Person ved smykkebord omgivet af håndværktøj i et lille værksted.

Dina giver arvesmykker nyt liv: ”Jeg kan stadig blive overrasket over, hvor glade kunderne kan blive”

Et arvet smykke kan betyde rigtig meget og minde dig om den, du har mistet. Men måske er stilen på smykket ikke lige dig, eller også passer formen ikke. I stedet for at gemme smykkerne væk, så få dem smeltet om og lavet til nye smykker. Det har guldsmeden Dina hjulpet med mange gange.

hjemmet logo farve

Der ligger mange historier gemt i smykkeskrin og æsker rundt omkring. 

Vielsesringe, der ikke længere passer til nogen finger, en halskæde fra en konfirmation, et dåbssmykke, som har ligget gemt siden barndommen. Arvede smykker, som måske ikke passer til den, der har arvet dem, men som alligevel betyder rigtig meget.

Det kender guldsmeden Dina Rosenstjerne fra København alt til. Hun får tit henvendelser fra mennesker, der har et gammelt arvestykke liggende og som har besluttet sig for at få det lavet om, så de får lyst til at gå med det.

– Der er utrolig mange følelser involveret, når en kunde kommer til mig og ønsker at ændre et gammelt smykke, de har arvet. Det er sjældent bare et stykke guld. 

Vi giver oftest smykker til hinanden ved store begivenheder i livet som dåb, konfirmation, vielser og jubilæer, og derfor følger der en historie med, siger Dina Rosenstjerne, der er meget bevidst om, at den historie skal hun passe på samtidig med, at hun skal give smykket et nyt liv.

Hun plejer at tage sig god tid til at drøfte forventninger og ønsker, tegne skitser og i det hele taget guide kunderne, så de er helt sikre på, at de ønsker at ændre arvesmykket for altid

Lissi Kofod Jacobsen, 77 år, Mogens Jacobsen, 78 år, Hillerød:

Da Lissi Kofod Jacobsen sammen med sin mand, Mogens ryddede op i boet efter svigerforældrene, fandt de en lille bitte lysebrun kuvert. 

I den lå en guldring fra 1854 med navnet Richardt indgraveret. De forsøgte at finde ud af, hvem han var, men det lykkedes ikke at finde sammenhængen til Mogens' familie. Det overlader de nu til barnebarnet Ingeborg at finde ud af. 

For efter hendes ønske om et særligt smykke i konfirmationsgave i foråret, fik Lissi og Mogens lavet et smukt og personligt vedhæng til deres barnebarn. 

Deres to forlovelsesringe fra 1967 og ringen, de fandt, er blevet formet til et smykke, og Ingeborg har selv været med til at vælge stenen, der sidder i midten af vedhænget – fødselsstenen for august, en smuk olivengrøn sten, som passer perfekt til hende, da hun er født i august. 

På den store konfirmationsdag blev smykket overrakt, og Ingeborg blev så glad, fortæller Lissi.

– Det er et øjeblik, vi aldrig glemmer, siger hun.

– Måske kan man ikke lide den oprindelige form, måske føles den gammeldags, eller måske har man aldrig været typen, der går med ring. Men alligevel har man svært ved at give slip på smykket, fordi det er noget fysisk, man har fra et menneske, man har mistet. 

Der er noget over at bære det på kroppen, det kan give en slags mental styrke. Så det handler om at finde ud af, hvordan man kan bevare betydningen uden nødvendigvis at bevare formen, siger hun og tilføjer, at det også er en meget tillidsfuld opgave at ændre på noget, der er så værdifuldt for andre.

– Det kan jo ikke gøres om. Når guldet først er smeltet, så er det for sent, siger hun.

I princippet kan hun lave alt. Guldet smelter som chokolade – og bliver til en flydende masse, som kan formes på ny til et helt andet smykke. Det er en proces, der tager tid og skrider langsomt frem. Og så er der selvfølgelig prisen. 

Sølv kan også genbruges

Gamle sølvsmykker kan også smeltes om og få et helt nyt udtryk. 

Processen kan dog nogle gange være mere krævende end med guld, fordi ældre sølvsmykker ofte indeholder flere urenheder og lodninger end nyt sølv. 

Det kan betyde ekstra arbejde hos guldsmeden - og i nogle tilfælde en højere pris.

Det er ofte det første, kunderne spørger om, men det er noget af det sværeste for Dina at svare præcist på, før detaljerne er på plads. Et smykke tager sjældent bare en time at fremstille, og prisen afhænger blandt andet af udformningen, arbejdet og om eventuelle sten og graveringer skal bevares og i stedet bygges om. 

