Marie-Louise Truelsen i sort-hvid med farvede bogomslag rundt om hende
Sort-hvidt portræt af Marie-Louise Truelsen omgivet af farverige bogforsider, heriblandt titler af Richard Osman.

Hans debutroman var den hurtigst sælgende krimidebut i England nogensinde – nu er han tilbage med endnu en bog

Her er 4 nye bøger anbefalet af ALT for damernes bogredaktør Marie-Louise Truelsen.

ALT for damerne logo

Hæsblæsende hyggekrimi

Richard Osmans debutroman ”Torsdagsmordklubben” var den hurtigst sælgende krimidebut i England nogensinde. Nu er den populære forfatter aktuel med en ny roman i sin ”Vi opklarer mord-serie”, der har Amy, Rosie og Steve i front som de tre detektiver, der optrevler hemmeligheder og mord. I ”Vi jager skygger” bliver et lig fundet i en afsides beliggende villa i Italiens bjerge. Jagten på morderen udvikler sig til et hæsblæsende kapløb gennem Europa og videre ud i verden, og detektivtrioen ender med også selv at blive jaget. 

”Vi jager skygger”, Richard Osman, Cicero, 400 sider, 300 kr.

PORTRÆT

Bogforside med et farverigt, ekspressionistisk portræt og gul titeltekst

Sue Prideaux tegner et nyt og nuanceret portræt af Paul Gaugin, der udfordrer de fortællinger, som har præget synet på ham gennem det 20. århundrede. 

”Den vilde – Paul Gaugins liv”, Sue Prideaux, People’s Press, 420 sider, 280 kr.

FEEL GOOD

Bogforside med titel 'Pigen fra Palermo' over et langbord dækket til middag i solnedgang.

Bind to i serien om Sara og Hotel Limoncello. En ung, mystisk pige dukker op på hotellet, og der bliver lagt an til en stor bryllupsfest. Sara må kæmpe for hotellet og det liv, hun har bygget op. 

”Pigen fra Palermo”, Helene Hjortlund, Lind & Co., 306 sider, 300 kr.

HEALING FICTION

Nu kommer fjerde og femte bind i den populære serie om den helt særlige og magiske café i Tokyo, hvor gæsterne rejser tilbage i tiden. Hvem ville du selv ønske at møde igen? 

”Før vi siger farvel” og ”Før vi glemmer venligheden”, Toshikazu Kawaguchi, 200 sider, 180 kr. pr. bog.