Min veninde ødelægger sin lille datter

Min veninde fik som en af de sidste i vennegruppen børn, nemlig en datter, som kom til verden for små fem år siden. Hun havde både bokset med at finde sig en sød kæreste, dernæst fik de problemer med at blive gravide. 

Det lykkedes heldigvis, og nu er min veninde blevet mor og det med et meget stort M. Hun går nemlig vanvittig meget op i sit moderskab, og det er jo dejligt, men problemet er, at hun er blevet lidt af et moderdyr. Det smitter af på den ellers så søde datter, der er ved at udvikle sig ret uheldigt.

Jeg har også børn, der godt nok er lidt ældre end min venindes. Det ville jo være rart, hvis vi kunne lave noget sammen med børnene, men de gange, vi har prøvet, er det gået galt. 

For alt er på den lille piges præmisser, og får hun det ikke, som hun vil have det, klager hun til sin mor, der uden tøven tager hendes parti. Det afstedkommer, at mine børn ikke gider hendes datter, hvilket de så også bebrejdes. 

Pigen har det også med at forstyrre og afbryde, og det får hun lov til. Jeg ved også, at hun har problemer i sin institution, og min veninde går glødende op i, hvem der behandler hendes datter dårligt, og så kontakter hun både personale og forældre. Faren til barnet virker til at være mere principfast, men han er vist kørt helt ud på et sidespor.

Jeg har været tålmodig og tænkt, at hun nok ville falde mere til ro, men det er ikke sket. Lige nu ses vi ikke særlig tit, for jeg kan ganske enkelt ikke holde ud at være i selskab med et lille barn, der fylder så meget. 

Jeg kommer derfor med dårlige undskyldninger, men det kan jeg jo ikke blive ved med. Så har du et råd?

LÆS OGSÅ

Hvordan håndterer jeg min egoistiske søster?

En læser føler, at hendes søster opfører sig upassende og egoistisk efter deres mors død. Hvad skal hun gøre? Læs her, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets Brevkasse.

Vibeke Dorph råder læseren til, at lade være med at sige noget

Et efterhånden ganske langt liv har lært mig, at man skal passe rigtig meget på med at blande sig i, hvordan andre omgås og opdrager deres børn. 

For alle førstegangsforældre er nybegyndere i faget og famler sig frem. De er derfor også meget nærtagende, når det handler om at få kritik, og det er jo egentlig forståeligt. 

For de gør jo kun, hvad de synes er det bedste for deres børn, det gælder sikkert også for din veninde. Selvom hendes datter nu er fem år gammel, så er din veninde sikkert stadigvæk lidt usikker på, hvordan hun skal gebærde sig. 

Hun lærer givet en hel del undervejs, men skal hun det, så er det bedst, at det sker via hendes egne erfaringer og ikke pga. dine gode råd. Dem er du selvfølgelig velkommen til at komme med, men gør det kun, hvis du bliver spurgt. 

Og mon ikke, du på et tidspunkt bliver det, når nu du selv er en så erfaren mor. Her kan du så fortælle din veninde, hvordan du selv ville gribe tingene an, men hold dig fra at fortælle hende, hvordan hun bør gøre.

Se så din veninde, når du har overskuddet til det og helst gerne uden børn. Både du og hun kan vel godt trænge til at få lidt voksen tid sammen, hvor I får mulighed for at tale om andet end jeres børn. 

Så gå en tur i det smukke efterår, eller gå ud og spis noget god mad. I har kendt hinanden før, I fik børn, der må da være en masse andre ting, I har tilfælles. 

Imens bliver din venindes lille pige ældre, og her omgås hun jo heldigvis også en masse andre mennesker, der vil forme hende. 

De fleste børn, også de forkælede, ender heldigvis som søde og fornuftige mennesker, det skal nok også komme til at gælde for din venindes datter.

Skriv til Vibeke Dorph

Har du brug for én at vende dine tanker med? 

Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. 

Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

LÆS OGSÅ

Hvordan får jeg min voksne datter til at leve sit eget liv?

En læser er bemkymret for sin datter der, selvom hun er i midten af 30'erne, stadig kommer hjem hver weekend. Hvad skal hun gøre ved situationen? Læs her, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets Brevkasse