Da Lone Frank indså, at hun havde mistet mening i livet, tog hun på en mission for at finde den igen

Lejligheden på Frederiksberg er stor og lys. Her er dejligt.

– Når ikke der er børn, der skriger i gården, tilføjer Lone Frank.

Her er sirligt ryddet op og ikke det, der ligner en souvenir eller et overflødigt stykke nips. Men selvom Lone Frank for længst er færdig med at skrive sin nye bog, er spisebordet fyldt med store, spredte bunker af noter og papir – og hvad der ved en hurtig optælling bliver til syv par briller, udover dem, hun har i panden.

Hun serverer Nescafé i store kopper og sætter sig til rette i lænestolen.

Hvordan kan du mærke, at du har mistet mening i dit liv?

– En dag kommer der en VVS’er op i min lejlighed, fordi han skal reparere noget i bygningen. Da han begynder at banke på rørene ude på mit gamle badeværelse, så spørger jeg ham, hvad det egentlig ville koste at lave sådan et om. 

Han ser træt tilbage på mig og spørger, hvorfor i alverden, jeg vil renovere et fuldstændig funktionelt badeværelse – og der går det op for mig, hvor åndssvagt det er. 

Jeg er kommet til et sted i livet, hvor jeg opfinder problemer for at have noget at lave. Det var ikke en følelse af, at noget frygteligt var sket, det var mere et sivende meningstab, der fik min tilværelse til at føles lidt ligegyldig.

Så tog jeg et år ud af kalenderen, uden en plan, men i et forsøg på at finde ud af, hvad jeg skal gøre med de sidste tyve år, jeg har tilbage af mit liv.

Hvor startede du?

– Jeg tænker, som enhver anden, at nu skal jeg ud og rejse og opleve verden. Så jeg tager min gamle ven i hånden, og så rejser vi til Buenos Aires. På min tur møder jeg en dansk kvinde, der er flyttet dertil og har åbnet en tangoskole. 

Hun var en antropologistuderende, der tilfældigvis kom forbi og aldrig tog hjem igen. Der var noget med den tango, der havde grebet hendes sjæl, og da jeg sad overfor hende, var det tydeligt, at her sad en kvinde, der havde fundet en mening i at være her – og her sad jeg som en skide turist, der var på besøg i en virkelighed, jeg på ingen måder tog del i.

– Så tog jeg til Oslo, for at tale med en tysk psykolog, der i tyve år har forsket i meningen med livet.

Hvad lærer du der?

– Jeg finder ud af, at det her med mening er et helt forskningsfelt – Gud hjælpe mig. Jeg er hos hende i et par dage, og hun fortæller blandt andet, at vi har en tendens til at tænke på mening, som noget vi forholder os til og som vi aktivt stræber efter – men det er det ikke, siger hun. 

Det er langt mere som et godt helbred, du først opdager, når det er væk. Hun fortæller mig også, at det her med at gå og optimere på sin lykke, grundlæggende ikke virker i jagten på at finde mening, fordi mening og lykke er to ting, der fungerer modsat. 

Når man begynder at undersøge folk, der oplever sig selv som lykkelige, så har de typisk ikke særlig meget mening i livet. Fordi lykke er let – den kan opstå i rigdom og forbrug og frihed, hvor mening næsten altid er noget, der koster noget. 

Et godt eksempel er det her med at par, der får børn, normalt ikke bliver mere lykkelige – til gengæld bliver de fyldt med mening. Det er også i Norge, jeg opdager noget om mit eget forhold til mening.

LÆS OGSÅ

Helle Thorning-Schmidt måtte lægge låg på sig selv, da hun trådte ind i politik

Det gik over i historien, da Helle Thorning-Schmidt blev udnævnt til Danmarks første kvindelige statsminister. Nu ser hun tilbage og reflekterer over, hvordan hendes køn stod i vejen for hende – og hvor vi i dag bør vende blikket hen i ligestillingens navn.

Vækkelsen

Hvad opdager du?

