80 år med ALT for damerne: Vi har været i arkivet og fundet højdepunkterne fra otte årtiers kvindeliv

50´erne - En ny veninde kommer til (1946 - 1956)

Tiden dengang: 

Første nummer af ALT for damerne udkommer i 1946, kun kort tid efter afslutningen på anden verdenskrig. 

I den efterfølgende tid er den vestlige verden præget af vareknaphed og rationeringer. 

Den kolde krig ulmer, og selvom det medfører en frygt for atomkrig, har man samtidig en tro på, at fremtiden bliver lysere grundet den netop overståede krig. 

Men velstanden stiger langsomt i 50’erne, og forbrugerkulturen er på vej. Der bliver født en masse børn, det såkaldte babyboom, og begrebet ”teenager” opstår i takt med, at de unge får flere år mellem barndom og voksenliv. Dem bruger de på at uddanne sig, adaptere amerikansk kultur og høre rock’n’roll.

Det skrev vi om: 

Idéen til ALT for damerne kommer fra teatermanden Dan Folke, som på det tidspunkt er direktør for Gutenberghus, det nuværende Egmont. Bladet bliver skabt med målet om at være ”en god veninde” for den selverhvervende, moderne kvinde. 

Bladet udgives første gang 15. oktober og koster 40 øre. På forsiden er tre tegnede fiskekoner, som er atypisk for sin tid, da de fleste kvinder endnu er hjemmegående. 

Bladet henvender sig også primært til den hjemmearbejdende husmor, og er derfor fyldt med opskrifter, husholdningstips og brevkasser. I en brevkasse beskriver en læge, hvordan kvinder, der rammes af overgangsalderen – dengang såkaldt oktoberfornemmelser – bedst kan hjælpe sig selv ved aldrig at tale om det. 

I serien “Er Deres mand huslig” kan kvinder sende indlæg ind, hvor de beskriver, hvordan deres mand – på overraskende vis – hjælper til derhjemme. 

Også mode og skønhed fylder på bladets sider og hjælper på den måde kvinderne med at føle, at de også er mere og andet end bare husmor, der passer børn og gør rent. 

Her kan de få inspiration til pæn neglelak, velplejet hud og smukt lingeri.

60´erne - Kernefamilie og flowerpower (1956 - 1966)

Tiden dengang: 

I de glade 60’ere strømmer kvinderne for alvor ud på arbejdsmarkedet, særligt til sundheds- og plejesektoren, og børnene bliver sendt i institution. 

Den stigende økonomiske vækst fortsætter og fører til, at både køleskabe, biler og charterrejser bliver virkelighed for den almindelige dansker. Der bliver bygget parcelhuse i ét væk, mange flytter til forstæderne og realiserer den klassiske kernefamilie med villa, Volvo og vovse. 

Lårkorte nederdele, ankellange kjoler, trompetbukser og hippiebevægelsens flowerpower-stil er modefænomener i disse år. I slutningen af 60’erne opstår ungdomsoprøret, som vil have indflydelse og gøre op med autoriteterne. 

Samtidig ulmer et opgør med kønsrollerne også, hvor både kvindebevægelsen og Kvindeligt Arbejderforbund presser på for lovgivning om ligeløn.

Det skrev vi om: 

I ALT for damerne er der stadig stort fokus på håndarbejde, husholdning og indretning. Sy- og broderingsmønstre, strikke- og hækleopskrifter giver 60’ernes læsere masser af inspiration til deres næste projekt. 

Kvinderne kan læse om, hvordan de holder de bedste middagsselskaber – både, hvordan de vinder mandens hjerte med madlavningen, hvem der skal sidde hvor ved bordet, og hvad man kan servere, når mandens chef kommer til middag. 

I denne periode begynder slankekure også at dukke frem – på en forside i 60’erne står f.eks: ”Tab 3 kilo på en uge”. Udover den vanlige brevkasse, kan man nu også læse “rundbordssnakke”, hvor et panel af kvinder – som en form for fortidens svar på Mads og Monopolet – diskuterer læsernes dilemmaer. 

