Hvert år i oktober afholdes en særlig fest på Fejø, hvor alle er velkomne

Æblefesten begynder, så snart man forlader færgen. 

For mange på Fejø sætter æblekurve ud foran havelågen eller dekorerer foran deres huse med alt fra æbleopsatser til æbleskulpturer, så man de fem kilometer, der er fra færgehavnen til centrum for Æblets dag på Dybvig Havn, bliver mødt af en hel, stemningsfuld æblekavalkade langs vejen: Æbler, æbler, æbler.

Æblets Dag pryder Fejø den første lørdag i efterårsferien hvert år i oktober, og i år er det 25. gang, at ”sydhavsøen” fejrer frugtsommeligheden på øen. 

For øens milde klima er ideelt for æble- og andre frugttræer, og Fejø er kendt for sin frugt, der hvert år kommer ud og smager godt i hele landet. Kernen i Æblets Dag er fællesskab og frugt i enorme mængder.

– Æblets dag er en høstfest. Det er en fejring af både øen og æblerne, for det har været særligt for Fejø i mange, mange år, at her gror så meget frugt og så mange æbler, siger Malue, der er en af æblefestens centrale frivillige.

Hendes frivillige-makker, Lene tilføjer, at det er et kæmpe tilløbsstykke, som både tiltrækker folk andre steder fra og samler beboerne på Fejø - og giver sammenhold på øen.

Sammen med deres mænd, Per og Jørgen, gør Lene og Malue alt for, at øens årlige æbledag netop skal blive en fest. De runderer i dag på hele havnen og ser til, at alt går godt. Det skal afgøres, hvordan årets æble-most-konkurrence skal forløbe ikke mindst.

– I dag er det allermest dejligt at se, at folk går rundt og hygger sig, og at der er totalt gang i alle æbleboderne og det hele, siger Per og uddyber:

– Her er jo et snakkeri hele dagen, både om æbler og meget andet.

LÆS OGSÅ

Susanne har opdaget 3 skønne perler på Bornholm, som du også bør kende

Susanne Knutzen har altid antennerne ude efter fantastiske oplevelser, og efter et sommerhuskøb sidste år har hendes antenner især været stillet ind på solskinsøen Bornholm. Her får du hendes seneste opdagelser.

Æbler i alle retter

Parrene har selv haver, der bugner af æbletræer – hos Lene og Jørgen gror der 40, mens Malue og Per er kommet op på 20. Lene og Jørgen har en såkaldt flexbolig på øen og bor her det meste af tiden, mens Malue og Per flyttede til Fejø for fem år siden.

– Efter at vi er flyttet til Fejø, er æbler blevet en stor del af madlavningen, og vi kommer æbler i alt det, vi kan, fortæller Per.

– Det er nærmest mærkeligt, hvis der ikke er æbler i salaten, og vi laver for eksempel grydestegt kylling med æbler og putter æbler i timiansovs, for det gælder jo om at bruge dem.

– Vi moster og laver cider, fortæller Lene, og Jørgen kommer i tanke om, at de også laver æblemarmelade.

– Jeg har også prøvet at brygge øl med æbler i og noget af det smagte godt, afslører Per.

Øens mange æbler går også i hjertet. – Det er jo bare en flot frugt og nogle flotte træer, synes Lene, så uanset om fuglene spiser nogle af æblerne, så føler man sig rig, siger Lene.

– Ja, det er jo en overflod fra naturen, man går rundt i her, tilføjer Malue. 

Pynt ved øens Æblehus

Marina Starcke er i gang med at hænge stofæbler og æblemalerier på det hvide plankeværk foran ”Æblehuset”, som hun og manden har kaldt deres gamle bindingsværkshus. 

Det er ét af de mange fint pyntede huse, man kommer forbi på Herredsvej på turen fra færgehavnen til æblefesten på Dybvig Havn.

– Jeg pynter op, fordi jeg synes, Æblets Dag er et rigtig fint arrangement, som jeg gerne vil bidrage til – jeg vil gerne gøre mit til, at her ser hyggeligt ud, siger Marina, der også skal til Æblets Dag sammen med sin mand Torben Petersen.

Det skyldes ikke kun et Cox Orange-træ i haven, men historien om, at parrets gamle hus hedder ”Æblehuset”.

– Det er et klassisk landbohus, der for 200 år siden var delt op i beboelse og stald. Meget ”fejøsk” var der æble-opbevaring i den ene ende af huset, så huset er simpelthen født med den ekstra ting, at her skulle være særligt plads til æbler, og derfor kaldte vi det Æblehuset, forklarer Marina.

Parret glæder sig over, at lokale i 2002 tog initiativ til at fejre Æblets Dag på Fejø. – Der sker jo kun dét her på øen, som Fejbattingerne selv sætter i værk – her er det, som folk skaber – og det vil vi gerne være med til at bakke op om, siger Marina.

LÆS OGSÅ

På slægtsgården bor tre generationer: Kunne du leve som dem?

Da Natalie Blach og hendes familie flyttede på landet, tog de mormor og morfar med. Tre år senere er bofællesskabet en gevinst for alle. Det giver flere hænder i hverdagen, stærke familiebånd og minder på tværs af generationer.