Lotte Freddie og Bente Scavenius har hver et vigtigt kærlighedsråd

Erfaring nr. 1 

Bevar nysgerrigheden

Bente: – Hverken Lottes eller min tilværelse har ændret sig, selvom vi er blevet ældre, og vi er begge to stadig meget nysgerrige. 

Jeg tror, det ligger i ens gener. Jeg har et meget åbent sind, men for mit vedkommende er mit arbejde også min store interesse, og den holder jeg jo ikke op med at interessere mig for, bare fordi jeg bliver ældre. 

Lotte: – Som journalist har jeg altid været nødt til at orientere mig bredt og holde mig ajour. 

Og jo mere, man ved, jo bedre er det, for så bliver alting også automatisk mere spændende. Det gælder indenfor alle områder. 

Bente: – Det handler også om hele tiden at udfordre ens viden, så man ikke bare kører i samme spor. Man skal hele tiden udvide sin horisont. 

Hvis jeg går på en galleriudstilling med en meget eksperimenterende ny kunstner, kan jeg godt sige gab, gab, hvad er det her for noget, jeg forstår det ikke og skulle det nu være kunst? 

Det er interessant at gå ind i det nye, og på den måde udfordrer jeg hele tiden mig selv. Og så holder jeg fast i min kritiske sans. Den gør, at man har alle antenner ude og får adrenalinet op, og det holder én i live, fordi man så er til stede og nærværende. 

Lotte: – Når man udsætter sig selv for noget nyt og går ind i det, så kan det føre til noget nyt igen og igen – og på den måde får man sat sig ind i noget, man ikke kendte i forvejen. 

Bente: – Og det er det sunde. Hele tiden at rykke ens grænser og have en åbenhed overfor noget, man ikke har gjort før, set før, beskæftiget sig med før. Og for mig gælder det ikke kun kunst, det gælder alt i samfundet. 

Jeg har lige været på Folkemødet, og det var så interessant at gå rundt og få indblik i nogle problematikker, som jeg ikke beskæftiger mig med til daglig, og det vækker også en nysgerrighed. 

Lotte: – Når jeg tidligere var på jobs i udlandet, gik jeg altid på museum, i biografen eller på en restaurant bagefter – jeg ville se så meget som muligt af alting. 

Resultatet blev blandt andet en guidebog "Mit Paris". Jo mere, du oplever, jo mere lærer du, og jo mere udvides din horisont. 

Bente: – Lotte og jeg har rejst meget sammen til programmet "Verdensdamerne", og når vi er færdige med at optage, er vi altid klar til at tage på endnu et museum og se endnu en udstilling. 

Vi kan slet ikke lade være. Og det handler jo om din holdning til tingene. Hvis du er træt klokken 17 og skal have din te, så kommer du ingen vegne. 

Hvad er opskriften på at blive ældre på en god måde? 

Bente: – Jeg vil gerne bevare fornemmelsen af, at der stadig er mange ting, jeg gerne vil. Og et ungdommeligt forhold til mine omgivelser.

 Som Henri Matisse har sagt: "Uanset hvor gammel jeg bliver, så håber jeg, at jeg dør ung". 

Det er sådan, jeg også har det. Jeg håber at bevare en ungdommelighed hele livet, og at jeg dør ung af sind – om jeg så bliver 100 år. 

Lotte: – Det er lige præcis rigtigt. A Young Brain. Og så håber man jo, at når man så dør, så bliver det bang og væk. Jeg vil ikke ligge nogen til last. Det ville være frygteligt, hvis mine børn skulle være nødt til at passe mig. 

Erfaring nr. 2

Vær tro mod din passion 

Bente: – At kunne gøre sin passion til et arbejde er et stort privilegium, og for mig har det betydet, at jeg hele tiden kan få lov til at åbne op for nogle nye vinkler, indenfor et område, som jeg synes er så spændende.

Lotte: – Fordi vi begge to har et job, som vi virkelig godt kan lide, har det aldrig været forfærdeligt at tage på arbejde, og for mit vedkommende har tankerne aldrig kredset om, hvornår jeg fik fri. Mit arbejdsliv er i den grad smeltet sammen med mit privatliv. 

Har I haft høje ambitioner? 

