Her er 4 nye bøger anbefalet af bogredaktøren

4 nye bøger anbefalet af bogredaktør Marie-Louise Truelsen

ALT for damerne logo

Feminisme - Søstre i ånden

Sørine Gotfredsen har gennem livet stået uden for det, hun selv kalder det ”almene liv” med mand, ægteskab og børn. Nu skriver hun sig ind i kvindekampen på sin egen måde. 

Hun fortæller historien om, hvordan hun spejler sig i Brontë-søstrene, Jane Austen og Sigrid Undset. Hun er deres søster i ånden, fortæller deres historie op imod sin egen og kommer frem til, at hun er en ”fornuftig feminist”, selvom hun tidligere har været mere kritisk over for sit eget køn. 

Hun indser, at hun har kunnet leve et liv uden for det almene, fordi disse kvinder banede vejen for hende. Samtidig er hun stadig kritisk over for den seneste feminismebølge.

”Søstre – i frihed og kærlighed”, Sørine Godtfredsen, Kristeligt Dagblads Forlag, 261 sider, 300 kr.

Roman

Lydia Sandgren debuterede med den meget roste ”Samlede værker”. Nu er hun klar med en stærk roman om kunstnerisk skaben, musik, venskaber og kærlighed fra 70’erne til i dag.

”Artens overlevelse”, Lydia Sandgren, Politikens Forlag, 775 sider, 349 kr.

Roman 

En storslået fortælling om kærlighed, tilhørsforhold og om at finde tilbage til den, man egentlig er. Udvalgt som månedens bog i Reese Witherspoons Book Club i august 2026.

”Havets sang”, Kelly Anderson, Straarup & Co., 384 sider, 250 kr.

Kunsthåndværk

Få et indblik i hele processen bag et håndknyttet tæppe: materialer, farver, mønstre, værktøj, knytteteknikker og de forskellige regionale traditioner, som gør hvert tæppe unikt.

”Ægte tæpper”, Martin Munkholm, Muusmann Forlag, 328 sider, 450 kr.