Jeg savner alenetid med vores lille barnebarn

Vores søn blev for tre år siden skilt fra sin hustru, som han har en lille datter med. Et halvt år efter mødte han en ny kvinde, som han nu er flyttet sammen med. Hun er selv enlig mor til to børn, der er et par år ældre end vores barnebarn.

Mit problem er, at min mand og jeg savner at være alene med vores barnebarn. Min søn og hans nye kæreste mener nemlig, at de tre børn skal behandles ens. 

Så når vi skal være sammen med vores barnebarn her, så skal vi også tage os af kærestens to børn. Tidligere var vi vant til at hente vores barnebarn en dag om ugen fra institution og være sammen med hende her, og vi passede hende også tit i weekenderne. 

Det var til stor fornøjelse for både hende os, men vi har måtte droppe ordningen med at hente og passe, for vi magter ikke at passe alle tre børn på en gang. 

Vi har indrømmet heller ikke de samme følelser for vores nye stedbørnebørn, selvom vi selvfølgelig gør vores for at tage dem til os.

Vi er kede af det, og det fornemmer jeg også, at vores barnebarn er. Hun er i forvejen en stille pige, der var glad for at komme her, og jeg synes også, at hun i bliver lidt mast mellem sine to nye og ældre stedsøskende. 

Vores nye svigerdatters forældre bor i den anden ende af landet, og måske derfor har både hun og min søn travlt med, at vi også skal være bedsteforældre for hendes børn.

Når jeg forsigtigt har forsøgt at tale med min søn, så gentager han argumentet om, at der ikke skal gøres forskel. Det ved jeg godt, men vi savner vores barnebarn, og hun savner os, så hvad gør vi?

LÆS OGSÅ

Min mor tænker kun på sig selv, og jeg frygter, det går ud over mine børn

Det er svært med forældre. Man skylder dem taknemmelighed, samtidig med at man skal forholde sig til deres særheder. Med min mor blev det til sidst for meget.

Vibeke Dorph råder læseren til, at være ærlig

Det er i hvert fald ikke dit lille barnebarns eller hendes nye stedsøskende ve og vel, din søn og hans nye kæreste har haft for øje, da de besluttede, at deres tre sammenbragte børn partout skal behandles som biologiske søskende. 

For det er de jo ikke, de er en del af en sammenbragt familie, men de har vidt forskellige baggrunde. Det er børnene selv udmærket klar over, og børn bliver kun klemt og forvirrede, hvis de tvinges til at føle noget, de naturligvis ikke har en chance for at føle som naturligt, fordi det ikke er det.

Du kommer nok ikke langt, hvis du forsøger at forklare din søn det, for det virker til, at han lige nu går fuldblods ind for sit sammenbragt familieprojekt. 

Det, du i stedet kan forsøge, er at gøre ham klart, at de følelser, du har for dit barnebarn, er anderledes, end dem, du har for hans kærestes børn. Det er sådan, du føler, og dine følelser er kun dine og står derfor ikke til diskussion. 

Du og din mand savner simpelthen alenetid med hende, ligesom du fornemmer, at pigen savner tid med jer. Derfor ser du gerne, at I får den tid til at være alene med hende nu og da.

Er du smart, så tilføjer du, at du selvfølgelig også gerne vil lære kærestens børn bedre at kende og gøre dit for, at de føler sig velkommen i familien, men at det kommer fremover til at foregå i et lidt roligere tempo. 

For det bliver for stor en mundfuld for jer at passe alle tre børn i det omfang, der forventes af jer nu. Jeg tænker nemlig, at der bag din søn og hans kærestes insisterende familieprojekt også ligger et behov for blot en gang imellem at få lidt tid for dem selv. 

Her kan du så komme til hjælp, hvis du altså også lige får det, som både du og dit barnebarn gerne vil have det samtidigt.

Skriv til Vibeke Dorph

Har du brug for én at vende dine tanker med? 

Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. 

Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

LÆS OGSÅ

Jeg kan ikke holde min søns nye kæreste og hendes børn ud

Jeg bekymrer mig om min søns nye kæreste, og om deres forhold går for stærkt, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.