Da Guido og Silvia flyttede til Ærø fra Tyskland, havde de aldrig forestillet sig, hvad fremtiden ville bringe

Hvis Silvia og Guido for ti år siden havde set sig selv stå, som de gør nu, mellem frugtrige vinstokke og grønne vidder på en lille ø i Danmark – og med deres egen vin i kurven – så havde de ikke troet deres egne øjne. 

For da de lagde livet om i 2020 og flyttede fra den tyske storby Hamburg til danske Ærø, havde de aldrig overvejet at dyrke vin.

58-årige Silvia Weihermüller er oprindelig fra Schweiz og 59-årige Guido Weihermüller fra Tyskland. I Hamburg lavede parret dokumentarfilm sammen syv dage om ugen og havde altid travlt. I 2016 fik Silvia brystkræft, og parret fik lyst til at starte på noget nyt. I 2020 brugte de coronatiden til at overveje deres liv.

– Vi talte om, hvad vi ønskede i de kommende år, og vi fandt ud af, at vi ville sælge huset og prøve at bo et andet sted.

Deres søn var begyndt at dyrke sine egne grøntsager, og måske skulle de købe en gård og gøre det samme, tænkte de. Silvia fik øje på et billede af et hvidt stråtækt stuehus hos en tysk mægler.

– Mit hjerte begyndte at banke, da jeg så det – jeg blev øjeblikkeligt forelsket. ”Hvor er det?”, tænkte jeg, ”Ææærrøøø...?, det er da ikke i Tyskland?”. To uger senere, i august 2020, kom vi her. Og vi flyttede i december.

– Selv om vi aldrig havde drevet en gård, så følte vi, der var en forbindelse mellem det her sted og os som personer, fortæller Guido.

– Det gav os mulighed for at lære noget nyt på en naturlig måde, uddyber Silvia.

LÆS OGSÅ

Ifølge Dy Plambeck hjælper vin mod mange ting, men der er særligt én situation, hvor den ikke hjælper…

Billig papvin minder Dy Plambeck om halbal i provinsen, så hun drikker helst orange- eller kølig hvidvin. Gerne i eget selskab, men helst sammen med kæresten og en stak lp’er. For forfatteren nyder at hengive sig til vin.

De første flasker

Et par måneder efter, de var flyttet ind, var Guido en morgen i slutningen af februar 2021 ude at løbe.

– Det var som i en dårlig film, siger han og smiler.

– På et tidspunkt stoppede jeg op og kiggede op ad bakken her, og da kunne jeg pludselig se en vinmark for mig. ”Vi skal lave vin”, sagde jeg til mig selv og begyndte at regne ud, hvor stor marken var, og hvor mange planter der kunne være. 

Så løb jeg hjem til Silvia og sagde: ”Nu ved jeg, hvad vi skal her – vi skal lave vin”. ”Har du løbet for stærkt – mangler du ilt til hjernen?”, svarede Silvia. ”Vi skal helt sikkert ikke lave vin”.

Guidos vinkyndige fætter var enig med Silvia. Men et besøg hos danske vindyrkere fik ideen til at gro.

– De danske vinbønder havde meget arbejde med vinen, men de var så smilende og så stolte. Så efter den tur besluttede vi at gøre det, fortæller Silvia, og i sommeren 2021 stak parret de første spæde vinskud ned i et lille stykke test-jord.

Guido er ikke i tvivl om, hvad der har overrasket ham mest ved det vineventyr, der slog rødder de næste år:

– At det er lykkedes at frembringe noget, som er vin!

– At hælde det på flaske, sætte mærkat på og give det til nogle andre, var meget specielt.

Det var et intenst øjeblik, da de i sommeren 2024 havde inviteret københavnske restauratører til at smage de første færdige flasker. Korkpropperne blev hevet andægtigt op.

– Det føltes ligesom en filmpremiere, der var så mange følelser, mindes Silvia, – og efter første slurk sagde de ”Det er vin!”. Det var et stort øjeblik. For vi var blevet forberedt på en meget svær start, hvor vi ikke skulle regne med at producere egentlig vin fra begyndelsen.

Et godt fællesskab

I dag udtaler de Æ'et og Ø'et i navnet på deres vinsted, Ærø Vin, uden problemer, selv om de i øvrigt taler mest engelsk – og de satser på at komme op på at producere 2.000 flasker om året på den nuværende mark. 

De er i høj grad faldet til blandt vin og vidder, og de arbejder lidt med dokumentarfilm stadig, men da Guido var i Mexico på optagelse, glædede han sig til at komme hjem til markerne igen. Sent om aftenen kan man se ham tage pandelampe på for at gå ud og pleje planterne.

– Så synes Silvia, jeg arbejder for meget, siger Guido, der bruger op til 14 timer om dagen i vinsæsonen.

– Vi havde undervurderet mængden af arbejde, men vi tager det alvorligt.

Ærø Vin er blevet et af Danmarks vinsteder, og parret føler, de er er blevet en del af et godt fællesskab, hvor der bliver udvekslet erfaringer og ideer. Guido har desuden familie, der som sjette generation dyrker vin i Tyskland.

– Det er den største hjælp, at andre mennesker hjælper os, siger han.

– Udfordringen i Danmark er den korte vegetations-periode. Væksten er tre-fire uger bagud i forhold til f.eks. sydtyske vinplanter, så her i Danmark er det er en god ide at dyrke vin-varianter, som bliver tidligt modne og er svamperesistente og robuste – det er nøglen. 

Og i Danmark er man ikke så bundet af traditioner som f.eks. med Riesling-vin fra Sydtyskland, som folk har bestemte forventninger til. Det betyder, at man kan prøve ting af – og pionerarbejde, det er lige os. Vi skal arbejde sammen med naturen her, og det kan vi godt lide.

En særlig vind

Vinplanternes evne til at tilpasse sig klimaet og forholdene fascinerer dem.

– Jeg elsker, hvor stærke planterne bliver på grund af vinden på Ærø – det er ligesom i livet, hvor udfordringerne gør én stærk, siger Silvia.

– Planterne har brug for tid, det er en langsom proces, det elsker jeg også – jeg tror på naturen.

Mens Guido ikke går af vejen for at karakterisere deres vin og uddybe:

– Der er lidt vildnis i den, og der er flere ting, jeg godt kan lide ved at dyrke vin. Vinen gror både op imod lyset og ned i mørket med rødderne, og alt, hvad vi drikker fra vinen, kommer fra solen, for uden den ville der ikke være druer. 

Planten er udenfor 365 dage om året, det giver den karakter, for den skal modstå alt, inklusive den vind, der er her på øen, som giver den smagen af Ærø. 

Desuden er vin den ældste kulturelle drik for mennesket, og det vil vi gerne bringe lidt af til Ærø.

– Alle vindyrkere i Danmark har det samme mål: Vi vil sætte Danmark på vinkortet. 

LÆS OGSÅ

For 20 år siden begyndte Mia at importere vin med sin mand: "Beruselsen er jo enestående"

Mia Rudolf begyndte at importere vin med sin mand, fordi hun ikke kunne udholde tanken om at bo i et land uden vinkultur. 20 år senere er hun stadig forelsket i vinens berusende virkning, og det folkefærd, der med stor stolthed skaber den champagne og naturvin, hun foretrækker at drikke og sælge.