Kunst, kaffe og smuk arkitektur: Her er 14 danske oplevelser du ikke vil gå glip af.
Trænger du til et skud kulturel selvomsorg, en hyggelig date eller en inspirerende weekendtur? Vi har samlet fjorten af landets absolut smukkeste museer, der byder på meget mere end blot kunst på væggene.
Sponsoreret af :Sponsoreret af:Sponsoreret af :Danmarks jernbanemuseum, Danmarks tekniske museum, dansk arkitektur center, designmuseum danmark, frederiksborg, energimuseet, gammel estrup, holstebro kunstmuseeum, Karen Blixen Museum Rungstedlund, Kunsten, kunsthal charlottenborg, KUNSTMUSEUM BRANDTS, ribe kunstmuseeum, statens museum for kunst
Danmark bugner af fantastiske kulturskatte, men nogle steder kan bare noget helt særligt. Det er de museer, hvor kunsten, arkitekturen og naturen smelter sammen til en højere enhed – og hvor både caféen og museumsbutikken næsten er hele turen værd i sig selv. Uanset om du planlægger en hyggelig venindedag, en romantisk date eller en rolig stund i dit eget selskab, har vi fundet fjorten danske museer, der garanteret vil fylde dit visuelle batteri helt op.
Ard Jongsma / Still Words
Større end du tror
Midt i Odense finder I en af Fyns store familieoplevelser. På
Danmarks Jernbanemuseum kan hele familien gå på opdagelse blandt imponerende
damplokomotiver, kongelige salonvogne og ikoniske tog fra hele Danmark – alt
sammen i en autentisk remise med 21 spor og masser af historie.
Her må man komme helt tæt på fortiden. Tag plads i de gamle
vogne, kig ind i førerhusene og oplev stemningen fra dengang, togrejsen var
noget særligt. For børnene er der masser af aktiviteter og leg med både
minitog, Børnebanegård, værksted og stor toglegeplads, hvor fantasien kan få
frit løb.
Museet ligger lige ved siden af Odense Banegård og er en oplagt
sommeroplevelse på Fyn – uanset om I er togentusiaster, historieelskere eller
bare vil have en hyggelig dag sammen. På udvalgte dage kan I også opleve
veterantog med damp og diesel på museets egne skinner.
I vores kreative værksted kan børn og deres
voksne styre robotter, der tegner flotte og sjove mønstre med tusch på papir.
Når robotten er færdig, får I jeres kunstværk med hjem.
I kan også bygge jeres egne raketter i vores
populære raketværksted og affyre dem udenfor.
Aktiviteterne er gratis, og der vil altid være
en voksen til stede, som kan hjælpe undervejs.
Værkstedet er åbent fra 10.30-15.30. Læs mere
her.
Museet er åbent fra 10-17 hver dag hele
sommerferien og der er fri entré for alle under 18 år. Se vores åbningstider her.
Sommer i DAC: Arkitektur, rooftop og
fredage med DJ
Tag venner og familie med til Dansk Arkitektur Center (DAC) i
det spektakulære BLOX ved Københavns havnefront. Oplev, hvordan arkitektur og
design former måden, vi lever, bor, færdes og mødes på – gennem udstillinger og
oplevelser centralt i middelalderbyen.
I udstillingen So Danish! møder du alle arkitektur- og
designikonerne og kan gå på opdagelse i 1.000 års stolt dansk historie – nu
også med en ny, farverig installation dedikeret til Verner Panton. I
udstillingen Age of Nature kan du opleve, hvordan arkitektur kan skabe bedre
balance mellem mennesker og natur. Oplev også den sanselige installation Dette
er ikke en skov.
Gør sommerdagen komplet i DACs rooftop café med udsigt over byen
og havnen. Fra 26. juni kan du hver fredag hele sommeren chille til DJ fra kl.
17–21.
I DAC er der plads til både dates med vennerne og
sommeroplevelser med hele familien.
