Norwin giver børnene på Fur det selvværd, han ikke selv fik som barn: ”De er mine hjertebørn”

–Man kan skabe sine egne ting bare ud af at have nogle skruer. Ida, Anna og mig har bygget tre huse, og det sidste, vi har bygget, er blevet mere detaljeret end det første, fordi vi er blevet bedre til at bygge, fortæller Unni Jo Wind, der er otte år.

Unni bor på øen Fur nord for Salling i Limfjorden, og hun går til Hyg og Byg hver mandag sammen med en flok af øens andre børn. Her, ved siden af øens friskole og børnehus, ligger en anderledes byggeplads, hvor børn kan save, bore, sømme og hamre derudad.

De må bygge, hvad de vil, og Unni og hendes veninder har senest bygget et lille hus, som de gerne viser frem.

– Vi har fået lov til at bruge stiksav og andre maskiner, som vi ellers ikke må bruge. Det begyndte med, at vi skruede nogle plader sammen, og så lærer vi noget hen ad vejen om at bygge, siger Anna Brandi Nielsen, der også er otte år.

De to pigers gode erfaringer med at prøve sig frem i byggeriets kunst er netop hele ideen med fritidstilbuddet Hyg og Byg, som har eksisteret i tre år, fordi den lokale tømrer, Norwin Solies, gav øens børn lov til at holde en hammer og slå søm i:

– Det begyndte med, at jeg var på skolen for at reparere noget, og så blev børnene nysgerrige og kom løbende til for at se, hvad jeg lavede. I stedet for at sende dem væk og sige, ”det er for farligt”, så gav jeg dem det træ, der var tilovers, og gav dem lov til at bygge af det. De begyndte straks at bygge fantasifigurer, og det var fedt at se, fortæller Norwin Solies smilende.

Besøgene på skolen blev til en fast eftermiddag, hvor Norwin kommer for at bygge med børnene, og det har været livsændrende for den 38-årige tilflytter.

– Jeg er vokset op med vold i en familie, hvor der var alt det, der ikke skal være i et barns verden. Jeg fik ikke selv børn, for det ville jeg ikke, når jeg ikke havde styr på mit eget liv, men børnene her er kravlet ind under huden på mig, og de har givet mig en rolle, som på sin vis har ændret mit liv, erkender Norwin.

Alle vokser

Bag ham står en borg, som er det største projekt, han og børnene til dato har lavet sammen. I takt med at planker er skruet sammen, og tårnet har rejst sig, er både Norwins og børnenes selvværd vokset.

– De er gået fra spækbrætter til store huler og huse, og jeg er glad for, at jeg greb børnenes flamme og motivation, da den var der, for det handler om, at de nu kan noget, som de ikke kunne før. De har lært, at en udfordring er noget, man løser. Uanset om det er på byggepladsen eller i sit liv i øvrigt. Det er glæden ved at gøre en indsats, som alle vokser af, og jeg har selv lært at mestre ting, som jeg ikke kunne før. Børnene har fået en succes, som også er blevet min succes, forklarer Norwin.

Hans engagement er dybt, og børnene flokkes om ham, for at få råd, bygge – og hygge:

– Jeg har været med siden begyndelsen og har lavet den her motorsav, som jeg synes er sej ...

Ni-årige Theis Bådsgaard ser på den én meter høje motorsav i træ, som han selv har tegnet og bygget, og fortsætter:

– Jeg har også bygget bue og pil, og jeg synes, det er sjovt at være her. Og hyggeligt.

En god følelse

Hyg og Byg er børnenes og Norwins fælles fortjeneste. De mere end 30 børn, som kommer her, har støttet projektet ved at komme og være med, mens Norwin har lagt både penge og energi i projektet.

– Der har været bump undervejs, for der er mange regler at sætte sig ind i. Sikkerheden skal selvfølgelig være i orden, og det var problematisk at bruge resttræ og paller, for så kunne vi ikke lave bål af rester fra byggeriet – det er sundhedsskadeligt at brænde f.eks. tryk-imprægneret træ af. Men jeg tog en beslutning om, at det her projekt var for godt til at lukke ned, fortæller Norwin.

Hyg og Byg fik et område bag friskolen, som i dag er indhegnet, og det var planen, at Norwin ville søge fonde til at drive byggeprojektet.

– Jeg kunne se. at det ville blive en lang, bureaukratisk proces, så jeg købte selv materialer for mine egne penge. Det hjalp også mig, for så købte jeg ikke bajere og smøger, og jeg har fået en helt anden mening i livet. Jeg troede ikke, at jeg var i stand til at være noget for nogen, for jeg har et kronisk dårligt selvværd, men her kan jeg faktisk bidrage med noget, og det er en god følelse, at jeg kan give noget af mig selv videre, forklarer Norwin.

Han ser sig selv i nogle af de børn, som ikke er så boglige:

– Så kan de shine lidt her på byggepladsen og føle, at de kan noget, sådan som jeg selv følte, da jeg som barn begyndte at bygge huler. Jeg havde flair for at bygge, og mine praktiske færdigheder har været min redningsplanke i livet, erkender Fur-tømreren.

Veninderne Anna og Unni har ikke planer om at blive tømrere, men de elsker at komme her, og Anna siger:

– Jeg vil nok være dyrlæge eller tandlæge, men jeg er glad for, at jeg lærer at bygge, for når jeg så bliver voksen, kan jeg bygge det, som jeg har brug for.

Og, det er præcis det selvværd og den selvtillid, som Norwin er glad for at have været med til at bygge op.

– Og det er jo også positiv reklame for mig og for Fur, så vi måske får lokket flere mennesker til øen, som har lyst til at være en del af det her samfund, hvor vi kan stable sådan noget på benene. Jeg er sindssygt stolt af børnene og projektet, og det siger mig virkelig noget at arbejde med de her unger. De er blevet mine hjertebørn.