Dina giver arvesmykker nyt liv: ”Jeg kan stadig blive overrasket over, hvor glade kunderne kan blive”

Da Lissi Kofod Jacobsen sammen med sin mand, Mogens ryddede op i boet efter svigerforældrene, fandt de en lille bitte lysebrun kuvert. 

I den lå en guldring fra 1854 med navnet Richardt indgraveret. De forsøgte at finde ud af, hvem han var, men det lykkedes ikke at finde sammenhængen til Mogens' familie. Det overlader de nu til barnebarnet Ingeborg at finde ud af. 

For efter hendes ønske om et særligt smykke i konfirmationsgave i foråret, fik Lissi og Mogens lavet et smukt og personligt vedhæng til deres barnebarn. 

Deres to forlovelsesringe fra 1967 og ringen, de fandt, er blevet formet til et smykke, og Ingeborg har selv været med til at vælge stenen, der sidder i midten af vedhænget – fødselsstenen for august, en smuk olivengrøn sten, som passer perfekt til hende, da hun er født i august. 

På den store konfirmationsdag blev smykket overrakt, og Ingeborg blev så glad, fortæller Lissi.

– Det er et øjeblik, vi aldrig glemmer, siger hun.

Gamle sølvsmykker kan også smeltes om og få et helt nyt udtryk. 

Processen kan dog nogle gange være mere krævende end med guld, fordi ældre sølvsmykker ofte indeholder flere urenheder og lodninger end nyt sølv. 

Det kan betyde ekstra arbejde hos guldsmeden - og i nogle tilfælde en højere pris.

Heidi arvede en ring efter sin elskede mormor, men fik den ikke brugt. Faktisk lå den hos hendes mor, men da hun blev alvorligt syg, opstod ønsket om at bære et smykke, der forbandt Heidi til både sin mormor og mor. 

Hun havde desuden fået en ring af sin mor i 50 års fødselsdagsgave, men den var ikke rigtig hende, og hun gik heller ikke med den. 

Derfor tog Heidi den og ringen fra sin mormor med til guldsmeden, og her fik hun så lavet den fineste nye ring.

- Det er jo smykker, der betyder noget helt særligt for mig. Jeg kan huske, at min mormor fik ringen af min morfar, og at hun gik med den. 

Men for mig føltes den alt for stor og klodset. Jeg ønskede at få et smykke, jeg ville gå med, og som jeg kunne nå at vise min mor. Det nåede jeg, og min mor er her stadig. 

Jeg føler en forbindelse til min mormor og mor, når jeg har den på. Der er tre diamanter i den, og jeg føler, at det symboliserer os tre. 

Jeg er så glad for den. Den er pæn og unik. Den er ikke for meget eller lidt. Den er bare lige mig.

Da Jeannettes mand døde for seks år siden, lå hans fars gamle manchetknapper tilbage. Ganske almindelige manchetknapper, men med en historie. 

Hun havde tidligere fået lavet et arvesmykke om og spurgte derfor guldsmeden, om manchetknapperne kunne få nyt liv. Jeanette havde set en kuglering i guld og var vild med den – og selv om hun faktisk mest er til sølv og går med det, besluttede hun sig for, at manchetknapperne skulle smeltes om til en guldring.

- Det betyder så meget for mig, at jeg kan bære noget videre fra min mand. For mig er det her ikke bare en ring, det er noget, som har betydet noget for min mand, og når jeg har ringen på, føler jeg, at jeg har min mand tæt på mig. 

Den forbinder mig med ham, føler jeg, fortæller Jeannette, der overvejer, om deres vielsesringe også skal forvandles til et nyt smykke.

- Jeg går ikke med min vielsesring, efter at min mand er død, og jeg overvejer nu at få lavet begge ringe om et til smukt vedhæng, hvor inskriptionen fra ringene er bevaret, siger hun.

Da Dina var i lære som guldsmed, lavede hun en ring til sin mormor. 

Den skulle være i mormorens stil og havde tre røde rubiner – hendes farve. Mormoren bar ringen gennem alle årene, indtil hun døde i 2018, 96 år gammel.

Så lå ringen hos Dina. Hun havde svært ved at beslutte, hvad der skulle ske med den. Det føltes forkert, at en anden skulle gå med mormorens ring, men også synd, at den bare lå gemt væk. 

For et år siden fandt hun løsningen: Ringen skulle have en ny form.

I dag er de tre rubiner blevet til et dråbeformet vedhæng. Den ene sten kan ses, mens de to andre ligger skjult inde i dråben.