Ældre kvinde med briller sidder ved løbebane i park og ser mod kameraet

Skal jeg betale for min brors begravelse?

Læser spørger, om hun skal betale for sin brors begravelse, når han ikke selv gør en indsats for at lægge penge til side til den. Læs her, hvad Vibeke Dorph svarer i Hjemmets brevkasse.

Jeg er en ældre dame, der har tilrettelagt min begravelse og lagt penge til side, når den dag kommer, hvor jeg skal herfra. Det har jeg gjort, for at mine børn ikke skal stå uden midler til at betale for min begravelse. 

Noget helt andet er det med min bror, der er nogle år ældre end mig. Vi får det samme udbetalt i pension, men hvor jeg sagtens kan få mine penge til at slå til, bruger han rub og stub og står i Ribers.

Min bror går på værtshus hver dag og bruger flere tusinde kroner om måneden, for selvom han har haft en blodprop, kan han desværre stadig bøje armen og drikke masser af øl.