Bente: – Når man har gået 10 år på universitetet, har man ambitioner. Da jeg blev færdig, ville jeg gerne have endnu et barn, men jeg besluttede samtidig, at jeg ville bruge barslen til at skrive en bog. 

Min tanke var, at den dag, jeg fødte, skulle jeg også være på vej ud med en bog, så jeg ikke bare var sat hen i et barselshjørne for at sidde og amme. 

Jeg fødte i juni, og min første bog udkom i september. Det var en helt bevidst strategi. Jeg ville ikke gå i stå. Jeg ville bruge min situation til at skabe noget, der også kunne fremme min karriere. 

Lotte: – Jeg har altid gerne villet være den bedste til mit arbejde. Sådan tror jeg, de fleste har det. Jeg har været meget heldig altid at få mange gode jobs, men jeg har også været nødt til at arbejde, fordi jeg skulle tjene penge til et liv med to børn. 

Har I nogensinde fortrudt, hvor meget I arbejdede? 

Bente: – Jeg har nogle gange fortrudt, at jeg ikke var der så meget. Ligesom nu. Jeg kan ikke være mormor og farmor på samme måde som andre bedstemødre, der har mere tid. 

Det ærgrer mig indimellem, for jeg har nogle skønne børnebørn, men jeg har altid prioriteret mit arbejde højt, fordi det betyder så meget for mig, og det gør jeg stadigvæk – og derfor regner de heller ikke med mig. 

Det kan godt være, at jeg kommer til at fortryde det på et tidspunkt, men jeg har altid været freelance, og der bliver du altså nødt til at være til rådighed. 

Det kan godt være, at det er gået ud over børnene og nu børnebørnene, men de har nu ikke beklaget sig, og de holder stadig af mig.

Lotte: – Jeg har også altid været nødt til at være til rådighed i mit arbejde, og jeg har helt sikkert dårlig samvittighed og føler en stor skyld over, hvor lidt jeg har været mor og nu bedstemor. 

Men jeg har simpelthen ikke kunnet gøre det anderledes, fordi jeg hele tiden har rejst med mit job. Det er jeg meget ked af, men jeg kan ikke lave det om. 

Overvejer I at drosle ned? 

Bente: – Jeg holder mange foredrag, men hvis de er meget dårligt betalt eller ligger et sted i Jylland, hvor jeg skal med nattoget hjem, så begynder jeg at sige nej. Men jeg kan slet ikke forestille mig at stoppe med at arbejde. 

Lotte: – Jeg er meget glad for mit arbejde, men for mig er det også nødvendigt at tjene penge, hvis jeg vil blive ved med at bo i mit hus, for jeg har kun min folkepension. 

Jeg har ikke sparet op som ung. Men jeg synes også, at det er sjovt at holde foredrag, for folk er så venlige og glade for, at jeg kommer, så det er meget positivt for mig. 

Og jeg tror, at arbejde er nøglen til at langt liv. Jeg håber, at jeg bliver ved med at arbejde til den sidste dag, for det gør, at jeg hele tiden skal holde mig på dupperne. 

Bente: – Det siger også noget om en ændring i samfundet, at der er brug for sådan nogle som mig og Lotte. Der er kommet en anden accept. Man bliver ikke betragtet som en fuldstændig olding.

Det, der var 70 år i gamle dage, er ikke 70 år i dag. Jeg blev genansat som censor på universitetet som 70-årig. Jeg var fuldstændig målløs. 

Lotte: – Der er helt sikkert kommet en trend omkring alder. Alder er in, og det er tydeligt, at der ikke lige så mange fordomme omkring at være ældre, som der tidligere har været. 

Om Bente Scavenius, 81 år

• Uddannet mag.art. i kunsthistorie fra Københavns Universitet, hvor hun også har undervist og været censor i over 30 år. 
• Har udgivet mere end 20 bøger og holder foredrag. 
• Har været kunstkritiker på bl.a. Børsen og sidder i en række udvalg og fondsbestyrelser. 
• Har medvirket i tv-programmerne "Kunstquizzen", "Danmarks bedste portrætmaler" og "Verdensdamerne".
• Er optaget i Kraks Blå Bog og har fået tildelt Ridderkorset.
• Gift med skuespiller Joen Bille, mor til to og mormor og farmor til fem.