Også romaner og noveller fylder meget, bl.a. skriver Karen Blixen flere noveller, som bliver udgivet i bladet

70´erne - Kvindekamp med stort K (1966 - 1976)

Tiden dengang: 

I ALT for damernes tredje årti begynder kvindekampen for alvor at tage fart. 70’erne bliver sparket i gang med Rødstrømpebevægelsens aktioner rundt om i byen, hvor de kræver fri abort, ligeløn og retten til selv at bestemme, hvad en kvinde er. 

De demonstrerer, faciliterer kvindelejre, opretter krisecentre – for kvindekampen skal foregå overalt. Den fører også til flere politiske tiltag, bl.a. den fri abort i 1973 og ligeløn- samt ligestillingsloven i 1976. 

Bogen ”Kvinde kend din krop” udkommer i 1975 og sætter fokus på seksualitet, overgangsalder og kropsglæde.

Det skrev vi om: 

På ALT for damerne bliver den redaktionelle linje også ændret i takt med samfundet. I 1973 lancerer ALT for damerne fire nye sider til ”orientering og debat om, for og af kvinder”. 

På siderne skriver de om alt fra kvinders løn, mental sundhed og præventionsmidler til nyheder om, hvordan det går for kvinder andre steder i verden. Samtidig er der et stigende fokus på, at kvinders liv kan se ud på alle mulige forskellige måder. 

I en artikelserie fortæller en ungkarlekvinde, en fraskilt, en enlig mor og en kvinde, der er ulykkeligt gift om fordelene ved at være alene. Skilsmisse, fravalg af børn og sexlyst er emner, som ALT for damerne gladeligt tager op. 

I 1976 bliver Suzanne Brøgger fast klummeskribent i bladet. Samme år fylder ALT for damerne 30 år, og da skriver den daværende chefredaktør Kaj Dorph-Petersen i sin leder, at man fra bladets oprindelse har skrevet om ”emner, der før var utænkelige i et ugeblad”.

80´erne - Kunsten at sylte og slås – og en Cavling-nominering (1976 - 1986)

Tiden dengang: 

Det er skulderpuder, cowboybukser, moonboots, neon- og pastelfarver i ægte Miami Vice-stil og Walkmans i bæltet. Velkommen til 80’erne! 

Rødstrømpebevægelsen har opnået en række sejre og ændret lovgivningen i løbet af 70’erne, og deres gadeaktivitet mister nu pulsen. Til gengæld kommer der nu mere gang i krisecenterbevægelsen. 

Bl.a. besatte 300 kvinder den historiske Dannerbygning i København, som blev et centralt krisecenter for voldsramte kvinder. Selvom kvindeforskeren og stifteren af KVINFO, Nynne Koch, allerede i 60’erne begyndte at kortlægge og formidle om kvindeforskning, bliver det nu mere etableret i bredere kredse som resultat af rødstrømpebevægelsen.

Det skrev vi om: 

Hos ALT for damerne aftager den aktivistiske tone også en smule. Bladet forsøger at finde ud af, hvilket ben de skal stå på og skriver bl.a. en artikel med titlen: ”Et kvindeblad i 80’erne: De begyndte med at slås – nu sylter de også”. 

Journalisterne slår et slag for, at man godt både kan have traditionelt ”kvindestof” om syltning og syning, og samtidig råbe op om tungere, samfundsrelevante emner som kønsroller, kropsidealer og ligestilling. 

Deres valg om at beholde det tunge stof resulterer også i, at de i 1981 bliver nomineret til en Cavling for ”virkelig seriøst arbejde i et team, der går i dybden med samfundsrelevante emner, som ofte senere tages op blandt andet af dagspressen”. 

Der begynder at komme flere reportager fra udlandet, bl.a. om livet som kvinde i Uganda og om kvinder, der barrikaderer mod atomraketter i England. 

