Min mand fik et ultimatum – ville han spille computer eller være en del af familien?

Efter at vi fik vores andet barn, havde vi en krise i ægteskabet. Da vores første barn Emelie blev født, var vi helt indstillet på at give hende en søskende. Da vi så fik David, opdagede vi pludselig, at vi havde overvurderet vores evne til at nå det hele. 

Jeg har hørt det sagt, at har man ét barn, så kan man lige så godt have to. Som om at tage sig af et barn mere går af sig selv.

Men efter at være blevet tobarnsmor kan jeg konstatere, at jeg slet ikke oplever det på den måde. Man skal balancere det første barns behov, et barn der er vant til at få hundrede procents opmærksomhed, med det andet barns behov. Man vil ikke have, at den yngste skal vokse op og føle sig som nummer to på flere måder end aldersmæssigt. Hvordan gør man det af sig selv?