Kvinde ligger på turkis sofa og læser en bog i et lyst rum

En affære på arbejdspladsen og nye tankemønstre: Her er fire bøger, du skal læse lige nu

4 nye bøger anbefalet af bogredaktør Marie-Louise Truelsen

ALT for damerne logo

Roman - Han forsøgte at give verden og sig selv vinger

”Manden der fik vinger” er Eva Tinds litterære fantasi over den selvlærte fugleforsker og kunstner Gerhard Heilmann, som levede fra 1859-1946. Allerede som barn var han draget mod fuglene og endte med at tegne alle fuglene i ”Danmarks Fugleliv”. I 1926 tegnede han en fiktiv

fugleforfar, der blev det afgørende bevis for fuglens oprindelse og lukkede den videnskabelige diskussion i 40 år. Udlandet hyldede hans forskning, men i Danmark kæmpede han for anerkendelse. Han brød med familiens forventninger og levede som queer i en tid, hvor homoseksualitet var strafbart og førte til social udstødelse. Med tre forældreløse piger og en butler som livsledsager, skabte han en alternativ familie.

”Manden, der fik vinger”, Eva Tind, Gyldendal, 400 sider, 300 kr.

Viden

Karsten Mellon undersøger tænkningens forskellige stadier og eksemplificerer, hvordan man tænker originalt. Hvem, der har gjort det, og hvem, der kan gøre det.

”Original tænkning”, Karsten Mellon, Grønningen 1, 170 sider, 250 kr.

Romance

Aja og Lukas arbejder sammen som jurister. De er bevidste om, at der er grænser, man ikke må krydse, men på en konferencerejse bliver deres impulser sat på prøve. Alt sitrer mellem dem.

”Kontrakten mellem os”, Thea Rytter, People’s, 350 sider, 250 kr.

Roman

En ung dreng bliver adskilt fra sin mor og sine brødre og flytter op til sin far på Færøerne. Her tilbringer han syv år og gør sig bl.a. forvirrende erfaringer med sin seksualitet.

”Boys boys boys”, Rúni Weihe, Gads Forlag, 320 sider, 300 kr.