Erfaring nr. 3 

Pas på kærligheden 

Bente: – Relationer er meget vigtige for at holde én i live. Det er berigende at have veninder, man kan have det sjovt med og gå i teateret med. 

Jeg har ikke vanvittig mange tætte veninder, fordi mit arbejde har fyldt meget, og jeg ikke har haft tid til at dyrke det der med, at venner bare kom forbi i hverdagen. 

Til gengæld har de faglige relationer været utrolig vigtige for mig. Jeg er heldig, at jeg gennem et langt arbejdsliv har fået nogle stærke relationer til mine kollegaer, som jeg elsker at være sammen med. 

Lotte: – Når ens forældre er døde, bliver vennerne ens familie, og jeg har nogle fantastisk søde og meget generøse veninder, som virkelig tænker på mig. 

LÆS OGSÅ

Svend Brinkmann genovervejede, hvad der er vigtigt i livet, da han mistede sin far og en nær ven – og fandt frem til én ting

Svend Brinkmann har i de seneste år haft mange overvejelser om, hvad han egentlig skal bruge sin tid på.

Det er jeg meget taknemmelig for, og det betyder meget for mig. Jeg kan altid ringe til mine veninder, når jeg har brug for dem. 

Hvad har I lært om kærlighed gennem livet? 

Bente: – Jeg havde slet ikke forestillet mig, at kærlighed var sådan, som jeg ved, den er i dag. Jeg troede, at det var meget, meget nemt at være gift – at ens mand simpelthen beundrede én fra morgen til aften.

Det har været lidt anderledes i virkeligheden – der har ikke altid været så meget tid til at blive beundret. Men mit ægteskab har holdt i 52 år, og en af hemmelighederne er at været et selvstændigt menneske – og at gå på kompromis. 

Jeg er selv skilsmissebarn, og jeg har derfor altid været meget opsat på, at det ikke skulle ende sådan for mig. Jeg har nok også fundet mig i meget – ikke fordi det har været et issue, men fordi jeg har gjort mig umage for, at det skulle fungere. 

Hvis man er gift med en skuespiller, bliver man nødt til at indrette sig efter det, men jeg har aldrig følt, at der ikke også var plads til mig. 

Lotte: – Du skal ikke være afhængig af nogen. Kun dig selv. Og være fast i troen på dig selv og gøre, hvad der passer dig, samtidig med at du tager hensyn til andre. Men du skal først og fremmest være tro over for dig selv. 

Bente: – Det at leve et selvstændigt liv har været nøglen til, at vores ægteskab kunne holde på den lange bane. Hvis jeg skulle rejse i gamle dage, skulle vi selvfølgelig aftale, hvem der skulle passe børnene, men vil jeg afsted i dag, så gør jeg det uden at spørge om lov eller høre, hvordan det passer ind i hans kalender. 

Jeg har altid haft en forstående mand i forhold til mit arbejde. Han er selv freelance, så han ved, at det gælder om at holde sig til, og han kommer fra en familie med meget stærke kvinder, der alle har skabt sig en karriere, så det har der altid været plads til, at jeg også kunne. 

Han forventede aldrig, at jeg stod med nybagte boller og små frikadeller. Han har taget sig lige så meget af dagligdagen som mig. 

Men selvfølgelig har jeg også indordnet mig. Det nyttede ikke noget, at jeg stod og sagde, at fordi han havde været fire dage på teateret, så var det nu min tur til at gå ud. På den måde indretter man sig jo efter hinanden. 

Hvilket kærlighedsråd vil I give?

Bente: – At man må holde ud. Et ægteskab er give and take. Ligegyldigt hvor selvstændig du er, bliver du nødt til at bøje af en gang imellem, og det skal manden også. 

Min mand har taget sig af mange ting, som man måske ville have set som min opgave, som at gøre rent. Til gengæld har jeg lavet maden. 

Det er også vigtigt at have fælles værdier, så man er enige, når det kommer til de store og væsentlige ting i livet. Og så skal man tage ansvar i ægteskabet og skabe en fælles tillid. 

Jeg har rejst meget, men jeg tror aldrig, at Joen har tænkt på, om jeg var ham utro. Det er aldrig noget, vi har talt om, men jeg tror simpelthen ikke, at det har været en tanke hos ham. 

Han har nok snarere tænkt på, hvornår jeg kom hjem og lavede mad. Og jeg tænkte det heller ikke, da han i en periode rejste meget. Jeg tænkte ikke på andet end, hvornår han kom hjem, så jeg ikke skulle gøre rent selv. 

Lotte: – Giv hinanden en lang line. Begge to. Lad hinanden være og giv rum for hinanden. Man skal ikke begrænse hinanden. Og drop jalousi. Det er dræbende for alt. 

Om Lotte Tegner Freddie, 91 år

• Tidligere model og moderedaktør på Berlingske og Børsen og skribent på Elle. 
• Forfatter til bøgerne "Mit Paris", "Modens mestre" og "Magt og mode". 
• Har medvirket i tv-programmerne "Mode med mere", "Mode og sex", "I hælene på modeikonet Lotte Freddie" og "Verdensdamerne". 
• Udnævnt til Ridder af Æreslegionen i 2021. 
• Mor til to og mormor og farmor til fire.
  

Erfaring nr. 4 

Hvil i moderskabet 

Bente: – Da jeg fik mit første barn, var der ikke noget, der hed barsel. Som kunstkritiker havde jeg min datter med alle steder, placeret i en barnevogn et eller andet sted.

Det lå i tiden, at mange kvinder blev husmødre, men jeg er heldigvis fra en generation, hvor lige så mange piger valgte at have et selvstændigt liv og ikke være afhængig af deres mænds holdning, og jeg har en mand, som aldrig nogensinde ville drømme om at sætte en stopper for min karriere. 

Jeg var kunstkritiker samtidig med at jeg læste på universitetet, og det var en drivkraft for mig at være i kontakt med det levende kunstliv i byen. Det kunne jeg ikke pludselig sætte på standby fordi jeg blev gravid. 

Lotte: – Da jeg fik børn, ammede jeg overhovedet ikke, og det var med vilje, for ellers kunne jeg ikke arbejde. Jeg gik shows, 10 dage efter jeg havde født, for hvis man ikke var der, så var der ingen jobs. 

Når jeg var på arbejde, blev børnene passet af min mand, min mor eller en au pair. 

Har I nogensinde følt jer pressede over forventningerne til moderskabet? 

Bente: – Jeg har helt sikkert følt presset over, at jeg ikke var den mor, der tog hjemmebagte boller med i børnehaven. 

Jeg kan huske den ene gang, hvor jeg faktisk havde hjemmebagte boller med, men jeg skulle skynde mig så meget, at jeg blev nødt til at smøre bollerne, mens de stadig var varme, så der kom alt for meget smør på, der lå i store klumper. 

Børnene kiggede så mærkeligt på dem. Jeg gjorde det aldrig siden. 

Lotte: – Jeg havde ikke dårlig samvittighed over ikke at bidrage på samme måde som de andre mødre. Jeg syntes mere, det var pinligt, at jeg ikke kunne servere alt det, de kunne. 

Jeg husker engang, hvor jeg skulle have mad med til et arrangement, og der endte jeg simpelthen med at bestille en steg hos slagteren, fordi jeg ikke kunne nå at lave noget selv. Og sandheden er, at jeg heller aldrig har været særlig god til skoleforpligtelser. 

Til gengæld kompenserede jeg på andre områder. Jeg har lige holdt forsinket fødselsdag for min datter sammen med hendes veninder, og de talte stadig om, hvordan det var at komme i vores hus, hvor døren altid stod åben. 

De syntes, det var så skønt at besøge mig igen og de fortalte mig, hvor meget jeg havde betydet for dem gennem årene. Det var meget rørende og opløftende at høre. 

Den oplevelse fik mig til at tænke, at det ikke kan have været helt ad helvede til. 

Hvad har det lært jer at være mor? 

Bente: – Det har været og er stadig vidunderligt at være i kontakt med den næste generation, fordi jeg får et indblik i deres begrebsverden og alt det, der er vigtigt for dem – ting, som måske slet ikke var vigtige for mig. 

Mit ældste barnebarn er 16 år, og vi har det rigtig godt sammen. Jeg elsker hendes humor, fordi hun kan tage mig på en måde, som ingen andre gør, og det er faktisk sundt. 

