Guiden Gina Banke elsker at tage folk med til Sprogø og gøre folk klogere på danmarkshistorien.

Sprogø har en vild og til tider dyster historie - og så er den klart et besøg værd

I dag er mågerne og andre fugle de eneste faste indbyggere på Sprogø, og mange af os kender mest udsigten til øen fra bilen, når vi suser over Storebælt og fra TV 2s vejrstation. Men Sprogø har en rig og til tider dyster historie, som det er værd at besøge – og en skøn natur.

hjemmet logo farve

Da bussen drejer af motorvejen på Sprogø, og vi får lov at passere den ellers lukkede bom, føles det som at få lov til at komme ind på et helt særligt stykke Danmark. 

For langt de fleste af os har kun suset hen over øen på vej over Storebæltsbroen eller set vejrudsigt fra Sprogø på TV 2 – da det er forbudt at gøre holdt her.

Men nu er vi kommet med på en af de populære ture med VisitNyborg, hvor en busfuld med mellemrum bliver vist rundt på Sprogø af en guide. 

Guide taler til gruppe foran højt murstensfyrtårn med tilhørende bygning.
Det 19 m høje fyrtårn står øverst på en 25 m høj bakke og er opført ovenpå de fredede ruiner af et borganlæg, opført af Valdemar den Store.

Turene arrangeres både fra Nyborg og Korsør af henholdsvis VisitNyborg og Destination Sjælland, men man skal være ude i god tid for at få plads, for de er populære, og der er ikke ret mange af dem.

Sprogø blev nemlig fredet i 1987, blandt andet så fugle og planter kan få ro til at yngle og gro, og de eneste der bor her fast i dag, er netop fuglene og andre dyr som frøer, køer og får.

Sprogø har to dele. ”Nye Sprogø” består af inddæmmet land, som blev til i forbindelse med Storebæltsbroen, der åbnede i 1997-1998, og den del er nu mest til natur og lægger grund til broen. Mens ”Gamle Sprogø” huser øens markante bygninger – og har en rig og blandet historie.

De få guidede ture, der er til Sprogø, er populære.

Plaget om at komme herover

Mette Riisberg og Søren Jensen, Vordingborg:

– Jeg har plaget livet af min kæreste i flere år for at komme herover. Ikke mindst fordi jeg altid altid har været fascineret af historien om pigerne, der blev sendt til Sprogø. 

Vi har set de dokumentarer, der er lavet om anstalterne på Sprogø og Livø, blandt andet den med Poul Nyrups far. Jeg laver slægtsforskning, så jeg er generelt historisk interesseret, og jeg synes også, det er spændende at se de steder, hvor vores grimmeste dele af historien udspringer. 

Fortidens pigehjem på Sprogø var jo en af de grimme historier. Samtidig er her så smukt på øen, men jeg tror ikke, de unge piger, der var her, har set det. Grundlæggeren af hjemmene på Sprogø, Livø og i Brejning, Christian Keller, interesserer mig også, og det har været fint at høre om ham på turen. 

Vi har tidligere boet på Hotel Kellers Park ved Vejle, hvor vi dykkede ned i historien om ham og hans ideer om anstalterne, fortalte Mette.

Mette Riisberg og Søren Jensen

Første del af turen foregår til fods på den historiske del af øen, hvor guiden fortæller ved en række stop om en blandt andet dyster fortid. Ikke mindst da Sprogø fra 1923 til 1961 husede et pigehjem for unge kvinder, der blev anset for at være ”moralsk defekte” og stemplet som ”løsagtige” og opfattet som vanskelige – hvilket svarede til det drengehjem, som var på Livø for unge mænd.

Det er øens gule store bygning, som også kan ses fra motorvejen, der engang var pigehjem.

– Vi kan selvfølgelig alle blive enige om, at det ikke var okay, det der skete, slår denne turs guide, Gina Banke, fast.

– Og samtidig kan man jo se på den tid, det var i Danmark dengang, og hvorfor man gjorde, som man gjorde, da man i datiden begyndte at sejle unge kvinder til Sprogø. For man anede ikke altid, hvad man skulle gøre med disse kvinder, som på mange forskellige måder faldt uden for datidens normer. 

Nogle blev lukket ud i staldene sammen med dyrene, nogle blev udnyttet eller kom ud i prostitution, mens andre blot ikke var inde for familiernes normer af god, dydig opførsel. 

Grundlæggeren, Christian Keller, mente så, det var en god ide at samle dem 'under ordnede forhold', set med datidens menneskesyn.

Man ved ikke, præcis hvor mange piger der har været på Sprogø dengang, fortæller hun, men man regner med cirka 500.

Vi bliver også gjort klogere på, at Sprogø blandt andet har fungeret som fæstning under Valdemar den Store, og at danske konger har brugt øen til græsning af kongelige heste og som opholdssted med varme og mad under sejladser. 

I 1710 kunne man komme i karantæne på øen i forbindelse med pesten. Og under Anden Verdenskrig blev den brugt af tyskerne.

I dag er det selskabet Sund og Bælt, der bruger øen til noget så fredsommeligt som kurser og møder. Derfor kommer man ikke indenfor i pigehjemmets bygninger, for der er ikke længere noget at se.

Der er mange smukke udsigter till broen.

Sprogø Fyr fra 1868 ligger på øens øverste punkt, og her stopper vi også op og bliver vist fyrmesterens og fyrpasserens tidligere boliger udefra. 

