Camilla var med i ledelsen i Faderhuset: ”Værsgo, her er den værste skam i mit liv”
I den nye film ”Faderhuset” genopfører nogle af landets største skuespillere scener fra det liv, Camilla Johnson levede gennem sine syv år i den kristne sekt. Men selv om det har været sårbart og hårdt at genopleve, er det vigtigt at vise, hvordan et menneske kan miste sig selv fuldstændigt. Og hvorfor det er så svært at forlade.
Christina B. KjeldsenChristinaB. Kjeldsen
Ruth Evensen (i dag
Kristiansen), matriarken i
Faderhuset, ligger i sin seng,
da en ung kvinde banker
på døren til soveværelset.
Camilla, som hun hedder,
har brug for at snakke,
og Ruth, der på dette
tidspunkt opfatter sig selv
som Camillas mor, kalder
hende hen til sig. Ruth
omfavner Camilla ømt
og taler til hende med de
omsorgsfulde ord, hun ved,
Camilla hungrer efter. At høre til, at være en del af en familie,
er det, hun ønsker sig allermest. Ruth strammer grebet i sin
omfavnelse, trækker dynen over Camilla, stønner af veer og
simulerer en fødsel af sin ”datter” – lige der i sengen med en
skrækslagen Camilla i et fast greb.
Skuespillerne Trine Dyrholm og Laura Kronborg Kjær, der
spiller rollerne som hhv. Ruth og den unge udgave af Camilla
Johnson i den nye film ”Faderhuset”, sunder sig et øjeblik efter
fødselsscenen. Virkelighedens Camilla Johnson har stået ude
i kulisserne og set med på monitoren, inden hun kommer ind
og giver skuespillerne feedback og tilføjer nogle detaljer til den
grænseoverskridende episode, der er baseret på hendes egne
oplevelser som mangeårigt medlem af Faderhuset.
– Jeg blev nødt til at tage direkte hjem, efter at vi havde optaget
den scene, fortæller Camilla Johnson, der ud over at medvirke
også er medforfatter på filmen.
– Jeg tror ikke, at publikum opdager det, men da Trine
(Dyrholm, red.) ser, at jeg begynder at græde på et tidspunkt,
træder hun ud af sin karakter og går hen og giver mig et kram.
Men for mig VAR hun Ruth Evensen i det øjeblik, så jeg havde
mest af alt lyst til at løbe væk. Det er, fordi hun spiller så godt,
som hun gør. Der har været flere gange undervejs, hvor jeg har
måttet se hende i øjnene og sige til mig selv ”Du er ikke Ruth”.
På den måde har filmen både været forløsende og et rigtig
sårbart projekt.
Camilla Johnson har fortalt sin historie før, både i sine bøger,
i foredrag og via sit arbejde som daglig leder for foreningen
InsideOut, der hjælper andre ud af sekteriske miljøer som
Faderhuset. Sidste år udgav Camilla bogen ”Faderhuset”, hvor
hun sammen med journalist Anne Lea Landsted har undersøgt,
hvordan frikirken blev en sekt og interviewet tidligere
medlemmer. Kort efter blev Camilla kontaktet af dokumentarfilmsinstruktør Eva Mulvad for at høre, om hun kunne være
interesseret i filmprojektet.
– Jeg ville ikke bare lave en klassisk dokumentar; jeg ville
gerne have, at vi gjorde noget andet for at vise det råt og nærværende. Hvis jeg siger
tungetale, hvad tænker du så?
Eller dæmonudrivelser – hvad er
det overhovedet? Vi er nødt til at
se det, og det visuelle kan noget
andet end alle mulige ord og
forklaringer, fortæller Camilla.
Camilla kom ind i
Faderhuset som ung
mor til to. I dag er
både hun og hendes
børn ude af sekten.Foto: Peter Nørby
Det tog et års tid at udvikle
formatet, hvor dokumentarklip og interviews blandes
med scener, hvor skuespillerne genskaber hændelser fra
Camilla og andre af de tidligere
Faderhus-medlemmers liv. Men
det tog også tid at opbygge den
tillid, Camilla havde brug for,
for at kunne dele ud af sig selv
igen.
– Da jeg for mange år siden
første gang fortalte om den
her ”fødsel”, samlede radioprogrammet ”Det vi taler om”
historien op, og jeg kan huske,
jeg var på vej hjem fra arbejde, da jeg hørte, hvordan de sad og
var forargede og grinte af det i studiet. Selvom jeg sad alene i
min bil, blev jeg så flov og rød i hovedet og havde bare den der
følelse af at blive udskammet. Og det har sat sig i mig. Men
netop derfor tror jeg, at jeg havde mod på at vise det på film.
