Mia Wagner vil for alt i verden undgå, at hendes døtre arver disse træk

Æblet falder ikke langt fra stammen, og man kan sjældent undgå at arve karaktertræk fra sine forældre – også selvom man måske gerne ville være fri. 

Det kender Mia Wagner selv alt til. Hun har i meget af sit liv haft alt for høje krav til sig selv, og det har hun ikke fra fremmede.

– Der har absolut været periode i mit liv, hvor jeg har bebrejdet mine forældre. Der var så meget præstation og performance. Det kom fra dem begge to, mest fordi de drev sig selv så hårdt. De har haft en tilværelse, hvor de har forlangt rigtig meget af sig selv. Så det var en kultur, siger hun i podcasten ”Mit Yngre Jeg”.

Som ung jurastuderende var Mia ansat i sin fars advokatfirma, og her lærte hun det på den hårde måde.

– Det var vanvittigt hårdt. Og – kan jeg godt se, når jeg kigger tilbage – nok hårdere træning end mange andre var i. Der blev stillet absurd høje krav, og så lagde jeg lige de krav, jeg havde til mig selv oven i.

Den måde at komme igennem verden på har hun aktivt arbejdet på, at hendes egne døtre ikke skulle tage med sig. Men en dag indså hun, at hun blev nødt til at kigge indad.

Fej for egen dør

Hun havde en diskussion med sin ældste datter, Carmen, som på det tidspunkt var omkring 13 år gammel.

LÆS OGSÅ

Frank Hvam har især ét råd til forældre med små børn

Skuespiller Frank Hvam er far til to drenge - og den rolle har lært ham meget, som blandt andet at gøre sig mere umage og blive bedre til at lytte til dem.

– Jeg tror, hun havde presset sig selv i stedet for at komme og bede om hjælp. Så spurgte jeg: Hvorfor er det, du synes, du skal være perfekt? Så kiggede hun bare på mig: Prøv lige at se på dig selv, mor.

Dér indså Mia, at det ikke var nok at fortælle sine døtre, at de ikke skulle være så hårde ved sig selv. Hun blev nødt til selv at gå planken ud.

– Det måtte jeg bare tage til mig og sige, at hvis jeg vil have, at mine børn skal gøre det på en anden måde, så må jeg gøre det på en anden måde.

Det, Mia tog med fra den samtale var, at hun måtte vise dem, at det også var okay at fejle. At alting nok skal gå, selvom man ikke lykkedes med det, man havde sat sig for.

– Vi bruger meget spørgsmålet ”hvorfor?”, når noget bliver svært. Det skal forstås som, at vi tager et billede af situationen og åbner det op, og så kigger vi fra alle mulige vinkler på, hvad det kan betyde.

På den måde kan situationer, der føles som et nederlag, en afvisning eller på anden måde ikke lever op til ens forventninger, få en ny betydning. Måske var der en anden grund til, at det skete. På den måde kan Mia og døtrene øve sig på at give plads og acceptere det svære. 

Den læring har været særlig vigtig for Mia at give videre – at det er okay at være i de svære følelser, og at der er ingen grund til at løbe fra dem.

– Fra jeg var 35 og frem, har jeg haft det sådan, at når jeg ramte de der svære ting, hvis jeg ikke samlede dem op, så lod jeg dem ligge til pigerne. Netop på grund af dem har jeg følt et ansvar for at gøre de ting, jeg skulle gøre. Altså ikke gemme mig for det svære, men gå igennem det.

Ved at tage ansvaret på sig, er hendes håb, at hun kan gøre plads til, at døtrene kan tage nogle nye og andre kampe, fordi de ikke har hendes at tage sig af.

LÆS OGSÅ

Vi tog på ferie med børnene. Nogle måneder senere ringede telefonen med en chokerende besked

Både jeg og børnene syntes, det var sjovt, at Jens fik så mange fine rejser til Thailand. Han var salgschef i en stor virksomhed og måtte pleje vigtige kunder der. Men det viste sig, at det ikke kun var kunder, han plejede.

Du kan lytte til det fulde afsnit af "Mit Yngre Jeg" med Mia Wagner her: