Min kæreste er blevet ydmyg og klæbende

Jeg er en mand i slut 30’erne, der indtil for nylig levede i et ellers velfungerende forhold med min kæreste og lille søn. 

At forholdet stoppede med at være harmonisk, har jeg kun mig selv at takke for; jeg indledte et forhold til en anden kvinde, helt banalt én kollega fra mit job. 

Forholdet var fra min side mest af seksuel karakter, det varede et par måneder, hvorefter min kæreste fattede mistanke, og jeg indrømmede affæren, som jeg dernæst afsluttede. Min kæreste var forståelig nok ulykkelig og chokeret, og hun og jeg brugte lang tid på at tale sammen efterfølgende også med professionel hjælp. 

LÆS OGSÅ

Solveig opdagede først sin mors hemmelighed, da hun ryddede ud i dødsboet og fandt en dagbog

Solveig blev både vred og ked af det, der stod i hendes mors dagbog.

Her fik vi talt om den ensomhed, jeg længe havde følt i forholdet. Min kæreste var meget optaget af vores søn og vores familieliv, mens jeg følte mig rastløs og tilsidesat. 

Hun følte på sin side, at jeg trak mig og ikke tog nok del i vores hverdag og familieliv, hvilket nok er sandt.

Jeg synes, det er lykkes os at finde tilbage til hinanden igen, jeg har i hvert fald gjort alt, hvad jeg kunne, men efter en kort genforelskelse, så synes jeg her snart et år efter, at min kæreste har forandret sig. Hun er forståelig nok mistroisk og jaloux, når jeg skal noget uden hende, men hun er også blevet, ja, klæbende og har et enormt behov for konstant at blive bekræftet af mig. 

Min fornuft siger, at det er forståeligt, men følelsesmæssigt er det begyndt at gå mig på. Jeg ved godt, at jeg skal bøde for mine fejl, og jeg gør mit bedste, men vi er røget ind i en ond spiral, hvor jeg kommer til at afvise hende, fordi hun konstant kræver at blive bekræftet. 

Gør jeg ikke det, bliver hun dybt ulykkelig, vred og græder. Det er ikke holdbart, heller ikke i forhold til vores søn, så kan du hjælpe? 

For jeg savner den stærke og selvstændige kvinde, hun var før, selvom jeg godt ved, at jeg selv er skyld i, at vi er havnet, hvor vi er.

Vibeke Dorph råder læseren til at kigge på helheden af problemet.

Det kan godt være, at det er din skyld, at I er havnet, hvor I er, men det betyder ikke, at det kun er dit ansvar, at I kommer videre derfra.

Desværre lyder det til at være den overbevisning, der hersker mellem jer lige nu, men I kommer aldrig et bedre sted hen, hvis din kæreste ikke forstår, at hun også har et ansvar og et arbejde at gøre for, at I kan få det bedre sammen.

Nu skriver du, at din utroskab skyldtes, at du og din kæreste var gledet fra hinanden. Det sker ofte, når der som her kommer børn til, men at du så reagerer ved at være utro, er naturligvis ikke nogen særlig smart løsning. 

Det har du jo erkendt, og du og din kæreste har efterfølgende valgt at tilgive for at komme videre og hinanden nærmere. Det arbejde skal I være to om, for ellers vil det ikke lykkes. 

Her nytter det således ikke, at din kæreste passivt kræver ind og undskyld mig, opfører sig som et lille barn, der intet ansvar har for, at tingene skal ændre sig. Men det ansvar har hun også, og også for sin egen skyld, må hun se at få indset det, hvis både hun og I skal få et bedre liv sammen.

Nu har du forsikret hende om, at det er hende, du vil, og du gør sikkert også dit for at tage del i jeres familieliv, uden at du forhåbentligvis helt mister dig selv i det forløb. 

Hvad gør din kæreste? Hun har også valgt jeres forhold, så hun skal også gøre sit for, at det kommer til at lykkes.

Det gør hun ikke ved at kræve ind og således overlade hele ansvaret til dig. Det gør hun ved at finde ud af, hvad det er, der fortsat trigger hende og så kæmpe for at komme overens med de følelser. 

Ingen kan give andre selvværd, du kan støtte og bekræfte din kæreste, men hun må selv gøre sit for at genvinde tilliden til både sig selv og til dig. 

Det er helt sikkert svært, og det tager tid, men sin selvtillid og tro på, at hun er værd at elske, den får hun aldrig ved at kræve det af dig, den får hun kun ved at minde sig selv om, at hun naturligvis er elskværdig og så handle derefter.

Skriv til Vibeke Dorph

Har du brug for én at vende dine tanker med? 

Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. 

Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

LÆS OGSÅ

Jeg er så træt af at være en ensom, enlig mor - men jeg føler mig afvist, når jeg rækker ud

Jeg står meget alene som singlemor og føler, at familier og venner er gode til at lukke sig om sig selv.