For ja, det er helt ufatteligt og ekstremt – og jeg vil gerne være
med til virkelig at vise folk, hvordan det kan være, man ender i
sådan en situation, siger Camilla.
Foto fra filmen med Trine Dyrholm i
midten i rollen som Ruth Evensen,
lederen af Faderhuset, samt Laura
Kronborg Kjær i rollen som Camilla og
Emma SehestedHøeg (t.h), i rollen som
Kristina Djarling, Ruths niece.Filmfotos: Mia Mai Dengsøe Graabæk
Da Eva Mulvad og filmens øvrige instruktører begyndte at
tale om, hvilke skuespillere der skulle være med i filmen, kom
Camilla selv med forslaget om Trine Dyrholm i rollen som Ruth
Evensen.
Annonce
– Ruth er en særlig karakter, og hvem kan spille sådan en
kvinde? Det syntes jeg selvfølgelig skulle være Danmarks
bedste – men jeg regnede aldrig med, at hun ville sige ja! Laura
Kronborg Kjær kom til at spille mig, og først tænkte jeg: ”Laura
er alt for yndig og sød – kan hun spille mig, som var så ødelagt
og fucked up dengang?” Men hun gør det helt genialt, fortæller
Camilla.
Brobygger mellem verdener
Vi har hørt meget om Faderhuset gennem de sidste par år,
hvor flere tidligere medlemmer har fortalt deres historier fra
et miljø fuld af rå vold, manipulation og isolation. Men der er
ifølge Camilla brug for, at vi taler meget mere om det – og nu
også viser det på det store lærred. Hun har nemlig gennem
sit arbejde set, hvordan stadig flere unge bliver tiltrukket af
miljøer, kristne og andre, hvor
fællesskabet og åndeligheden er
i fokus.
– Jeg vil kalde det destruktive
fællesskaber, og omfanget har
været meget svært at definere,
for der er jo ikke nogen steder,
der står sekt over døren. Der er
en form for åndelig opvågning
lige nu, hvor især unge søger
kristne fællesskaber og tro, så
vil der også altid være nogen,
som udnytter det. Som bliver
for radikale eller går ind og
tager kontrol over mennesker
og udnytter det, fortæller
Camilla, der i organisationen
InsideOut får omkring 150-200
henvendelser om året. Både
fra dem, der gerne vil ud af
den slags miljøer selv, og fra
pårørende og sagsbehandlere,
der skal klædes på til at forstå,
hvad det er for nogle mekanismer, som er på spil.
– De ved ikke, hvad de skal se efter, fordi det ser så pænt ud
udefra. Folk, der kommer ud, er velfungerende, de er veluddannede, de er velformulerede. Man er så programmeret til,
at ingen må opdage, hvad der foregår i en sekt, så når man
kommer ud i samfundet og skal bede om hjælp, er det enormt
svært at føle, at man bliver troet på og bliver taget alvorligt. For
det er jo bare en kirke, ik? Det er kristendom, hvor svært kan
det være? Der er brug for en brobygger mellem de to verdener,
siger hun.
Camilla Johnson er leder af organisationen
InsideOut. Hun bruger meget af sin tid på at
fortælle om sin egen vej ind i Faderhuset og at
hjælpe andre ud af lignende miljøer. Hun
er også i gang med et nyt projekt, en ungdomsserie, hvor Camilla bruger sine erfaringer og sin
viden bag kameraet. Både hun og hendes
børn er ude af Faderhuset i dag. Camilla bor på
landet sammen med sin lille hund Wilma.Foto: Peter Nørby
Camilla, der kom ind i Faderhuset som ung kvinde og mor til
to små børn, kender alle metoderne til at fastholde folk i et
kontrollerende miljø. Hun blev udsat for det selv og endte også
selv med at udøve den både følelsesmæssige og fysiske vold,
som Faderhuset benytter sig af. Det ser vi også i den nye film,
hvor der er flere centrale scener med Camillas historie som
omdrejningspunkt.
– Da jeg startede det her samarbejde med Eva (Mulvad, red.)
sagde jeg til hende: Jeg har ikke trang til at gå ud og fortælle
min historie mere. Den har jeg fortalt, så hvis jeg gør det her,
så skal det være, fordi vi skal vise folk, hvad der ligger bagved.
Hvad er det for nogle psykologiske mekanismer, der holder folk
i det her? Hvorfor underlægger man sig sådan en kontrol? Så
kan det godt være, at der er en masse seere, som forhåbentlig
aldrig kommer ind i en syg sekt – men vi kender alle sammen
til at blive manipuleret. Vi kender alle sammen til kontrol og til
at komme i usunde relationer, fordi vi har noget på spil – vi vil gerne have fællesskabet, vi vil gerne have relationen, så hvad
sker der, når man bare fuldstændig mister sin egen stemme?