Får du lyst til mere, giver DAC Klubkort fri entré til et helt
år med udstillinger, oplevelser og gratis kaffe.
Åbningstider: Man, tors og fre: 10-21. Øvrige dage 10-18
Et drømmende univers af tråd, tekstiler
og livets cyklus
På Designmuseum Danmark kan sommerens gæster træde ind i et
poetisk og sanseligt univers skabt af tekstil- og beklædningskunstner Nikoline
Liv Andersen. I udstillingen 'Det evige Smil' udfolder broderede værker sig som
fabulerende fortællinger om kærlighed, moderskab, natur og livets
forgængelighed.
Alle værker er skabt særligt til udstillingen og bevæger sig
mellem kunst og design med transparente lag, fine tekstiler og håndsyede
detaljer, der inviterer publikum til at gå på opdagelse fra flere vinkler.
Samtidig går værkerne i dialog med udvalgte genstande fra Designmuseum Danmarks
samling, blandt andet af Jean René Gauguin og J.F. Willumsen.
Resultatet er en stemningsfuld
udstilling, hvor håndværk, natur og menneskeliv flettes tæt sammen.
Mød sommeren med kunst, kaffe og godt selskab
Tag veninden, søsteren eller kæresten med på SMK i sommer og oplev, hvad det vil sige at stå ansigt til ansigt med 700 års kunst. Danmarks nationalgalleri rummer en af verdens fineste Matisse-samlinger, malerier af Hammershøi og Anna Ancher og klassiske mesterværker af Rembrandt og Cranach. Her er noget at tale om – og noget at blive stille ved sammen.
Museet og arkitekturen er i sig selv en oplevelse. Den glasoverdækkede Skulpturgade forbinder den historiske museumsbygning fra 1898 med den lyse, moderne tilbygning og skaber en helt særlig atmosfære af rum og ro midt i byen. Sæt tempoet ned, se kunsten folde sig ud – og mærk, hvordan en god times fordybelse kan føles som en hel fridag.
Bagefter venter SMK's café Magnolia med friskbrygget kaffe, hjemmebagte kager og årstidens retter. Det perfekte sted at lande og lade samtalen om det I har set, folde sig ud. Og inden I går: Husk at se særudstillingen om Anna Thommesen, der med sine farvestrålende, plantefarvede vævninger er sommerens smukkeste overraskelse.
Besøg Frederiksborg UDSTILLINGER, SLOT OG SLOTSHAVER
På Nordens største renæssanceanlæg, Frederiksborg, mødes slot,
kunst og danmarkshistorie i helt igennem spektakulære omgivelser! Præcis som
Versailles, udenfor Paris, er det tidligere kongeslot i Hillerød i dag et
nationalhistorisk museum og tilmed også hjemsted for Danmarks nationale
portrætgalleri. Her bliver der sat ansigter på Danmark med værker af blandt
andre P.S. Krøyer, Laurits Tuxen, Jens Juel og Michael Kvium. Riddersalen,
Audienssalen og Frederiksborg Slotskirke med De Kongelige danske Ridderordeners
Kapel er en del af museumsbesøget, og frem til 6. september kan man opleve den
anmelderroste særudstilling GOBELIN – I tråd med tiden om den
bemærkelsesværdige genskabelse af Frederiksborgs gobeliner. Kreative værksteder hele sommeren.
Udenfor museet venter barokhave,
romantisk landskabshave og sejlture på Slotssøen. På jord-til-bord-restauranten
Rabarbergaarden Slottet, bliver lokale råvarer til moderne gastronomi.
Frederiksborg ligger kun 35 minutter med tog fra København og har åbent hver
dag året rundt. Børn og unge under 18 år gratis.
Sommer på Energimuseet
Træd ind i en verden fuld af energi, spænding og sjove eksperimenter for hele familien - midt i den skønne jyske natur. På Energimuseet er der god plads til oplevelser i museets mange spændende udstillinger, plads til at brænde energi af på museets legeområder og plads til at hele familien kan nyde en rolig stund i både madpakkeområder og café.