Som Dina siger, kan hun hurtigt bøje et stykke guld rundt til en ring, men den skal jo også være pæn og behagelig at have på, og det et det arbejde der tager tid, kræver ro, koncentration og tålmodighed.

Heidi Jensen, 56 år, Kastrup:

Heidi arvede en ring efter sin elskede mormor, men fik den ikke brugt. Faktisk lå den hos hendes mor, men da hun blev alvorligt syg, opstod ønsket om at bære et smykke, der forbandt Heidi til både sin mormor og mor. 

Hun havde desuden fået en ring af sin mor i 50 års fødselsdagsgave, men den var ikke rigtig hende, og hun gik heller ikke med den. 

Derfor tog Heidi den og ringen fra sin mormor med til guldsmeden, og her fik hun så lavet den fineste nye ring.

- Det er jo smykker, der betyder noget helt særligt for mig. Jeg kan huske, at min mormor fik ringen af min morfar, og at hun gik med den. 

Men for mig føltes den alt for stor og klodset. Jeg ønskede at få et smykke, jeg ville gå med, og som jeg kunne nå at vise min mor. Det nåede jeg, og min mor er her stadig. 

Jeg føler en forbindelse til min mormor og mor, når jeg har den på. Der er tre diamanter i den, og jeg føler, at det symboliserer os tre. 

Jeg er så glad for den. Den er pæn og unik. Den er ikke for meget eller lidt. Den er bare lige mig.

Samtidig er guld blevet en betydeligt dyrere råvare. Guldprisen er steget markant gennem de senere år, og derfor kan der være god økonomi i at kigge en ekstra gang på de gamle smykker, der ligger gemt i skuffen. Har man guld i forvejen, kan det nemlig bruges i det nye smykke eller modregnes i prisen.

Hos Dina ligger prisen på omsmeltning af et smykke typisk fra omkring 2500-3500 kroner, afhængigt blandt andet af, om der skal sten i, og hvor omfattende arbejdet er.

Guldet smelter som chokolade og bliver til en flydende masse, som kan formes på ny til et helt andet smykke.

Hun oplever jævnligt, at kunderne bliver mere begejstrede, end de selv havde forestillet sig. De har måske haft en idé om, hvad det skulle ende med, men det færdige smykke får først rigtig betydning, når de ser det og holder det i hånden.

Jeannette Guariniello, 60 år, København:

Da Jeannettes mand døde for seks år siden, lå hans fars gamle manchetknapper tilbage. Ganske almindelige manchetknapper, men med en historie. 

Hun havde tidligere fået lavet et arvesmykke om og spurgte derfor guldsmeden, om manchetknapperne kunne få nyt liv. Jeanette havde set en kuglering i guld og var vild med den – og selv om hun faktisk mest er til sølv og går med det, besluttede hun sig for, at manchetknapperne skulle smeltes om til en guldring.

- Det betyder så meget for mig, at jeg kan bære noget videre fra min mand. For mig er det her ikke bare en ring, det er noget, som har betydet noget for min mand, og når jeg har ringen på, føler jeg, at jeg har min mand tæt på mig. 

Den forbinder mig med ham, føler jeg, fortæller Jeannette, der overvejer, om deres vielsesringe også skal forvandles til et nyt smykke.

- Jeg går ikke med min vielsesring, efter at min mand er død, og jeg overvejer nu at få lavet begge ringe om et til smukt vedhæng, hvor inskriptionen fra ringene er bevaret, siger hun.

– Jeg bliver tit overrasket over, hvor glade de bliver for det. De havde alligevel ikke helt kunnet forestille sig det endelige resultat.

Nogle bliver helt rørte, og for Dina er det også der, hvor arbejdet bliver mere end et håndværk for hende, og hvor hun mærker, at hun stadig holder af sit fag efter 20 år som guldsmed.

– Nogle gange kan jeg godt føle, at mit arbejde ikke gør den store forskel, men når jeg så ser, hvor glad en kunde kan blive for sit nye smykke, føler jeg alligevel, at jeg også gør noget værdifuldt for andre. 

Dina Rosenstjerne, 44 år, København:

Da Dina var i lære som guldsmed, lavede hun en ring til sin mormor. 

Den skulle være i mormorens stil og havde tre røde rubiner – hendes farve. Mormoren bar ringen gennem alle årene, indtil hun døde i 2018, 96 år gammel.

Så lå ringen hos Dina. Hun havde svært ved at beslutte, hvad der skulle ske med den. Det føltes forkert, at en anden skulle gå med mormorens ring, men også synd, at den bare lå gemt væk. 

For et år siden fandt hun løsningen: Ringen skulle have en ny form.

I dag er de tre rubiner blevet til et dråbeformet vedhæng. Den ene sten kan ses, mens de to andre ligger skjult inde i dråben.