Smilende par omfavner hinanden i en stue, manden bærer sort gamer-T-shirt.
Foto: Privat

"Kvinde, hop ned fra din moralske hobby-borg og giv en gamer en chance!"

Der findes vidunderlige mænd derude, som bliver dømt ude alene på grund af en hobby. Måske er det på tide, at vi dropper fordommene og dater en gamer. 

alt.dk logo

Når jeg taler med kvinder på min egen alder om, hvilke kvaliteter, de drømmer om i en fremtidig partner, er det sjældent, at jeg får et særlig klart svar. Der er til gengæld især én ting, jeg har lagt mærke til, går igen, når de fortæller om, hvad de absolut ikke skal have: en mand, der ”gamer”.

Jeg ved ikke, hvad det er med computerspil, som vi har tilskrevet noget moralsk fordækt, men det er helt sikkert, at der ikke er efterladt plads til megen nuance. Det er som om, vi ikke kan forestille os, hvordan sådan ”en” ser ud, uden at se en fedtet fyr i en kælder eller en mand med en kæmpe gamingstol, hvis eneste funktion er at ødelægge din æstetik. Jeg er i øvrigt sikker på, at han elsker at pille uld ud af øjenkrogen fra dine strikprojekter eller at blive tysset på, når du er ved at tælle masker.

Der findes vidunderlige mænd derude, som du afskriver alene på baggrund af en hobby, der ikke er meget anderledes end at læse en bog eller se en god serie. Vi har alle sammen brug for at slappe af. Jeg har taget en for holdet og fundet mig en computerspiller. Jeg vil ikke frasige mig, at det også har ændret mit blik på ”gameren”, at jeg selv bor med en, der har tendens til at gå udenom de helt klassiske skydespil eller virtuelle boldspil, som jeg også selv kan have svært ved at forstå (det kan i øvrigt godt lade sig gøre ikke at forstå noget uden at fordømme det). 

Når jeg kigger ham over skulderen, ser jeg store smukke verdener og eventyr og i stedet for at tænke, at det selvfølgelig ikke er noget for mig, så er jeg begyndt at være med. Vi har spillet langsomme, smukke spil med pæn kunst (her brød han ind, da han læste min tekst igennem for at fortælle mig, at det engelske ord ”artwork” havde været bedre ”da det er mere dækkende for spillets visuelle identitet” ...) og fin strygermusik, og når jeg har været modig, har vi også spillet spil, hvor man skal hoppe rundt og banke på ting. Faktisk sidder jeg lige nu og skriver, mens jeg kan kigge ned på mine ødelagte tommelfingernegle, der har fået et stort knæk i begge sider, fordi jeg ikke kan lade være med at trykke alt for hårdt på controlleren, når jeg er lige ved at blive slået ud af et eller andet monster.

 Min partner inviterer mig indenfor i hans univers, og det er jeg taknemmelig for, fordi det gør mig til et større menneske. Nu kan jeg indimellem hoppe under dynen og bruge et par timer på at spille sammen med ham i stedet for at sidde alene og se noget i fjernsynet – og jeg kan virkelig ikke se, hvordan det skulle være værre. Det er bare dig, der er dømmende, og det kan ske for os alle sammen. Så hvis I har brug for en, der tager det første skridt, så stiller jeg mig gerne op på den ølkasse og råber: Kvinde, hop ned fra din moralske hobby-borg!