Glæd jer til museets vilde Lynshow, når der laves lyn på museets
Teslaspoler og oplev suset fra 220.000 volt, der strømmer igennem kroppen til
vores hårrejsende Højt Hår-show. Der er skattejagt for de mindste, kreative
værksteder – og meget, meget mere.
Gå ikke glip af vores sommerferie-særprogram med særlige
børneaktiviteter:
• ”Vi leger med solen” i juli måned. Byg konstruktioner drevet
af sol-, vind- eller muskelenergi og lære igennem leg.
• Loddefestival i uge 32, hvor børn +10 år kan udforske
elektronik, naturvidenskab og håndværk.
Alle aktiviteter er gratis for betalende gæster.
Husk, at børn under 18 år altid har gratis entré på
Energimuseet.
Anders Dissing
Træd ind i herregårdenes
eventyrlige verden på Gammel Estrup
Hvilke historier gemmer sig bag de tykke mure?
På herregården Gammel Estrup på det nordlige
Djursland, kan man opleve en perlerække af pragtfulde stuer og sale, hvor
herskab og tjenestefolk levede og arbejdede gennem århundreder.
Man kan træde i skoene på fortidens grever i
den majestætiske Store Sal, og tage et kig ind i grevindens soveværelse og
grevens arbejdsværelse, herregårdsbiblioteket og Billardsalen.
Man kan også besøge køkkenpigerne i
Herregårdskøkkenet og smage kage og kaffe, som de har lavet på det store
brændekomfur.
Udenfor kan man gå en tur i de gamle køkken-
og frugthaver samt den symmetriske barokhave med originale orangerier, mens
børnene prøver den nye store herregårdslegeplads.
Har man mod på mere, er der flere afmærkede
vandreruter i området – blandt andet til det lille skovarbejderhus, der er
indrettet som i 1930, da der stadig boede en familie i huset.
I skolernes sommerferie er der hver dag
særlige aktiviteter for børn og gratis rundvisning i Gammel Estrups historiske
stuer og sale.
Særudstillingen 'SFÆRISK – Kirsten Klein 80
år' på Holstebro Kunstmuseum
Holstebro Kunstmuseum fejrer en af landets
betydeligste kunstfotografer og hendes evne til at fremkalde og forevige natur
og mennesker som del af en større fælles sfære. Med over 150 værker er SFÆRISK
den hidtil mest omfattende præsentation af Kirsten Kleins virke.
Klein er bedst kendt for sine teknisk
overlegne landskabsbilleder i s/h og hendes opmærksomme indfangelse af
vejrfænomener som nordlys, tidevand og måneskin. Der er tale om poetiske og
ofte melankolske naturgengivelser overvejende fra egnene omkring Mors, hvor hun
bor.
SFÆRISK viser dog også underbelyste sider af
den mangeårige produktion. En gennemgang af kunstnerens arkiv har afsløret
motiver fra rejser verden over, som først og fremmest er menneskeskildringer.
Vi får her et levende indtryk af hverdagslivet i fotos fra Yucatanhalvøen,
Irland, Guinea-Bissau, Karpathos og Sameland. - Et globalt spor i
kunstnerskabet, som fører os langt ud over de hjemlige landskaber.
Oplev 'SFÆRISK – Kirsten Klein 80 år' t.o.m.
30.08.26.
Besøg Karen Blixens naturskønne hjem -
og oplev kunsthåndværk i særklasse
Med både de historiske stuer, blomsterhaven, fuglereservatet og
vores hyggelige brasserie inviterer stedet til at gå på opdagelse i Blixens liv
og værk, områdets natur og til at nyde stedets helt særlige ånd.
