Smilende par, hvor kvinden sidder på mandens ryg i sollys på en byvej.

Kåre og Vibeke om kaos, kærlighed og friheden til at vælge hinanden

Hvis han bare havde mødt hende på gaden, havde han formentlig ikke haft modet til at invitere hende på en drink. Men heldigvis for Kåre lærte han Vibeke at kende, inden han overhovedet stod overfor hende. Lange beskeder og dybe telefonsamtaler betød nemlig, at der var en særlig forbindelse allerede inden første date. Og i dag deler de både hjem og efternavn.

ALT for damerne logo

De sidder helt tæt sammen i sofaen og taler lavmælt i restaurantens bagerste hjørne. Hende med knæene op til brystet og ham med armen om hendes skuldre, hvilende på bænkens ryglæn.

Kåre: – Vi kommer direkte fra yoga! Det var min første gang, vil jeg lige sige. Men Vibeke fik mig overtalt.

Vibeke: – Og det var altså ikke helt nemt for ham, men han klarede det godt.