Anders Blichfeldt står afslappet ved et rækværk ved en kanal med murstensvæg i baggrunden.

Anders Blichfeldt kalder mødet med sin hustru som 19-årig for det mest rigtige, han har gjort i sit liv

De mødte hinanden som 18 og 19-årige og har været sammen lige siden.

hjemmet logo farve

Parret mødte hinanden som kun 18 og 19-årige, og mødet med Marina kalder Anders Blichfeldt for det mest rigtige, han har gjort i sit liv, fortæller han i et stort interview til Hjemmet, uge 46.

For 20 år siden blev hun ramt af en blodprop i hjernen, men efter sygdomsforløbet er Marina i dag tilbage i sit liv og sin hverdag, som hun kendte den.

– Det er først og fremmest kærlighed og en tiltrækning, der gør, at vi har holdt sammen så længe. Begge ting har været der fra starten, og de bliver ved med at være der sammen med en fælles glæde over at kende hinanden så godt og samtidig opdage nye sider ved hinanden. Og så har vi en respekt for hinanden og for, hvad vi kan hver især, siger Anders Blichfeldt, der sammen med Marina spiller golf, rejser og forsøger at se så mange venner som muligt. 

– Da jeg var yngre, var jeg mere fokuseret ud mod verden, hvorimod jeg nu har en større opmærksomhed på mine nære relationer, og jeg håber, at der nu kommer en række år, hvor vi kan have et aktivt liv og glæde os over de muligheder, som vi har.

– Jeg er jo henne sidst på eftermiddagen i mit liv, måske endda først på aftenen, men jeg synes, at jeg er et rigtig godt sted, og jeg er meget glad for, hvordan tingene er lige nu lige præcis i dag.

Om Anders Blichfeldt

Forsanger i ”Big Fat Snake” i 28 år.

Gift med Marina, som han har fire børn med.