Særligt sundhed har også et centralt fokus i bladet, bl.a. med en række artikler om brystkræft, og ALT for damernes univers udvider sig også med etableringen af Kvindeløbet i 1981. 

Året efter stiftes Kvindeprisen, forløberen til Søstersindsprisen, som netop Nynne Koch bliver den første, der vinder. Endnu en pris – Guldknappen – som skal hylde dansk mode, stiftes i 1985.

90´erne - Fra kvindekamp til kvindeliv (1986 - 1996)

Tiden dengang: 

Der er nye tider på vej i 90’erne. Den kolde krig er slut, økonomien er i bedring, og internettet banker for alvor på døren. Verden bliver mindre, mulighederne flere – og for kvinderne er ligestilling blevet en etableret del af samfundet. 

Kvinder uddanner sig, arbejder og gør karriere i endnu højere grad end tidligere, og flere indtager høje stillinger i både erhvervsliv og politik. 

Men med nye muligheder følger også nye forventninger. Nu handler det ikke længere blot om at komme ud på arbejdsmarkedet, men om at få karriere, børn, parforhold, venner og fritid til at hænge sammen. 

Den moderne kvinde kan det hele – og helst på én gang. I 90’erne ændrer kvindekampen ansigt. Den kollektive feminisme fylder mindre, mens fokus i højere grad bliver på den enkelte kvindes ret til at vælge sit eget liv. 

Friheden vokser, men det samme gør spørgsmålet om at forvalte den.

Det skrev vi om: 

I 90’erne bliver ALT for damerne for alvor et blad om hele kvindelivet. Mode, skønhed og gode råd er stadig en vigtig del af opskriften, men blikket flytter sig også mod, hvordan vi har det, og hvordan vi gerne vil leve. 

Sundhed fylder mere gennem årtiet, og motion, kost, diæter og slankekure får mere plads – gerne med inspiration fra USA. ”Ny USA-kur” lokker for eksempel på en forside. 

Samtidig kommer mental sundhed på dagsordenen, og emner som depression, selvværd og forholdet mellem krop og sind bliver en del af bladets univers. Skønhed fylder også mere med selvbruner, peeling og hightech-hudplejeprodukter, og læserne får endda mulighed for en komplet makeover. 

ALT for damerne fortæller også om stedfamilier, barnløshed, fertilitetsbehandling og åbner for spørgsmålet om, hvad det egentlig vil sige at leve det gode liv. 

De store interviews vokser, og flere kvinder med topposter får ordet, blandt andet fra politik, kultur- og erhvervslivet. Interviews med store internationale stjerner som Meryl Streep, Jodie Foster og Sinéad O’Connor kombinerer status med stjernestøv, mens alvorlige emner som omskæring af piger og livet som nødhjælpsarbejder i Mozambique giver bladet et blik ud mod verden. 

Bagerst forsætter den traditionelle klumme, nu med et udvidet panel af tidens kvindelige meningsdannere som Hanne-Vibeke Holst.

00´erne - Shopping og selvudvikling - (1996 - 2006)

Tiden dengang: 

00’erne er et årti præget af forbrug, nye muligheder og en hastig digital udvikling. Danskerne shopper, rejser, ser reality-tv, og følger med i kendissernes liv, mens internettet for alvor bliver en del af hverdagen. 

Verden føles mindre, fordi globale trends indenfor mode, skønhed og livsstil hurtigt finder vej ind i vores hjem. Vi iscenesætter os selv med dyrt tøj og sko ala Carrie Bradshaw, samtidig med at det økonomiske opsving sætter gang i en forbrugsfest. 

Vi vil have samtalekøkkener, lækkert udstyr og økologiske æbler i skålen fra den lokale keramiker – og spise ude og drikke Cosmopolitans, så verden bare kan komme an. Samtidig fortsætter diskussionen om ligestilling. 