Det håber jeg, at mange kan spejle sig i, siger Camilla og
fortsætter:
– Selvom jeg har talt meget om min tid i Faderhuset, så er det
alligevel noget andet at vise det og at give det som replikker og
materiale til skuespillerne: ”Værsgo, her er den værste skam i
mit liv, vær så god at spille det”. Det var skræmmende, men det
er også en del af min egen historie, som jeg 100 procent ejer.
Især fordi jeg ved, at der bare her inden for den seneste måned
er endnu en ung mand, der er kommet ud og har fortalt om de
sygeste overgreb derinde på både børn og voksne. Så hvis ikke
vi tør sætte det frem i lyset, hvordan skal folk så føle, at de kan
komme ud? Det er det, jeg ønsker, kommer frem med filmen: at
uanset hvor fucked up du har været, hvad du har sagt ja til og
hvad du har gjort, så er der et liv udenfor alligevel.
Stærke scener
I filmen er det Emma Sehested Høeg, der indtager rollen som
Kristina Djarling, der er en del af Faderhusets ledelse, mens
David Dencik spiller Jerry, et andet tidligere medlem. Ligesom
Camilla var det efter en særlig rå episode, at Jerry tog mod til
at komme ud af sekten – og både han og Camilla har arbejdet
meget med skuespillerne, der skulle prøve at forstå, hvordan metoderne i Faderhuset fungerer.
Annonce
– Når Trine (Dyrholm, red.) og Emma (Sehested Høeg, red.)
har syntes, de spillede vildt, og indimellem sagde: ”Okay, nu er
det sindssygt, var det virkelig så voldsomt?”, så har både jeg og
Jerry måttet sige: ”Hvis I synes, det er vildt nu, skulle I bare
have været der i virkeligheden!”
Filmen ”Faderhuset” er instrueret af Andreas Koefoed,
Eva Mulvad og Adam Nielsen. I filmen blandes klassiske
dokumentarklip og interviews med dramatiserede scener
med skuespillere som Trine Dyrholm, David Dencik og
Emma Sehested Høeg i rollerne som fremtrædende medlemmer af Faderhuset. Camilla Johnson har været medforfatter på filmen sammen med Jerry Jjensen, ”Louise”,
en anonymiseret kvinde, samt instruktørerne Eva Mulvad,
Adam Nielsen og Andreas Koefoed. ”Faderhuset” har
premiere den 19. november i landets biografer.Foto: Mia Mai Dengsøe Graabæk
Flere af filmens scener er blevet ”tonet ned”, som Camilla
udtrykte det, så publikum kan kapere og rumme det, de ser. Af
samme årsag følte Camilla en masse omsorg for skuespillerne,
som skulle udsættes for det, hun selv havde oplevet. Selv om det
blot var på film. Især arbejdet med at indspille en skelsættende
episode på en af Faderhusets militante sommerlejre for unge
mennesker var rigtig svær for Camilla. Episoden, som blev
startskuddet til, at hun tog skridtet ud af Faderhuset, var
nemlig der, hvor Camilla selv udøvede vold, og i filmen står
Camilla ansigt til ansigt med sit offer, Anders, der dengang
bare var en dreng.
– Jeg var meget i tvivl om, om vi skulle lave den her scene,
og min største aversion mod at lave den var: De her unge
mennesker, hvordan får vi passet på dem? Jeg ved godt, de er
professionelle skuespillere og alt det der, men stadigvæk, det
er voldsomt. Da Anders, som var med på lejren dengang, så
sagde ja til at komme med, tænkte jeg: Det her kan være en
måde at vise den manipulation og kontrol, der fører til, at man mister sig selv og alle de værdier, man har. Det er det, mange
af scenerne handler om: At du skal knække, du skal brydes, du
skal give afkald på din identitet, på dine lyster, på din eksistens
nærmest og overgive det til Guds vilje. Når der kommer en
højere magt ind over, i det her tilfælde åndeligheden og Gud, er
der mere på spil i relationen. I andre situationer kan det være
en anden ideologi, sex eller penge – mekanismen er den samme.
Man giver alt, men kan jo så også miste alt, hvis ikke man er
lydig.
Ud over omsorgen for skuespillerne og mennesker som den
unge mand, der stiller sin historie til rådighed, har filmen også
gjort Camillas blik på sig selv en anelse mildere.
