Louise og Martin har skabt et helt særligt sted for sårbare børn og unge: ”Det kan noget magisk”

For enden af en vej i Stenløse lyser farver pludselig op i alt det grønne. Her ligger Sansegården Valhalla omfavnet af naturens ro.

De faste beboere er kælegrisene Babe og Barbie, en hel flok venlige og charmerende lamaer og alpakaer, skildpadder, kaniner, marsvin, geder, høns og sågar en tyr.

Og netop tyren medvirker til at skabe et af de små mirakler, der udfolder sig på Sansegården, hvor børn og unge med autisme nyder godt af at være i naturen og sammen med dyrene. 

En af de drenge, der kommer på Sansegården, elsker at passe og være sammen med det store, stærke dyr, som andre måske ville være nervøse ved.

– Da drengen ankom her, kunne han slet ikke lide dyr. Nu kan han sidde hos tyren i flere timer, fortæller en smilende Martin Ljungberg, 39, der sammen med ægtefællen Louise Ljungberg, 37, etablerede Sansegården i 2024 som en care-farm.

En care-farm er et landbrug, der bruges til terapeutiske formål for mennesker med særlige behov. De findes i mange lande, men er ikke udbredte i Danmark. 

Parret er ved at opbygge en række tilbud til børn og unge med autisme, og i øjeblikket har de en dreng og en pige i STU (Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse) og dagtilbud, hvilket betales af kommunen. 

Samtidig er Sansegården en besøgsgård, hvor parret, støttet af frivillige hjælpere, hver søndag tager imod betalende gæster.

Fordi Louise og Martin går nye veje, tager det tid at få deres drøm udmøntet i realiteter. Her kommer det parret til gode, at de begge tilbragte deres barndom og ungdom som en del af den Team Danmark-støttede elite i kajakroning og derfor er vant til at arbejde hårdt for et resultat. 

Martin roede de fleste af sine aktive år i Hellerup Kajakklub og nåede hele vejen til seniorlandsholdet, som han rejste det meste af verden rundt med til stævner og træningslejre.

– Hvis man har en målsætning, giver man ikke op, understreger Louise, som roede på ungdomslandsholdet og høstede guldmedaljer ved danske mesterskaber.

Brug for hjælp

Tidligere læste Martin til fysioterapeut og arbejdede siden som leder og organisator i en virksomhed, der hjælper med at få bosteder i krise på ret køl:

– Her oplevede jeg, at de sårbare børn og unge ikke fik den støtte, de fortjener, siger han.

Martin husker en ung mand med autisme, der boede i en lille lejlighed ved en befærdet og støjende vej.

– Han, der ikke kunne kommunikere med ord, blev så ulykkelig og frustreret af forholdene, at han rev sine negle af og tændte for sine gammeldags kogeplader og lagde hånden på, siger Martin og tilføjer:

– Han var blevet presset ind i en kasse, han ikke kunne passe ind i.

Louise arbejdede i mange år som operationsassistent hos en kæbekirurg, og hun var uddannet til at tage sig af patienter med angst.

En dag stødte Martin på en mand med autisme, der havde store problemer med sine tænder, men som under ingen omstændigheder ville til tandlægen. I samarbejde med Louise lykkedes det med tid og tålmodighed at få manden afsted.

– Han undgik at få tænderne trukket ud og erstattet af en protese, hvilket ville have svært for ham at administrere, bemærker Martin.

Det vellykkede forløb gjorde Louise interesseret i at arbejde med personer med autisme.

– Jeg elskede mit gamle arbejde og mine kolleger, så jeg fortsatte på deltid, efter vi åbnede Sansegården. Men Martin havde brug for min hjælp, og han tiggede og bad mig om at være her på fuld tid, fortæller Louise med et smil.

– Ja, det gjorde jeg, siger Martin og sender et kærligt blik tilbage til sin kone.

Glæde af dyreterapi

I arbejdet med børnene og de unge lægger Louise og Martin ikke alene vægt på at se, høre og forstå dem, de inddrager også hele familien, som ofte er hårdt ramt.

Vigtigt i hverdagen med de unge er ro. – Her må ikke være for mange mennesker. Vi har indrettet forskellige ”rum” inde og ude, så man kan flytte sig rundt efter behov, forklarer Louise.

Også det tætte samvær med dyrene er centralt i terapien. – Det kan noget magisk, siger Martin.

For nylig fik en ung mand det dårligt og blev udadreagerende. Situationen udartede sig ikke voldsomt, for den unge faldt til ro ved at ligge sammen med en alpaka inde midt i stuen.

Mange kender fænomenet læsehund, altså en rolig hund, der støtter børn i at læse. På Sansegården har de en læse-lama, som har hjulpet et af de unge mennesker til at lære en masse ord.

Faktiske er det ikke kun de unge, der nyder glæde af dyreterapi. Da Louise og Martin gik på besøg på det lokale plejehjem med en alpaka, vakte det stor glæde.

– Vi får også besøg af plejehjem her på Sansegården. Det viser sig, at meget af det, der hjælper unge med autisme, også gælder for demente siger Martin.

Martin og Louise håber, at deres metode vil vinde indpas i hele Danmark.

– Vi ved, den virker. Og hvis man sætter ind med den rigtige hjælp fra starten, kan man spare penge i det lange løb, er Martin overbevist om.

De to ildsjæle investerer meget tid og mange tanker og følelser i Sansegården.

– Men det er det hele værd, når vi ser, hvordan de unge gør fremskridt. Det, de lærer her, tager de jo med sig videre. Og det glæder os dybt i hjertet, siger Louise, mens Martin nikker samstemmende.