På trods af at vi i 1999 får landets første ligestillingsminister, Jytte Andersen, og at ligestillingsloven bliver opdateret i 2000, fortsætter snakken om ligeløn, barsel, kvinders ledelse og det kønsopdelte arbejdsmarked. Ligestilling på papiret er ikke nødvendigvis ligestilling i praksis.

Det skrev vi om: 

ALT for damerne er i 00’erne endnu mere et magasin, der vil lidt af det hele – og gerne helt ned i detaljen. Bladet er hands-on med tips, guides og konkrete råd til alt fra garderoben og boligen til motion og selvforkælelse. 

Sundhedssiderne skifter navn til Fokus på dig, og selvudvikling, stress, meditation og selvomsorg rykker ind. Samtidig er der fortsat stor fokus på sundhed og den slanke krop med de rigtige mellemmåltider, kalorietælling, forbrænding og øvelser til flad mave. 

Seksualitet, orgasme og fødselsdepression, barnløshed og fertilitet får også plads, og i temaartiklerne Indblik fortælles sårbare historier om livet, når det ikke altid er let. 

I den lettere ende fylder 00’ernes store populærlitterære genre, chicklit, med artikler om ”Bridget Jones’ dagbog” og ”Shopaholic”-serien, og på modefronten kommer der nye tendenssider med ”it-girls” som Sienna Miller og Gisele Bündchen som inspiration. 

Og så flytter ALT for damerne online. Med Altfordamerne.dk tager bladet hul på en ny digital virkelighed, der åbner for nye former for information, inspiration og fællesskaber.

LÆS OGSÅ

Helle Thorning-Schmidt måtte lægge låg på sig selv, da hun trådte ind i politik

Det gik over i historien, da Helle Thorning-Schmidt blev udnævnt til Danmarks første kvindelige statsminister. Nu ser hun tilbage og reflekterer over, hvordan hendes køn stod i vejen for hende – og hvor vi i dag bør vende blikket hen i ligestillingens navn.

10´erne - Nye stemmer, gamle kampe (2006 - 2016)

Tiden dengang: 

I 2011 bliver Helle Thorning-Schmidt Danmarks første kvindelige statsminister, og kvinder er mere synlige end nogensinde i politik, erhvervsliv og offentligheden. 

2010’erne bliver et årti med flere muligheder og flere stemmer, men hvor vi samtidig opdager, hvor meget der stadig er at kæmpe for. Kulminationen kommer i 2008, hvor 100.000 sygeplejersker, pædagoger og SOSU-assistenter strejker i otte uger i ligelønnens navn. 

Samtidig ændrer sociale medier spillereglerne. Facebook, Instagram og andre platforme giver kvinder mulighed for selv at fortælle deres historier, skabe fællesskaber og blande sig i debatten, men de skaber også nye idealer og nyt pres. 

Nu kan vi ikke bare sammenligne os med naboen eller kvinden i damebladet – vi kan sammenligne os med tusindvis af kvinder hver dag. I 2012 kommer Netflix til Danmark og gør tv-serier til de nye superstjerner. 

Vi streamer og bingewatcher ”House of Cards” og ”The Crown”, når det passer os, men mens teknologien sætter tempoet op, opstår en længsel efter det modsatte – det langsomme og håndlavede. DIY vinder frem med inspiration fra de nye kanaler: YouTube og Pinterest.

Det skrev vi om: 

I 2008 pryder dronning Mary, dengang kronprinsesse, forsiden af ALT for damerne.

Hun modtager bladets kvindepris som rollemodel for den moderne kvinde, der balancerer karriere med livet som mor og hustru. Netop den balance er også i højsædet hos alle andre danske kvinder, og artikler om fleksibilitet, deltid og medbestemmelse på arbejdspladsen undersøger, om vi kan være ambitiøse og målrettede og samtidig have tid til familien. 

Økonomi kommer også mere i fokus med siderne ”Job & penge”, hvor kvindelige iværksættere, karriere og forbrug er blandt temaerne.

