Søs Egelind har afbrudt kontakten til sin far ad flere omgange: ”Det er jo det mest smertelige, man kan gøre”

Søs Egelind var lige startet i første klasse på en skole uden for Silkeborg, da hun fandt ud af, at hendes forældre skulle skilles. 

Det blev aldrig italesat hvorfor, og i forvirring og med ondt i maven måtte Søs se sin far flytte væk, mens hun selv blev boende hos sin mor og storebror.

– Gudskelov var der ingen, der spurgte os, hvor vi helst ville bo. Hvis der er nogle forældre, der står midt i en skilsmisse: I må aldrig bede børn om at vælge. I er de voksne, så tag ansvar, for fanden i helvede. I må aldrig bede børn om at skuffe nogen, som man per definition skal elske.

Det fortæller hun i ALT for damernes podcast Mit yngre jeg, som er lavet i samarbejde med GirlTalk.

LÆS OGSÅ

Da Mia Wagner fik stress, passede moren hende: "Hun vidste ikke, hvad hun gik ind ad døren til"

Det hele var egentlig på plads. Mia Wagner skulle overtage familievirksomheden, men midt i det hele knækkede hun. Forældrene var godt på vej på pension, men da Mia pludselig ikke kunne rejse sig, ændrede planerne sig.

– Min mor var et meget ekspressivt følelsesmæssigt menneske, så jeg lærte at fornemme stemningerne derhjemme. Hun var hudløst ærlig, så vi vidste også altid, hvor få penge vi havde. Hun skånede os heller ikke for fortællingen om, hvordan hun måtte plage min far for børnepenge. Det er jo at sætte børn i en eller anden pine, fordi man skal høre, at den ene forælder ikke lever op til de krav og forventninger, der er. Men hun var jo bare fucking bitter, ikke? 

Moren fik dog opbygget et solidt fundament i løbet af nogle år, med et arbejde som fotograf, og efter skilsmissen så Søs kun sin far i perioder. 

– Ret hurtigt syntes jeg, det var vanskeligt at være på besøg hos min far. Jeg tror, det var vigtigt for min mor, at hun gennem os gerne ville gøre opmærksom på, hvordan hun klarede sig. Hun ville gerne vise, at hun kunne klare sig uden ham. Det er nok en menneskelig følelse i en skilsmisse. Og jeg var jo ikke klar over, hvem der gik fra hvem, men den der bitre undertone er altså noget, som børn ikke skal være en del af. Jeg var i en antennesituation, hvor jeg var virkelig sensitiv overfor det. Jeg mærkede, at det begyndte at koste rigtig meget for mig at skulle hen til min far og være et billede på, at mor klarede sig godt.

Afbrød kontakten til sin far

Som årene gik, blev det kun sværere for Søs at være skilsmissebarn. Flere gange måtte hun cutte kontakten til sin far, fordi det at være mellemled mellem forældrene satte sig som et fysisk ubehag i kroppen.

– Jeg husker, at han som barn aldrig kom op til døren for at hente os, når han kom. Han holdt nede i indkørslen. I mit voksenliv har jeg genbesøgt stedet og kørt forbi den indkørsel, og det var meget chokerende at opdage, at den ikke var flere kilometer lang. Men de skridt derned, det var fandme som at gå til Mekka. Jeg havde så ondt i maven, siger hun og fortsætter:

– Lad mig lige slå fast, at han hverken var ond eller havde gjort noget ’forkert’, men som barn skal man ikke analysere, hvorfor han ikke vil gå op til den dør. Han var den voksne, og jeg var barnet, og jeg fik ikke det, jeg havde brug for. Han skulle være gået op til døren, givet min mor et knus og spurgt, hvordan det gik. Det skulle de have aftalt på forhånd, og så måtte de være skuespillerne – ikke os børn. Børn skal være fri for at ligge om natten og tænke.

Hun fortæller også om et af de øjeblikke, hvor hun blev fysisk syg af situationen.

– Vi skulle køre i tog og besøge min far. Jeg har selv fortrængt det, men min bror kan huske, at jeg måtte stige af for at kaste op. Dengang talte man jo ikke om, at kroppen kan reagere, så jeg var bare syg, ikke? Jeg havde altid ondt i maven, og da jeg var omkring 13, kunne jeg ikke mere. Det er jo det mest smertelige, man kan gøre som barn: at cutte kontakten til sin forælder. For du ved jo, hvilken smerte du påfører både din far og din mor. Man er jo født med værdierne om, at man ikke må påføre andre smerte, så det at gøre det bringer jo sådan en skam med sig.

Gennem livet har Søs afbrudt kontakten til sin far flere gange, men også rakt ud til ham igen. De har forsøgt at tale om det, men dengang adresserede man slet ikke sine følelser på samme måde som i dag, og derfor gik de skævt af hinanden. 

Især fordi faren følte sig som et offer, efter at Søs havde brudt kontakten.

– Der var en årrække, hvor jeg gradvist mistede mere og mere af mig selv, men også prøvede at klare mig. Det burde jo ikke være mig, der følte sig skamfuld og som den onde, men der findes jo så mange ’burde’. Min far er gået bort nu, men det, der skete, er jo sket på baggrund af hans forbandede barndom. Og vi kommer alle sammen fra noget. Jeg har tilgivet ham, og jeg har tilgivet mig selv. Jeg tog jo en aktiv beslutning om at redde mig selv, og det har jeg levet fint med. Det er jo en kæmpe proces og en sten i skoen, som giver angst og skam, men så bliver det mindre og mindre. Og jeg har taget det med mig som en vigtig del af forståelsen af, hvad det vil sige at være menneske.

Lyt til hele samtalen i podcasten, hvor Søs Egelind bl.a. også fortæller om, hvordan hun som ung fik skæld ud af sin chef, da hun fortalte, at hun var gravid.

LÆS OGSÅ

Vi har forkælet vores datter i årevis – nu har vi taget en drastisk beslutning om arven

Forældrene har forkælet deres eneste datter, men nu er hun blevet krævende og optaget af penge. Nu vil de sætte grænser.