Sommerens særudstilling Vildt forfinet inviterer gæster ind i et
dragende univers af sølv, træ og blomster. Her mødes smykkekunstner Louise
Billgren og møbelsnedker Josefine Toft, i en fælles undersøgelse af materialer,
form og naturens egen poesi. I Billgrens sølvafstøbninger og Tofts fintskårne
træværker træder blomsten frem som både motiv og materiale – på én gang
skrøbelig og kraftfuld.
Museet har mandagsåbent i hele juli og
august og ugentlige omvisninger med korte introduktioner til Blixens liv.
Få en hyggelig
sommeroplevelse med både verdenskunst og kreativ familietid på Kunsten i
Aalborg.
Oplev blandt andet Late Picasso – den største Picasso-udstilling i Norden i 40 år – med mere end 60 farverige og energiske værker fra kunstnerens sene år.
Fra 1. juli flytter
kreativiteten også udenfor i Picasso-Lab i Skulpturparken. Her kan børn og
voksne male, eksperimentere og skabe deres egne Picasso-inspirerede værker – og
være med til at skabe et stort, fælles kunstværk!
Rund besøget af med leg i
springvandet eller lidt sommerhygge og en bid mad i Brasserie Kunsten med udsigt til Skulpturparken.
David Stjernholm
Stærke tekstiler på Kunsthal
Charlottenborg
Oplev Małgorzata Mirga-Tas’ første soloudstilling i Danmark. Med
monumentale tekstilværker skildrer den internationalt anerkendte kunstner
roma-kultur, fællesskab, migration og kvinders liv. Med stof, broderi og
genbrugsmaterialer væver hun personlige og kollektive fortællinger sammen og
giver plads til historier, der ofte overses i den officielle kunsthistorie.
I 2022 repræsenterede Małgorzata Mirga-Tas Polen på Venedig
Biennalen som den første romakunstner nogensinde til at repræsentere et land.
Udstillingen viser både eksisterende værker og nye værker skabt specifikt til
udstillingen.
Samtidig kan du opleve den næste
generation af kunstnere i årets afgangsudstilling, hvor 27 dimittender fra Det
Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler viser deres værker på tværs af
maleri, skulptur, fotografi, video, lyd og performance.
KUNSTMUSEUM BRANDTS FOR HELE FAMILIEN - Fem etager med anmelderroste kunstoplevelser midt i Odense
Sommeren på Kunstmuseum Brandts byder både på svensk modernisme
i den anmelderroste udstilling Rosa sejl – Svensk modernisme fra Moderna Museet – en tour de force gennem svensk
kunsthistorie, og så kan du opleve P.S. Krøyers monumentale værk Fra Københavns
Børs, der blev reddet ud af flammerne under Børsen-branden i 2024. Et værk, der
normalt ikke er tilgængeligt for offentligheden, men nu er på Danmarksturné.
Sommerdage med kunst, ro og nærvær på
Ribe Kunstmuseum
Sommeren på Ribe Kunstmuseum byder på oplevelser for hele
familien – midt i en fredet museumsbygning, hvor dansk kunst fra 1750 til
1940’erne møder smuk, historisk arkitektur.
Sommerens særudstilling "Livstid. Modne kvinder i
kunsten" inviterer indenfor i et sjældent motiv i kunsthistorien. Gennem malerier,
skulpturer og personlige fortællinger sættes fokus på den modne kvinde – med
værker af blandt andre Anna Ancher, Bertha Wegmann og Anne Marie Carl-Nielsen.
Udenfor og indenfor venter et sommerprogram fyldt med
oplevelser: yoga i museumshaven, daglige omvisninger mandag–fredag og kreative aktiviteter
i børneatelieret, hvor børn kan lege, skabe og gå på opdagelse i kunsten.
Og der er mere endnu: Lørdag den 15. august inviterer museet til
gratis familiefestival med workshops, musik og aktiviteter for både børn og voksne.
Kom og oplev sommeren på Ribe
Kunstmuseum – og nyd kunst, historie og fortællinger, der bliver hængende længe
efter besøget.