Caroline er bekymret for, at håndtrykket er ved at uddø: ”Flere og flere giver et kram, når de præsenterer sig”

Jeg elsker virkelig et godt, gammeldags håndtryk. 

Sådan et, hvor man holder en fokuseret øjenkontant imens, og hvor man lige mærker hinanden an. 

Jeg kan tydeligt huske, at jeg allerede som barn lærte, hvor hårdt jeg skulle klemme. For et håndtryk sagde noget om et menneske, fortalte mine forældre. Var det for slapt, manglede man karakter. Var det for hårdt, virkede man dominant. Men ramte man det helt rigtige tryk, kunne man signalere, at man vidste, hvem man var, og ikke var bange for at tage et rum. 

Tænk, det vidste jeg allerede som syvårig. Men det er faktisk ikke særlig ofte, jeg får brugt mit veltrænede håndtryk længere, for folk er blevet nogle rigtige krammebjørne. 

LÆS OGSÅ

90’er-strikken er for alvor tilbage: Her er trøjen, du skal iklæde dig dette efterår

Køligere dage nærmer sig, og i år skal du iklæde dig en særlig type strik, hvis du vil være med på moden.

Jeg ved ikke, om det har noget med min alder at gøre – jeg er trods alt kun midt i tyverne – men jeg oplever det også blandt mennesker, der er ældre end mig. Flere og flere giver et kram, når de præsenterer sig, i stedet for at række hånden frem. Og jeg frygter, at en gammel, skøn skik er ved at gå tabt.

Et eksempel: På Folkemødet på Bornholm i sommer fulgtes jeg med en kollega, og som alle, der har været på solskinsøen til folkets fest, ved, er det nærmest umuligt at gå 50 meter uden at støde ind i et velkendt ansigt. Eller i hvert fald et ansigt, der er kendt af den, man følges med. Jeg har derfor mistet tallet på, hvor mange af min kollegas bekendte jeg har krammet i løbet af de dage. 

Som Tove Ditlevsen så smukt skrev i ”Barndommens Gade”: ”Møder du én med det samme blik, skal du vide, han er din ven”. 

Men det blik, man udveksler, inden man krammer en fremmed, er ikke det klassiske venskabsblik, som Tove beskriver det. Det er snarere et spørgende blik, hvor der skal koordineres og koreograferes en hel del.

Lægger man sig helt ind til den anden, kind mod kind? Holder man sig i fornuftig afstand, så det kun bliver et halvt kram? Nusser man dem på ryggen, som om man faktisk har hinanden kær, eller nøjes man med det lille klap, der mest af alt siger: ”Så. Det var det”. 

Det er utrolig meget koreografi for to mennesker, der måske i virkeligheden helst ville have sagt ”hej” og givet hånden. 

Jeg er helt vild med et godt knus, men jeg vil gerne slå et slag for, at vi giver håndtrykket et bedre ry, så det ikke får lov til at stå som noget forældet og stift. For lige nu tror jeg ikke, at fremtidige generationer lærer at bruge det på samme måde som tidligere. Unge mennesker krammer nu om dage, men et håndtryk behøver altså hverken være koldt eller formelt. 

Det kan være lige præcis så varmt, imødekommende og personligt, som vi gør det til. Det kræver bare, at vi bliver ved med at række hånden frem.

LÆS OGSÅ

Florence Pugh er blandt de mest interessante skuespillere lige nu – nu er hun aktuel i storslået dramaserie på Netflix

Elsker du store, episke familiefortællinger fra dengang, USA stadig var et nyt land? Så glæd dig til serieversionen af John Steinbecks romanklassiker med mageløse Florence Pugh på rollelisten.