– At jeg har mistet engagementet i mit arbejde. Det går op for mig at de gange, hvor jeg igennem mit liv er gladest og fyldt med mening, er når jeg overgiver mig til en opgave, der ikke handler om mig selv. 

Når jeg kaster mig ud i noget, der er udadvendt og skal ud at leve uafhængigt af mig. Når jeg har mærket den følelse af, at det jeg har at sige, er vigtigt for andre end mig selv, og den følelse får jeg ikke længere af det arbejde, jeg har lavet for Weekendavisen i 25 år. 

Det er et objektivt spændende arbejde, men jeg kan ikke mærke det længere. Så beslutter jeg mig for at skrive den her bog om meningen med livet og alene det, vækker en glemt følelse i mig. Jeg tager afsted fra psykologen i Norge, og det virker. Stille og roligt slipper jeg af med den her følelse af kedsomhed. I hvert fald for en stund.

Du har ikke helt fundet mening endnu?

– Nej.

– Jeg tænker længe over, hvad det er, jeg skal engagere mig i for at få den her følelse af at være ordentligt til stede i verden. Bogen er første skridt, men jeg skal stadig ud af min egen navle. 

Især tænker jeg på, om jeg skal tage til Madagaskar for at redde Lemuren – et truet, men helt fantastisk dyr. Så går det pludselig op for mig, at mens jeg sidder her og skriver om at finde mening, så står Vesten i verdens største eksistentielle krig. 

Europa skal beslutte sig for, hvem de gerne vil være. Og så tænker jeg på Ukraine. Et land jeg ikke har skænket en tanke, før der udbrød krig. Der er virkelig nogle mennesker, der må stå fast i verden og stå fast i deres mening, og det vil jeg gerne forstå. 

Så tager jeg simpelthen afsted med sådan en konvoj af biler, der kører til fronten for at aflevere bilerne, så de kan køre døde soldater tilbage. Og så finder jeg mig selv der, midt i konstante luftangreb. Da jeg kommer hjem, er det en vækkelse.

Om bogen

Videnskabsjournalisten Lone Frank undersøger, hvad det egentlig er, der giver livet substans og mening.

Politikens Forlag, 224 sider, 279,95 kr

Find din krigszone

Hvad var det, du oplevede dernede, der vækkede dig?

– Der sker noget i verden lige nu, som er så uendeligt vigtigt. Vi har levet i en boble længe, hvor vi har opført os som om, at krige og ubehag er noget, der ikke kan ske for os. 

De mennesker, der er i Ukraine, de lever med bomberne hver eneste dag, og de har alle mistet hjem eller familiemedlemmer – og alligevel er de så livskraftige. 

Det var oplevelsen af at komme fra en velfærdsstat, hvor vi alle sammen klager over bittesmå ting, og de bittesmå ting føles store, fordi der bare ikke er ret meget mening tilbage. 

Jeg mødte en frivillig dernede – en meget ung fyr fra Jylland, der simpelthen ikke kunne holde ud at se bomberne falde på tv uden at gøre noget. Så han meldte sig og tog til fronten og er der stadig nu, fire år senere og er blevet ”front medic”. Hans motivation er bare at hjælpe andre.

Fandt du ud af, hvad mening er?

– Jeg fandt ud af, at der ikke er én mening med livet, men jeg fandt min egen. Mening er noget, man finder indeni sig selv. Man kan ikke kigge på andres liv og kopiere deres mening, for den er lige så forskellige som vores liv. 

Du kan leve et ret lille, men dybt meningsfuldt liv, hvor du passer et lille landbrug et eller andet sted – det ville jo kede mig til døde.

Men din mening er at skulle ud og redde verden? Mindre kan ikke gøre det?

– Det er bare den, jeg er. Jeg har altid været sådan en, der har grublet over alt muligt, og jeg har aldrig rigtig kunne finde ud af at tage mig til takke med at være glad og tilfreds – jeg keder mig.

Hvad ville du lave i en verden uden store kriser?