Kontakten til de yngre generationer er utrolig vigtigt for mig. Den er både inspirerende og en stor berigelse. Jeg er lykkelig for at have fået børn og nu børnebørn, fordi jeg gennem dem får en indsigt, jeg ellers ikke ville have haft. 

Lotte: – Forholdet til ens børn ændrer sig med tiden. På et tidspunkt oplever man næsten, at man er lige gamle. Det gør jeg nu med mine børn. 

Vi er optaget af de samme ting – de samme problemer og glæder – og på en måde bliver man meget lige. Det er ikke længere et forhold, hvor man står over for hinanden som mor og barn, men snarere som voksne mennesker, der deler livet, hvor vi er fælles om det hele. Det er en stor gave. 

Hvad vil I sige til kvinder, der står midt i "mor-cirkusset" lige nu med børn, partner og arbejde? 

Bente: – Det er hårdt for et ægteskab af stå i, og på den konto kan jeg godt forstå, at mange vælger at blive skilt. Man skal bare huske, at det kan være endnu værre. Man må forsøge at stå det igennem. 

Og så springe en badeferie over og i stedet bruge pengene på at få noget hjælp i dagligdagen. Der er en periode på 10 år af dit liv, hvor det er sådan. 

Vores økonomi var ikke den bedste dengang, men vi var gode til at prioritere. Vi tog ikke på dyre ferier, men brugte pengene på at få den hjælp, vi havde brug for. Man kan ikke det hele. 

Lotte: – Det er helt rigtigt – man skal huske at tage det roligt. Da mine børn var helt små, var vi på badeferie i Monte Carlo og havde barnepige med, og da jeg så blev skilt, var der pludselig ingenting. 

Jeg havde ikke en krone, og hverdagen ændrede sig fuldstændig. Vi fik ikke længere store, fine middage – nogle gange fik vi ristet torskerogn fra dåse, men det har mine børn ikke taget skade af. 

Erfaring nr. 5 

Hold kroppen i gang – og dyrk forfængeligheden 

Bente: – Jeg føler, at jeg er i ret god form, og at jeg kan holde til rigtig meget. Jeg har gået til ballet i 46 år, men jeg er stoppet, fordi jeg ikke synes, jeg fik nok ud af det. 

Jeg ville gerne lave noget, hvor jeg kunne mærke kroppen. Nu går jeg til pilates én gang om ugen, og det er jeg glad for. 

Jeg går også meget, fordi jeg har hund, og så laver jeg nogle øvelser hver dag for min ryg og mit knæ. Det kan jeg kun anbefale. 

Lotte: – Det er meget vigtigt for mig at bevare min fysik, fordi jeg går rigtig meget i forbindelse med mit arbejde. 

Jeg har lige været til en stor designfestival, hvor man gik fra det ene sted til det andet, og der kunne jeg mærke, at jeg er i nogenlunde form – jeg gik rundt alle dagene og op og ned ad trapper uden problemer.

Jeg har aldrig gjort noget som helst for at holde min krop, men nu er jeg begyndt på noget, der hedder FysioDanmark, og det er smadder godt. 

Det er gymnastik og massage, og det laver jeg samtidig med, at jeg skal lave nogle øvelser hjemme. 

Bente: – Det er det samme for mig. Jeg elsker at gå – og at gå hurtigt. Jeg har lige været på Biennalen i Venedig, og der gik jeg nemt 25.000 skridt om dagen, hvilket heldigvis ikke er et problem for mig. 

Er udseende stadig et vigtigt issue for jer? 

Lotte: – Ja, er du sindssyg. Det betyder vildt meget. På samme måde som med alt mulig andet, skal man gøre sig umage med sig selv. Det skylder man både sig selv, men især også de mennesker, som gider at beskæftige sig med én. 

Bente: – Der er mange, der forfalder, fordi de lader stå til, men med mindre det skyldes sygdom, synes jeg, at man skal gøre noget ud af sig selv. 

Det betyder enormt meget for mig at føle, at jeg repræsenterer det bedste af mit selv, især når jeg går hjemmefra. Selv når jeg kun skal ned at handle, kunne jeg ikke drømme om at have noget tøj på, der ikke passer sammen. 

