Julie elsker flow-tv: ”Jeg føler mig gammel og som én, der ikke følger med tiden, men alt stritter på mig”

Da jeg flyttede sammen med min mand for nogle år siden, faldt snakken på et tidspunkt på, hvilken tv-pakke vi skulle have. Jeg ved det, romantikken vil ingen ende tage, men det var nu engang sådan, det var. 

Mit eneste krav var, at vi fik en eller anden form for flow-tv. Min mand, der er meget rummelig, studsede lidt over mit store ønske, men accepterede hurtigt – og fandt så en løsning på problemet. 

For når man bor i andelslejlighed, kan man hverken få kabel- eller antenne-tv, men så er det jo godt, at flow-tv også er muligt via en internetforbindelse.

Lang forklaring kort: Jeg elsker flow-tv og har altid gjort det. Men det er, som om jeg står lidt alene med den præference, som om alle har taget en kollektiv beslutning om, at flow-tv ikke er fedt længere. 

Alle, jeg kender, streamer i hvert fald. Med undtagelse af min mormor. Og netop hende talte jeg i telefon med på dagen, hvor kong Harald af Norge blev begravet. Hun sad og så et program på TV 2 Charlie, PÅ FLOW-TV, om kong Haakon og dronning Mette-Marit, som hun syntes, jeg skulle se, så jeg tændte tv’et og fandt programmet. 

Vi sludrede lidt videre om programmet og alt muligt andet, inden vi sagde hej, hej. Mit tv kørte videre på TV 2 Charlie, og programmet, der fulgte, var et gammelt afsnit af quizprogrammet ”Jo færre, jo bedre”. 

Så sad jeg ellers dér en tilfældig onsdag og lod mig fange af et afsnit, jeg ikke ellers ville have set. Nogen vil mene, at min tv-smag derfor også er rimelig … bred. 

Jeg ser det meste, fra ”Sommerdahl” og ”Kontant” til ”Bagedysten”, diverse dokumentarer og fortærskede underholdningsprogrammer. Er det altid godt tv, jeg ser?

Nej. Men det er okay.

Det er ikke, fordi jeg aldrig streamer, det gør jeg, men så er det, fordi jeg har fået anbefalet en serie eller skal se et afsnit af et program, jeg følger med i på flow, men som jeg måske ikke lige havde tid til at se på det tidspunkt, det blev sendt. 

På den måde er streaming jo smart. Men det er på listen over det værste, jeg ved: at åbne en streamingtjeneste uden at vide, hvad jeg skal se. Der går lynhurtigt en halv time med at browse rundt, og til sidst er jeg så træt af det, at jeg oftest dropper at se noget. 

Jeg føler mig gammel og som én, der ikke følger med tiden, men alt stritter på mig. Måske er det, fordi jeg er en forholdsvis gammel og nostalgisk sjæl fanget i en 35-årigs krop, der synes, alting går lidt for hurtigt, måske er det, fordi jeg ganske enkelt bare ikke orker at træffe lige præcis dén beslutning. 

Måske en blanding. Men det giver mig en ro at se flow-tv. På et eller andet tidspunkt midt i sociale medier, streamingtjenester og apps har vi truffet en kollektiv beslutning om, at flow-tv er yt, og det er ærgerligt, synes jeg. 

For var der ikke noget magisk over, at hele Danmark fulgte med i den samme serie søndag efter søndag, at det var noget, vi samledes om – i sofaen og over frokosten på arbejdet? 

Jeg skal ikke blande mig i, hvad andre gør, men jeg kan kun opfordre til at prøve det igen, flow-tv. Det kan altså noget.

LÆS OGSÅ

Caroline har det ambivalent med netværksmøder: "Jeg står af, når man kun vil lære nogen at kende for egen vindings skyld"

I vennetjenester indgår ordet "ven", og for mig betyder det et menneske, som også vil holde min hånd i modvind og oprigtigt spørge, hvordan det går.