Sponsoreret indhold
6 (u)hyggelige Halloween-oplevelser på Sjælland, I kan tage hele familien med til
Er jeres børn vilde med Halloween? Så er der heldigvis masser af aktiviteter at kaste sig over, når højtiden står for døren. Vi har samlet seks steder på Sjælland, hvor hele familien kan få både gys og grin.
Græskar, faldne blade, frisk vind. Efteråret er godt på vej, og det betyder, at uhyggen spreder sig i både parker, skove, på slotte og endda helt ned til vandkanten. Og hvis en enkelt aften med slik eller ballade ikke helt er nok, er der gode muligheder for at planlægge en virkelig (u)hyggelig dag med familien i efterårsferien.
Vi har samlet fem bud på steder, hvor hele familien kan få en formidabel Halloween-oplevelse – fra den virkelig hyggelige slags til den, der kilder lidt mere i maven.
1. Halloween i børnehøjde i BonBon-Land
En dag i BonBon-Land er oplagt, hvis børnene kunne tænke sig forlystelser og grin oveni deres Halloween.
Når Halloween rykker ind i BonBon-Land, pynter de parken med græskar, halmballer og finurlige væsener. Her kan både små og store være med, og I vælger selv, om der skal skrues op eller ned for uhyggen.
De, der vil skrue lidt op for uhyggen, kan bevæge sig ind i BonBon-Lands populære spøgelseshuse, mens resten af familien kan løse små mysterier eller gå på jagt efter Trick og Treat-poser.
Halloween i BonBon-Land åbner den 26. september 2026. Læs mere om parkens prisnominerede Halloween her.
2. Gå på opdagelse i mørket ved Møns Klint
På GeoCenter Møns Klint har de inddraget både klinten, skoven og selve museet i deres Halloween-eventyr.
En af årets helt store oplevelser er gyserhuset Den forbandede gravhøj, hvor historien om en mand, der blev begravet levende for 3.000 år siden, bliver vækket til live af professionelle skuespillere. Er det lige uhyggeligt nok til familiens yngste, kan I i stedet tage en tur gennem halmballelabyrinten eller opleve højtlæsning om gamle sagn fra Møn.
Der er også rig mulighed for at komme ud i den virkelige natur. I Klinteskoven kan I tage på mørkevandring eller hoppe på en mountainbike til toppen af Aborrebjerget for at se solnedgang. De modige kan tage forbi klatrebanen og prøve svævebanen efter mørkets frembrud!
Måske gemmer der sig endda en lille skat i strandkanten. Med ravlygter kan hele familien nemlig gå på fossiljagt ved stranden og opleve Møns Klints vilde landskab fra en helt anden side. Det er meget som at gå på skattejagt i mørket – bare med millioner af års historie under fødderne.
Når I trænger til en pause fra eventyret, kan I slutte af med bålhygge og skumfiduser under stjernehimlen.
GeoCenter Møns Klint har åbent 10.-18. oktober kl. 10-17 og har mandag til fredag også aftenåbent til kl. 21. Læs nærmere om alle deres aktiviteter her.
3. Gå gennem et eventyrligt lysunivers på Gisselfeld
Halloween behøver ikke kun betyde mystik og mørke. På Gisselfeld Kloster spiller mørket nemlig en mindre uhyggelig rolle, når de pynter op til lysfesten Light in Nature. Her bliver slottets park forvandlet til et eventyrligt univers af lys, farver og skygger om aftenen.
Når efterårsmørket er faldet på, guider lysinstallationerne jer gennem parken, mens den gamle slotsbygning lyser op bag jer. Hver aften vil byde på et stort lasershow, som ikke kan opleves andre steder på Sjælland.
Undervejs kan børnene gå på skattejagt efter sjove dyr i parken, mens den gamle Peder Oxe-stald byder på lidt mere uhygge. Og trænger I til en pause fra mørket og efterårsluften, kan I søge indenfor i Paradehuset, som holder ekstraordinært længe åbent.
Billetter til lysfestivalen kan købes online med rabat eller i døren, og børn fra 0-6 år har gratis adgang – få fat i dine billetter her.
4. Find vej gennem Halloween på Gavnø
På Gavnø Slot bliver efterårsferien lidt mere (u)hyggelig. Her fyldes slotsparken med Halloween-pynt og små spor, der inviterer hele familien med på eventyr.
De mindste kan gå på opdagelse blandt græskar og spændende dekorationer, hoppe sig gennem de nye hoppenet i træerne eller bevæge sig gennem Halloween-labyrinten, hvor de muligvis støder på et par levende væsener eller lidt krible-krable.
Halloweenskattejagten bliver i slotsparken, hvor der skal findes græskar med bogstaver, som tilsammen danner et kodeord.
Når I trænger til en pause fra gysene, kan I slå jer ned i græskarværkstedet og lave jeres egen Halloween-pynt. Senere kan I samle jer omkring bålet med snobrød og popcorn, mens efterårsmørket falder på.
Har I større børn med, som synes, at Halloween gerne må give lidt flere kuldegysninger, bliver der skruet op for uhyggen mandag til torsdag i efterårsferien. Fra kl. 17-19 dukker skumle skabninger nemlig op mellem træerne i slotsparken.
Læs mere om Halloween på Gavnø her.
5. Tag på Halloween-eventyr i Næstved City
I Næstved City sniger Halloween-stemningen sig i den grad også ind i efterårsferien, når bymidten og gaderne bliver pyntet op med gys og gru.
Her kan I tage børnene med på et lille Halloween-eventyr gennem byen. Oplev fx byens efterårsværksted, hvor byens butikker bliver forvandlet til poster, som I kan gå på opdagelse imellem undervejs. Og når I alligevel er på tur gennem byen, kan børnene slippe kreativiteten løs og lave deres egen Halloween-maske. Læs mere om efterårsværkstedet her.
Hvis I allerede har været på kostumeindkøb eller selv har haft gang i limpistolen og kartonen derhjemme, er det om at finde kreationerne frem fredag den 30. oktober. Her kulminerer det hele nemlig med en Halloween-parade gennem Næstveds bymidte, hvor gaderne fyldes med små hekse, vampyrer, skeletter og alle mulige andre (u)hyggelige skabninger.
6. Oplev naturens mystik ved Stevns Klint
Hvis I er nysgerrige på alt det, vi ikke helt kan forklare, er Stevns Klint Experience også en oplagt Halloween-aktivitet.
Kan en sten beskytte mod onde kræfter? Og kan urter kurere hjertesorg? I efterårsferien inviterer Stevns Klint Experience på opdagelse i de gamle forestillinger om naturens magiske kræfter.
Børnene kan lave deres egen beskyttende amulet af naturmaterialer og fossiler eller bage fladbrød med urter. Undervejs bliver der mulighed for at høre nogle af de mange fortællinger og forestillinger, der gennem tiden har gjort naturen både spændende og mystisk.
Naturen ved Stevns Klint har i sig selv en helt vild historie. I kan blandt andet opleve fortællingen om asteroiden, der for 66 millioner år siden udslettede dinosaurerne.
Her får I altså en efterårsoplevelse med både rå natur, gode historier – og en lille smule magi.
Find oplevelser, overnatning og spisesteder på Sydsjælland & Møn, og planlæg efteråret her.