Der lyder måske åndssvagt, men jeg kan sagtens skifte jakke, hvis jeg ser i spejlet, at den ikke går til mine bukser, også selvom jeg kun skal i Netto. 

Lotte: – Det er man nødt til, for der sker jo altid det, at man møder nogen, og så er det så irriterende, hvis man står der uden noget i hovedet. Så læbestift og en sort blyant skal der til. 

Bente: – Da vi lige havde fået vores hund, gik jeg ud med hende en morgen uden hverken at have børstet tænder eller været i bad. 

Jeg tænkte ikke lige på, at det halve af København var stået op, og selvfølgelig mødte jeg en, jeg meget nødigt ville tale med, når jeg ikke havde børstet tænder. 

Det eneste, jeg kunne tænke på hele samtalen var, hvornår den holdt op. Det var en lærestreg. Siden dengang har jeg aldrig været på gaden med hunden uden at have været i bad.

Lotte: – Det er vigtigt at føle, at man er sit bedste jeg, når man går ud. Det stiver lige en lidt af. Samtidig gør jeg det også for mit publikums skyld, hvis jeg skal ud og holde et foredrag. 

Det er en del af pakken. Det med bare at lade stå til, det går ikke. Og sådan bliver det til livets sidste dag. 

Bente: – Jeg klæder også altid om, når jeg er ude at holde foredrag. Det er en del af min generel appearance. Det handler også om at bygge mig selv lidt op – jeg føler mig stærkere, når jeg ser ordentlig ud. 

Men freelancetilværelsen er også en utryg tilværelse. Det er ikke den lige landevej, og det bliver det aldrig, og det er nok også en af grundene til, at jeg ikke alene holder mig i gang, men også holder mig skarp og klæder mig ordentligt – for det hænger sammen. 

Du får ikke noget job, hvis du ligner en eller anden stakkel, som i virkeligheden er stået af. 

Erfaring nr. 6 

Sidst, men ikke mindst: Husk, at lykken kommer og går 

Hvornår har I været mest lykkelige i livet? 

Bente: – Jeg var mest lykkelig, dengang forpligtelserne ikke var så mange. Da Joen og jeg mødte hinanden, havde vi ingen børn, og vi havde ingen økonomiske forpligtelser, så der var livet nemt, og så er det jo nemt at være lykkelig. 

Da vi fik børn, syntes jeg, at vores nætter var meget, meget lange, men når børnene så flytter hjemmefra, får man et andet liv. 

Der føler man jo ikke længere den der spontane form for forelskelse, men pludselig har man tid til at tale sammen over middagsbordet og spørge, hvordan ens ægtefælle har det, og det er også en form for lykke, når man ikke har gjort det i mange år. 

Så der er forskellige betingelser for at være lykkelig. Jeg var også lykkelig, da jeg fik mit første barn, og da jeg fik min kandidat. Lykken har mange ansigter. 

Lotte: – Man er jo lykkelig på hver sin måde, med hver sin mand – og også uden en mand. Så der findes ikke én formel for, hvordan lykke ser ud i et liv. 

Hvad er det vigtigste livet har lært jer? 

Bente: – At holde ud. Og holde af. 

Lotte: – At turde. 

Bente: – Min far sagde altid, at vi ikke måtte sige nej til noget, undtagen hvis vi havde prøvet det før. 

Lotte: – Det er så rigtigt. Man skal kaste sig ud i nyt, så man ikke går i stå.

Ingen alder

Lotte Tegner Freddie og Bente Scavenius er aktuelle med bogen "Ingen alder", der blev udgivet 25. august, hvor de diskuterer, hvad det vil sige at blive gammel. 

Det er blevet til en åbenhjertig snak om kroppen, der ældes, mænd, kærlighed, livsgnist og retten til stadig at fylde noget i verden, selvom alderen stiger. 

Politikens Forlag, 280 kr.

LÆS OGSÅ

Mikkel Beha og Marian Midé: Her er deres opskrift på et langt og kærligt parforhold

Der har ikke været mange kriser i Mikkel Beha og Marian Midés 40 år parforhold. Her kommer deres bud på, hvorfor de stadig er så glade for hinanden.