Hvad ville du gøre, hvis du opdagede, at din nabo måske bar på en mørk hemmelighed?

Forestil dig, at du åbner postkassen og finder et anonymt brev med et budskab, du ikke kan ignorere: En af dine naboer – et menneske, du hilser på, taler med og måske har lukket ind i dit hjem – skulle have begået en alvorlig forbrydelse.

Hvad ville du gøre?

Ville du agere på brevet? Konfrontere din nabo? Fortælle andre om det? Eller ville du forsøge at fortsætte hverdagen, som om intet var hændt?

Det er nogle af dilemmaerne i Alle de løgne. Ideen til romanen opstod, da Louise Urth Olsen for mange år siden hørte om et lignende dilemma fra virkeligheden. Det var ikke selve forbrydelsen, der satte sig fast, men spørgsmålet om, hvad der sker med helt almindelige mennesker, når de pludselig får en viden, de aldrig har bedt om.

Hvor godt kender vi egentlig hinanden? 

I romanen er det den sympatiske familiefar Jeppe, der bliver ramt af beskyldningerne i brevet. Måske er det løgn. Men hvad nu, hvis det ikke er?

Historien følger flere af villavejens beboere, der reagerer vidt forskelligt. Alle de løgne er en kollektivroman, så læseren oplever dilemmaet gennem flere menneskers blik.

For hvad gør man, hvis sandheden risikerer at koste en noget dyrebart? Hvor meget er man villig til at sætte på spil for at gøre det, man mener er rigtigt?

Brevet får også naboerne til at tvivle på deres egen dømmekraft. Hvis der er noget om beskyldningen, hvordan har de så kunnet overse det? De fleste af os vil gerne tro, at vi kan aflæse mennesker tæt på os. Men kan vi det?

De løgne, vi fortæller os selv 

Efterhånden viser sprækkerne sig også bag de andres hække på villavejen. Hemmelige forelskelser, utroskab, sorg, begær og tidligere valg trænger sig på. Brevet bliver en katalysator, og pludselig handler historien ikke kun om, hvorvidt en mand har løjet.

Den handler om alle de andre løgne.

For nogle gange lyver vi over for andre. Andre gange over for os selv. Måske vælger vi en version af virkeligheden, der er lettere at leve med, fordi sandheden risikerer at få for store konsekvenser.

Alle de løgne undersøger også de historier, vi fortæller os selv – for at kunne blive i et parforhold, bevare en familie eller holde fast i det menneske, vi gerne vil tro, vi er.

Her findes ikke nødvendigvis svar på, hvad der er rigtigt og forkert. Og Alle de løgne efterlader derfor læseren med et spørgsmål, det måske er sværere at besvare, end man først skulle tro, nemlig:

Hvad ville jeg selv have gjort?

Vil du have endnu mere inspiration til store læseoplevelser, så skriv dig op til Politikens Forlags nyhedsbrev.