Min mand opførte sig mærkeligt – en dag sagde han, at vi måtte tale sammen

Steinars indrømmelse var som en kniv lige i hjertet. Jeg troede, det var slutningen på vores forhold, men så ringede han til mig og inviterede mig hen til lejligheden.

klikk logo

Steinar og jeg blev kærester i gymnasiet. Vi gik i samme klasse og blev hurtigt interesserede i hinanden, og da vi fandt sammen i løbet af 2.g, var jeg verdens lykkeligste pige. Vi grinede af de samme ting, havde gode samtaler og var kort sagt stormende forelskede.

Da studentereksamen var vel overstået, flyttede Steinar og jeg sammen på et lille værelse i den nærmeste by. Han for at studere og jeg for at arbejde i en børnehave. Vi boede trangt og enkelt, men vi havde aldrig haft det bedre, syntes vi. Vi var unge og lykkelige og havde ikke så store krav. Det, der betød mest, var, at vi kunne være sammen.

Der gik nogle år, og forholdet blev mere rutinepræget. Vi skændtes mere end før også. Vi havde det stadig godt sammen, men den stormende forelskelse havde lagt sig, hvilket jo er almindeligt. Men vores forhold havde bestemt ændret sig meget.