– Det ved jeg ikke. Jeg kender mennesker, der har masser af penge og rejser rundt i verden, bor fantastiske steder og egentlig har fri hele livet – og det liv kan jeg være på besøg i fem minutter, før jeg føler mig fremmed. 

Jeg kan ikke bare læne mig tilbage og slappe af og nyde at være til. Jeg har brug for noget intellektuelt guf og noget væsentligt at kaste mig over. Det er her jeg finder mening. 

Det er ikke fordi, enhver skal opsøge en krigszone for at finde mening, men man skal finde derhen, hvor der er en krigszone i ens eget liv.

Hellere bog end baby

Du har fravalgt meget af det, der skulle forestille at giver folk mening – hvorfor?

– Jeg har aldrig nogensinde i et splitsekund mærket lysten til at få børn. Aldrig. Børn er virkelig noget, der giver folk mening i deres liv. 

Jeg har mange andre venner, der på et tidspunkt stod samme sted i livet som mig, hvor de har opnået alt det, de egentlig gerne vil – og for dem var det næste skridt at få et barn. 

Det er en måde at få serveret en håndfuld mening på. Men jeg kan virkelig ikke lide børn.

Men du har heller ikke købt et landsted eller giftet dig eller fået et kæledyr?

– Jeg ville ingen mening finde ude på landet. Jeg ville kede mig ihjel. Jeg er nødt til at være et sted, hvor jeg kan bidrage og diskutere med nogen. 

Jeg er begyndt at lytte til nogle historiske podcasts om Europas fremvækst og Ukraine og Rusland, og jeg får lyst til bare at sluge alt information og viden, det er så spændende.

Du er i virkeligheden lidt en nørd?

– Ja, det er klart også en del af det. Jeg bliver helt opslugt og begejstret af den slags. Det er litteraturen, der kan få mig op og køre, ikke en eller anden baby. 

Jeg elsker også at være alene, det er også derfor jeg ikke bor med min kæreste – han har det på samme måde. Han bor nede i byen, og jeg bor her, og så ses vi et par gange om ugen. 

Jeg har været i de der lange, almindelige, meningsgivende forhold tidligere i mit liv, men jeg tror ikke, at det kommer til at ske igen.

Er du asocial?

– Jeg elsker samvær med interessante voksne mennesker. Jeg kan ikke lave mad, men jeg er en fremragende middagsgæst. Jeg elsker at tale med mennesker og opdage, hvordan deres tilgange til alt muligt er helt anderledes end min egen. 

Der er mening at finde i alle mennesker. Der er altid noget vi kan lære af hinanden. Hvis jeg går forbi en håndværker, og de laver et eller andet spændende, kan du være helt sikker på, at jeg står derover og spørger, hvad den ene og den anden dims er og kan. 

Andre menneskers liv er ligesom at besøge forskellige planeter.

Hvordan føles det så? At have fundet mening?

– Jeg glæder mig faktisk stort set til hver eneste dag. Det har gjort en virkelig forskel i mit liv. Det handler mindre om, hvad jeg laver, det er sådan et skær, der er kommet over mit liv. 

Jeg glæder mig til de små ting og til at skulle hjem i weekenden og kværne en Pinot Noir, fordi jeg kan mærke, at jeg er i gang med noget meningsfuldt.

Men hvad så når du er færdig med dine projekter? Har du fundet mening eller har du bare fundet noget at lave, der interesserer dig?

– Det føles nærmere som en genfundet mening. Ja, jeg blev lige vækket tilbage i livet, men det handler også om et ændret perspektiv. 

Jeg har en følelse af en mere generel mening nu, fordi jeg kaster mig ud i livet på en anden måde, end jeg gjorde før. Jeg er til stede.

LÆS OGSÅ

Med alderen er Cæcilie Nordby blevet bevidst om, hvor vigtige gamle venskaber er

Musikken har altid været en del af Cæcilie Nordbys liv og fylder også, i mange af hendes kæreste og nærmeste relationer.