv navigerer den svære work-life-balance, det er at være hustru til en britisk toppolitiker med en prominent rolle i den regering, hun modarbejder i sine hemmelige missioner. Og så er hun også lige mor til tvillinger med dertilhørende forældremøder og arrangementer i klassen. 

I første sæson vendte hendes elskede wingman, Sam (skønne Ben Whishaw), hjem efter sit eksil for at redde Helen ud af en vanskelig situation (og affære), der truede hendes liv og med at underminere hendes position blandt duerne. 

I denne sæson spidser situationen til mellem Helen, der nu er ved at gøre sig klar til at blive førstedame til Englands premierminister, og så The Black Doves ”mor”, Mrs Reed, køligt portrætteret af Sarah Lancashire. Lancashire er vi mange, der elskede i rollen som den ekscentriske kok Julia Child i serien ”Julia”, som i øvrigt er et gensyn værd. 

Helen Webb er spundet dybt ind i organisationens tråde, og hendes position som kommende førstedame gør hende både værdifuld og faretruende for duerne. Heldigvis har hun Ben ved sin side. 

En rigtig efterårskrimi med både tør britisk humor og et neglebidende plot! 

”Black Doves” sæson 2 har premiere på Netflix 5. november.