Smilende kvinde i brun stribet skjorte står foran en lys, ensfarvet baggrund

Marie-Louise har stiftet særlig kvinde-loge: ”Her  løfter vi hinanden”

Læs Marie-Louise Truelsens klumme om et helt særligt bekendtskab. 

ALT for damerne logo

Jeg kedede mig bravt, når jeg var på arbejde. Året var 1992, og jeg sad i mit første job som nyuddannet jurist. Jeg havde ikke nok at lave, og i øvrigt syntes jeg, at jobbet som sagsbehandler helt overordnet set var temmelig kedeligt. For at peppe dagene lidt op, havde jeg jævnligt mit yndlingsblad, ALT for damerne, med på arbejde, og det sad jeg og smuglæste på mit lille kontor, når ingen kiggede. 

En dag var der en artikel, der i særlig grad fangede min interesse. Den handlede om et helt nystartet kvindenetværk. ”Optimalia” kaldte de 40 kvinder sig, og artiklen beskrev levende, hvordan de seje damer havde været på deres første overlevelsestur, og hvor vildt og sjovt det havde været. Det der vil jeg også!, tænkte jeg, for jeg havde seriøst brug for nogle udfordringer og noget mere gang i den. Jeg ringede til journalisten bag artiklen, og hun gav mig nummeret på Optimalias daværende formand, som straks oprettede en venteliste, hvor jeg stod som den eneste. 

Sommerfugle i maven

Mit første arrangement i Optimalia var julearrangementet i 1992, og jeg husker stadig, hvordan jeg mødte op med et par sommerfugle i maven. Jeg kendte jo ikke en sjæl og vidste i bund og grund ikke, hvad jeg gik ind til, men fra det sekund jeg åbnede døren, blev jeg mødt af 39 fuldstændig vidunderlige kvinder, som alle bød mig velkommen og med det samme fik mig til at føle, at de havde ventet på lige præcis mig. 

Nu, 34 år senere, er jeg stadig en del af Optimalia. Nogle af medlemmerne er skiftet ud undervejs, men vi er fortsat en ret stor gruppe, som har været med igennem alle årene. 

Vi mødes en gang om måneden til arrangementer, som vi skiftes til at arrangere, og derudover har vi en årlig weekendtur eller rejse. Formålet med Optimalia er, at vi gennem fysiske, kulturelle og erhvervsmæssige aktiviteter skal udvide og udforske vores personlige formåen og samtidig udbygge og forstærke vores netværk, og der er næsten ikke noget, vi ikke har kastet os ud i igennem årene. Synkronsvømning, ishockey, opera, smykkedesign, fisketur og rejser til bl.a. Grønland, Lapland, Kappadokien og Færøerne for bare at nævne en brøkdel. 

”At sidde og tale med et menneske, du ikke kender, og som du ikke skylder noget, kan være virkelig givende. Det giver mig en følelse af, at verden bliver mindre og større på samme tid”

Marie-Louise Truelsen

Selvfølgelig har det betydning, hvad vi laver, når vi mødes, men det allervigtigste er den energi og glæde, der bliver lagt i alt, hvad vi foretager os. Man kan høre os på mange hundrede meters afstand, for snakken går og latteren ruller fra start til slut, når vi er sammen, og jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har overskredet mine egne grænser – på den gode måde – fordi vi altid løfter hinanden, altid hepper på hinanden og altid bakker hinanden op. Det er det, et godt netværk kan. 

Og jurajobbet? 

Det forlod jeg efter to år og rykkede videre til et andet, som var lidt mere spændende. Men i 2004 forlod jeg endegyldigt juraen efter at have taget en journalistisk uddannelse og sprang ud som skrivende. I dag behøver jeg ikke længere sidde og smuglæse ALT for damerne, når jeg er på arbejde, for siden 2007 har jeg selv skrevet mange af artiklerne i bladet, og jeg keder mig i øvrigt aldrig, når jeg møder op på verdens bedste redaktion. Vi har nemlig også et sammenhold og en energi, som er helt uvurderlig.

Marie-Louise Truelsen

Ugens klummeskribent er journalist og bogredaktør på ALT for damerne og skriver også bøger. Opholder sig helst udenfor i naturen og elsker både lange gåture og vind i ansigtet på racercyklen. Der ligger altid et hav af bøger på natbordet, og det er alt fra store romaner til de nyeste sundhedsbøger. Hun er 60 år, gift og har to voksne døtre og et lille barnebarn.