Hvordan får jeg min voksne datter til at leve sit eget liv?

Jeg er mor til tre voksne børn. De to ældste har for længst stiftet familie, det er den yngste, en datter, jeg er bekymret for. Hun er snart i midten er 30érne, hun har en flot uddannelse, har egen lejlighed, så udefra ser det hele godt ud. 

Min yngste har dog aldrig været særlig udadvendt. Det var ikke hende, min mand og jeg skulle bekymre os om, for hun gik ikke meget ud, og når hun gjorde det, kom hun gerne tidlig hjem. 

Jeg havde ofte lyst til at give hende et lille spark bagi, og sådan er det også nu. Hun har da en del veninder, men hun beklager sig lige nu over, at de fleste af dem er i gang med at stifte familie, hvilket jeg egentlig ikke synes er særlig mærkeligt.

Selvom det nu er flere år siden, hun flyttede hjemmefra, så kommer min datter ofte i weekenden og spiser med og sidder så og ser tv og overnatter i sit gamle værelse. 

Jeg elsker min datter, men jeg kan mærke, at det er ved at gå mig på, at hun er så initiativløs. Dels synes jeg, at hun skal have sit eget liv og familie og ikke sidde herhjemme hos os hver weekend. 

Dels er jeg indrømmet også lidt træt af, at jeg aldrig kan regne med at have mine weekender for mig selv. Kan du derfor give mig et råd til, hvordan jeg får hjulpet min datter hjemmefra og for alvor i gang med sit liv?

LÆS OGSÅ

Min datter hader sin fars nye familie

Blot tre måneder efter skilsmissen har min eksmand fundet en ny kæreste, som han er flyttet sammen med. Men vores datter kan ikke lide hende eller hendes børn, hvad gør jeg? Læs her, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets brevkasse.

Vibeke Dorph råder læseren til, at tage en ærlig snak med sin datter

Der findes ikke noget værre end at gå rundt med en fornemmelse af, at ens børn ikke har det godt og trives i deres liv. Det er forfærdeligt, men det er også forfærdelig svært at tale med dem derom, for vi vil jo så nødigt såre dem, hvis de i forvejen har det svært. 

Det er de følelser, jeg fornemmer, du tumler med lige nu i forhold til din datter. Du ser og tænker dit, du har bare svært ved at få det sagt til din datter, men det synes jeg, at du skal.

For jeg synes da også, det er underligt, at hun hellere vil tilbringe sine weekender hos jer end at være sammen med sine venner. Derfor, tag mod til dig. Find en stund, hvor der er ro og plads til, at I kan få talt sammen, helst gerne bare I to. 

Spørg så til, hvordan hun går og har det og giv hende så tid til at få sat ord på det. Skammen har det med at følge i hælene på ensomheden, og det er egentlig synd, for ensomhed er en ret konkret ting og en følelse, de fleste af os render ind i i løbet af livet, det gælder vel også for dig? 

Så kan du få døren åbnet bare lidt på klem ind til din datter, så er I allerede videre. Så ved hun, at du sagtens kan rumme hende og det, hun går og tumler med.

Jeg er også sikker på, at det, at hun kan dele noget med dig, vil gøre hende mindre ensom og mere handlekraftig. Tænk også over, hvordan du konkret kan hjælpe din datter med at være mere modig i sit liv. 

Hvad interesserer hende? Savner hun en kæreste eller nye veninder? Hvordan gebærder hun sig for at finde dem? Når vi får sat ord på alt det svære, så er det pludselig ikke så svært længere, men vær også tålmodig, for livsændringer tager tid.

Skriv til Vibeke Dorph

Har du brug for én at vende dine tanker med? 

Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. 

Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

LÆS OGSÅ

Min datters far er en hemmelighed

Lige nu vil jeg fokusere på at give min datter al den kærlighed, hun har brug for. Når hun så bliver ældre, vil jeg fortælle hende sandheden om hendes far, og så må hun selv beslutte, om hun vil opsøge ham. Indtil da, skal han forblive hemmelig for både hende og stort set alle andre.