– Når jeg kigger på Laura, der spiller mig i filmen, ser jeg jo
den unge kvinde, der kom ind i Faderhuset dengang og tænker:
”Stakkels Laura”. Men den kvinde var jo mig. Så jeg er på en
måde kommet i tanke om, hvem jeg egentlig var dengang, at jeg
havde haft en lortebarndom og så kom i kløerne på en kristen
sekt. Jeg har været meget hård ved mig selv gennem tiden, og
er det nok stadig, men det har givet mig lidt mere nænsomhed,
reflekterer Camilla og fortsætter:
– I dag føler jeg mig jo som et ligeværdigt medmenneske, men
sådan har det ikke altid været. Det har været en lang proces i
løbet af de 18 år, der er gået, siden jeg forlod Faderhuset. Det er
ikke noget, jeg tænker over hver dag, men under arbejdet med
filmen er der helt sikkert en masse skam, der er kommet op til
overfladen igen.
Tro og taknemmelighed
I dag bor Camilla på landet med sin lille hund Wilma, og
oplevelsen af at kunne træde ind og ud af filmsettets Faderhus
til virkeligheden udenfor har haft en effekt, Camilla ikke havde
regnet med.
– Jeg føler et kæmpe ansvar over de ting, jeg har udsat andre
for, som en del af ledelsen i Faderhuset. Det har været voldsomt
at blive konfronteret med, og jeg kan stadig i dag mærke en
masse skyld og skam over, at jeg har haft mine børn med
derind. Men jeg oplever også en vanvittig taknemmelighed.
Det er faktisk det, der har ramt mig mest. Jeg kan huske, at
jeg kørte hjem, efter at vi havde optaget en af de første scener i
filmen, og jeg var virkelig emotionelt presset. Det havde været
en meget intens dag, og da jeg kom hjem, gik jeg en tur med
min hund. Og så blev jeg ramt af en følelse, som jeg sjældent
har oplevet. Erkendelsen af: Jeg er fri! Jeg er ikke i Faderhuset
mere! Jeg kan efterlade filmcrewet, jeg kan sige: Hej, hej
guys, jeg tager hjem! Følelsen eksploderede inde i mig, det
var som om jeg oplevede min frihed forfra. Jeg kan næsten
mærke mine hænder blive varme, når jeg fortæller om det igen.
Taknemmeligheden ramte mig som en bølge, fortæller Camilla,
der på trods af sine erfaringer med sekteriske kristne miljøer,
stadig har bevaret sin religiøsitet.
Camilla Louise Johnson, udbryder af FaderhusetFoto: Peter Nørby
– Jeg bryder mig egentlig ikke om ordet religiøsitet, og jeg
kalder mig heller ikke kristen, selvom de fleste mennesker, der
kender mig, vil sige: Du er så kristen, Camilla. Men jeg vil ikke
puttes i en kasse. Jeg har en dyb tro, jeg er kæmpe fan af Jesus,
og indimellem går jeg i kirke med min søn. Jeg elsker stadigvæk
lovsang, men det er MINE ritualer, det er MIN tro. I starten,
lige da jeg var gået ud af Faderhuset, så var jeg ved at kaste
op over alt, der havde med tro at gøre. Men så begyndte jeg at
savne det med at have en relation til Gud, for uanset hvordan
jeg er blevet kastet rundt i mit liv, så har troen for mig været
altafgørende – også for at jeg har kunnet komme helskindet ud
af Faderhuset. Men andre mennesker skal ikke definere min
tro, og hvis Gud er en blå sommerfugl for mig, så er han en blå
sommerfugl! Jeg er ved at genopfinde min tro og sige: Hvad
tror jeg selv på efter alt det pis, jeg har været igennem? Det er
stadigvæk en rejse, jeg er på, og jeg går til den med et barns
nysgerrighed, fortæller Camilla.
Annonce
Ruth Kristiansen, lederen af Faderhuset, har ikke officielt
udtalt sig om filmen i skrivende stund, og det vides ikke, hvad
hun mener om at blive portrætteret af Trine Dyrholm på det
store lærred. Camilla håber, at mange vil vove sig ind og se
filmen. Selv om det er stærke sager.
– Som mennesker har vi svært ved, når noget bliver meget
grimt. Det har jeg oplevet mange gange i mit liv. Folk trækker
sig, hvis man fortæller det rigtigt og det sande – så kan man
udholde at kigge på andres smerte på den måde, kan man
udholde, når Emma (Sehested Høeg, red.) knækker over og
kravler rundt på væggene? Og hvorfor bliver hun og alle os
andre derinde, hvorfor går man ikke bare sin vej? Men det er
hamrende svært at gå, det håber jeg, at filmen viser, så man
mærker og forstår, hvad der er på spil. Den sidste profeti, jeg
fik af Ruth, var, at jeg ville ende som en eller anden hjemløs
narkoman, men det er ikke sket. Og jeg håber, at dem, der
sidder derinde endnu, vil tænke: Okay, hvis Camilla kan, så kan
vi måske også.
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.