I løbet af 10’erne bliver ALT for damerne en tydelig stemme. Kampagnen ”Det er aldrig din skyld” i 2016 sætter fokus på voldtægt, mens hverdagssexisme og personlige fortællinger om krænkelser får plads. 

Bladet belyser også vilkårene i traditionelle kvindefag og hylder i 2016 landets 75.000 sygeplejersker med Kvindeprisen. Samtidig vendes blikket stadig udad med portrætter af verdenskvinder som Hillary Clinton og Malala Yousafzai. 

Sundhedsstoffet handler fortsat om kost og træning, men hvor ungdom traditionelt hyldes, er der fornyet fokus på alder. Kvinder 50+ indtager stadig scenen, bare spørg Madonna, der giver interview til bladet. 

I 2012 lanceres boligmagasinet ALT Interiør, der markerer en udvikling mod flere specialiserede universer omkring ALT for damerne.

20´erne - Fra #Metoo til mental load - (2016 - 2016)

Tiden dengang: 

#Metoo får en ny og stærk bølge i Danmark, da Sofie Linde fortæller om seksuel chikane og magtmisbrug. Andre kvinder følger trop, og fokus flytter sig fra, hvorfor kvinder ikke siger fra, til hvem der har magten. 

Vi taler mental load og sætter ord på det usynlige ansvar for at huske, planlægge og få familiens hverdag til at hænge sammen. Det private bliver igen politisk – fra hvem der tager børnene om natten til retten til at sige nej til sex og spørgsmålet om, hvorfor kvinder får andre sygdomsdiagnoser. 

Forskelle i sundhed og forskning kommer højere på dagsordenen, for spørgsmålet er, om sundhedsvæsenet overhovedet er indrettet til at forstå kvinder godt nok? 

2020’erne byder samtidig på markante ændringer på ligestillingsområdet. I 2021 træder samtykkeloven i kraft, i 2022 øremærkes en del af barslen til mænd, og 2025 hæves grænsen for fri abort fra 12. til 18. graviditetsuge.

Det skriver vi om: 

Hverdagen kører stadig stærkt, og ALT for damerne træder trofast til som den hjælpende hånd. Her udvælges sæsonens mode, spasteder, hvor vi kan slappe af og opskrifter, der kan lette hverdagen samt guides til yoga og meditation, der lover lidt mere hverdagszen. 

Den før så nedtyssede overgangsalder rykker ind på siderne, og kvinder fortæller åbent om krop, symptomer og hjernetåge, ligesom kvindesygdomme som endometriose og bækkenbundslidelser kommer i fokus. 

Andre ting kommer også frem i lyset, da 10 kendte kvinder deler deres hemmeligheder med ALT for damerne. Bodil Jørgensens smider modigt tøjet på forsiden efter et liv med kropsskam, mens Helle Thorning-Schmidt føler sig fri til at være sig selv, efter hun har rystet statsministertitlen af sig. 

Senere byder dronning Margrethe indenfor i anledning af sin 80-års fødselsdag. Interessen for strik og håndarbejde opnår fornyet popularitet i vores travle liv, og i 2019 vender strikketillægget tilbage fra ALT for damernes tidlige årtier som endnu en tilføjelse til det univers, der forgrener sig om bladet og den digitale platform, der i 2016 skifter navn til Alt.dk. 

Podcasten ”Skål Søster” – der nu hedder ”ALT fortalt” – og deltagelse på både Folkemødet og Bogforum er andre nye tiltag i 20’erne.

LÆS OGSÅ

MeToo har ændret meget, men modstanden findes stadig: ”Man skal ikke tro, at alle står og klapper”

Metoo har haft en stor betydning for alt fra den måde, vi dater på, til vores arbejdskultur og samtykkeloven, mener kønsforsker Kenneth Reinicke, som også mener, at det er vigtigt at anerkende, at ikke alle står og klapper. Særligt machomanden lider.