Smilende kvinde med solbriller kører bil gennem grønt landskab

Kulturredaktøren er ikke i tvivl om, hvilken film du skal se lige nu: ”Her er alle ingredienserne til en rigtig feelgood-film”

Helena Bergström er skøn i rollen som Eva, der skal genfinde sig selv og sin passion i Italien. Alexandra-Theresa Keining har både skrevet og instrueret filmen, der byder på en fin buket af svenske skuespillere i deres bedste alder.

ALT for damerne logo

Romantisk dramakomedie - Svensk feelgood i Piemonte

Der er gået sport i at sende svenskerne i midtlivskrise sydpå og realisere en tabt drøm. I Netflix-hittet ”Je m’appelle Agneta” fulgte vi med Agneta til Sydfrankrig, hvor hun fandt sig selv og kærligheden. 

Nu skal vi en tur til Italien, til Piemonte, hvor fire gamle venner skal til begravelse. Det er Evas bror Pelle, der er død, og selv om de to søskende gik skævt af hinanden og ikke har haft kontakt i mange år, er det Eva (Helena Bergström), der skal arve ham. Og hvilken arv. 

Et lille slot på en bakketop i det frodige Piemonte, omgivet af vinmarker og skov. Er det her hendes drøm nu? Vi får se, som hendes gamle flamme Nico (Björn Kjellman) siger … Det er et fantastisk galleri af aldrende svenske skuespillere, der udgør den lille venneflok. 

Jeg har personligt elsket Helena Bergström, siden jeg så hende i 90’er-filmen ”Änglagård”. Dengang arvede hun en gård ude på landet i Sverige, og der er små kærlige nik til den svenske klassiker, når hun nu som Eva skal finde fodfæste på sit italienske landsted.

Eva er udkørt af sit arbejde i et restaurantkøkken, sin skilsmisse og nu sin sorg over broren Pelle. Hun er i den fortabte flossede tilstand, der kommer, når ulykkerne rammer fra højre og venstre. Var det det? ”Nej!”, råber veninden Lena (Kajsa Ernst), der også er med. Hun nærer en forfatterdrøm og er leveringsdygtig i replikker som ”Hold op med at være så fandens svensk!” – noget hun råber ad eksmanden Benke, skønt og ængsteligt spillet af Kjell Bergqvist. 

Alle kæmper med noget og står et vakkelvornt sted i livets efterår, men måske ligger lykken i Piemonte. Evas sanser åbner sig stille og roligt. For duftene og farverne på grøntmarkedet. For kærligheden? Før det hele kan ende godt, er der flere strabadser, der skal overvindes. 

Evas arv vækker misundelse hos de halv-mafioso-agtige naboer, der vil have fingrene i trøffelguldet i skovene omkring huset. Her er alle ingredienserne til en rigtig feelgood-film, og det er ren Italiens-porno for alle os, der nærer en drøm om at flytte til en vingård, bælle lokal vin og hygge med dem, vi elsker omkring langbordet.

Bliver der spillet på alle klicheerne? Ja.

Er det lige det, man trænger til på det her tidspunkt af året? Også ja.

”Rejsen til Piemonte” har premiere d. 29. oktober