Med udsigt til Storebæltsbroen hører vi også om tilblivelsen af tunnelen, en af verdens længste hængebroer og danmarkshistoriens største byggeri.

– Det er sjovt at se broen herfra. Her får man virkelig indtryk af, hvor imponerende den er, lyder det fra flere deltagere.

Smukt og velholdt

Tina Kjeldgaard, Aalborg og Lene Nielsen, Aarhus:

– Vi har været veninder i mere end 40 år og tager tit på tur sammen – og så er vi kørt over Storebæltsbroen og har kigget på Sprogø og blev enige om, at den kunne vi godt tænke os at besøge. 

Vi synes, det har været en fin tur, selv om man ikke kommer indenfor nogen steder – der er utrolig smukt herovre, og det hele er meget velholdt, det troede vi faktisk ikke. Noget af det første vi så, var alle de måger, der lå på reder. Det har været en god oplevelse, sagde Lene.

– Det har været spændende at høre om historien. Guiden har været god til at give os de historier, der knytter sig til de forskellige perioder, så vi har fået hele øens historie, tilføjede Tina.

Tina Kjeldgaard og Lene Nielsen

Håb om en hilsen

Nede ved vandet på den anden side af øen hører vi om, at det var hér ved en lille havn, at pigerne fra pigehjemmet stod for at se, hvem der kom sejlende til øen, og mens de måske håbede på, at der var et brev med til dem hjemmefra.

Gåturen slutter i det hjørne af øen, hvor der nu står en mindesten for kvinderne på Sprogø. 

Den blev sat op så sent som i 2025 for at mindes de mange kvinder, der måtte leve på pigehjemmet i løbet af 38 år, hvor de blandt andet blev uddannet i landbrug, husgerning og håndarbejde. 

Man kan næsten ikke undgå at blive berørt, når man står ved stenen og mærker, hvordan det må have været for de unge kvinder ikke lige at kunne tage herfra, uanset om de ønskede det.

På Sprogø-turens sidste del kører vi rundt i bus i den uberørte natur på Nye Sprogø, hvor ikke mindst fuglene holder til. Vi ser rovfugle lette og hundredvis af måger ligge på reder i græsset. 

Og sørme om vi ikke også ser store flokke af sæler, der ligger og soler sig på lavt vand. Men det er selvfølgelig forskelligt fra tur til tur, hvad man ser her.

Vi var heldige at se sæler i store flokke i vandet på Sprogø.

Vi får også et smukt kig til Gammel Sprogø med græssende køer på den grønne bakke nede foran fyret og de gule bygninger. Øens køer og får bliver passet af en landmand, der hver dag kommer hertil fra fastlandet.

Og så er det tid for sidste mulighed for at betræde Sprogø. For under Storebæltsbroen gør bussen holdt, og der er mulighed for at tage et imponerende billede af broen set fra undersiden.

Et kig ind under Storebæltsbroen fra Sprogø er et fascinerende syn.

– Det er fascinerende, hvor stor den er, og hvor solidt den står. Når man har set det, behøver man i hvert fald ikke være bekymret for at køre over den, bemærker en mandlig deltager.

Og da vi kører tilbage over broen på vej tilbage til Nyborg, hvor der er mulighed for at gå med på en byvandring – er det med en ny følelse af at kende både Sprogø og broens underside.

Frygtelig fortid

Connie og Lars Hansen, Haslev:

– Vi har sommerhus ved Frølunde Fed, hvor vi nærmest kan kigge over på Sprogø, og som så mange andre er vi tit kørt forbi på Storebæltsbroen og har tænkt, at her ville vi gerne ind engang. 

Vi har prøvet i flere år at få en billet, og nu lykkedes det, og vi kan godt anbefale det til andre. Vi er meget natur-interesserede, og man kan jo virkelig opleve naturen og fuglene her. Og hold nu op, nogle udsigter.

Vi har også læst bogen Journal 64, der er skrevet af Jussi Adler-Olsen og blandt andet foregår på fortidens pigeanstalt på Sprogø. 

Vi har rigtigt gerne villet se stedet, der har inspireret forfatteren, og få lidt mere af den historie, der ligger bag fortiden på Sprogø – med de piger, der var på pigehjem her, det var jo på mange måder frygteligt, når man ser det fra nutiden. 

Vi har lige gået og snakket om, at selv om man kan høre støjen fra motorvejen mange steder, er den ene side af øen meget mere stille, så her er jo bare skønt, lød det fra Connie og Lars.

Connie og Lars Hansen

Værd at vide om Sprogø

  • Sprogø er lukket for offentlig adgang på egen hånd.
  • Det er forbudt at gøre holdt på hele Storebæltsforbindelsen, herunder også på Sprogø.
  • Der er kun adgang til Sprogø via gæsteture, arrangeret af Destination Sjælland og VisitNyborg. Information om ventelister og billetsalg m.v. finder du på hjemmesiderne destinationsjaelland.dk og visitnyborg.dk.
  • Der arrangeres hvert år et begrænset antal ture blandt andet for at passe på den unikke natur og dyrelivet på Sprogø.
  • Alle ture foregår udendørs, hvor man under hele besøget i samlet gruppe følges med guider og værter.
  • Bygninger og anlæg ses udefra på behørig afstand.
  • Alle gæsteture kører til, fra og rundt på Sprogø i bus.