Sponsoreret indhold

Er du i behandling for ADHD? Tre spørgsmål, der kan være værd at stille dig selv

Mange kvinder med ADHD er dygtige til at finde strategier, der får hverdagen til at fungere. Men livet står sjældent stille: Nye krav på studiet eller arbejdet, børn eller overgangsalder kan påvirke ens trivsel og hverdag med ADHD. Derfor anbefaler speciallæge i psykiatri, Jakob Ørnberg, at man indimellem kigger sig selv dybt i øjnene og tager en status.

"Målet med behandling af ADHD er ikke kun at mindske symptomer. Det handler også om at opleve mere kontrol over sit liv og have overskud til den hverdag, man ønsker at leve – om at kunne styre sine impulser og få energi til alt det, der betyder noget," siger Jakob Ørnberg.

FAKTA OM ADHD HOS KVINDER

  • ADHD kan vise sig forskelligt hos kvinder og mænd. Hos kvinder kommer ADHD ofte mindre til udtryk som fysisk uro og mere som tankemylder, følelsesmæssige udsving, glemsomhed eller problemer med at skabe struktur i hverdagen.
  • Hormonelle ændringer kan påvirke ADHD-symptomerne hos kvinder. Nogle oplever, at symptomerne varierer gennem menstruationscyklus eller bliver mere udtalte i forbindelse med graviditet eller overgangsalder.

Når det kræver ekstra kræfter at holde hverdagen kørende

Ifølge Jakob Ørnberg udvikler mange kvinder med ADHD gennem livet strategier, der hjælper dem med at kompensere. Det gør, at de kan fremstå velfungerende udadtil – selv når det kræver et stort mentalt arbejde.

"Jeg plejer at sammenligne det med at cykle på flade dæk. Man kan godt komme frem, men det kræver langt flere kræfter," forklarer han.

Derfor er energi et vigtigt pejlemærke for Jakob Ørnberg. For hvis de fleste kræfter går til at få hverdagen til at hænge sammen, er der ofte ikke meget overskud tilbage til familie, fritid eller andre ting, der giver glæde.

Her er det vigtigt at skelne mellem at fungere og at trives. Man kan godt passe sit arbejde, holde styr på hverdagen og samtidig opleve, at det kræver så meget energi, at der næsten ikke er overskud til andre ting.

Livet ændrer sig – og det kan dine behandlingsbehov også

For Jakob Ørnberg er den løbende dialog mellem patient og behandler et vigtigt redskab, for at skabe endnu bedre trivsel i sin hverdag med ADHD. Livet står jo ikke stille, og nye livsfaser og ændrede krav kan betyde, at ens behandlingsbehov udvikler sig over tid.

"Mange tænker, at når behandlingen først er sat i gang, så er det dét. Men det er vigtigt løbende at følge op og tale om, hvordan hverdagen udvikler sig. Nye arbejdsopgaver, børn, overgangsalder eller andre ændringer kan medvirke til, at behovene ændrer sig – og det kan være gode anledninger til at tage en snak med sin behandler," siger han.

Psykiaterens anbefaling: Stil dig selv de her tre spørgsmål

Et godt sted at starte er selv at gøre status. Og gerne med jævne mellemrum. Ellers kan det være svært at få øje på, hvordan hverdagen udvikler sig – eller hvad der fylder i dag, som ikke fyldte i går. Ifølge Jakob Ørnberg handler det ikke om at vurdere, om behandlingen “virker”, men om at mærke efter, hvordan hverdagen opleves lige nu. Spørg fx dig selv:

Hvis spørgsmålene har fået dig til at reflektere over din hverdag, kan næste skridt være at tale med din behandler. En samtaleguide kan hjælpe dig med at forberede samtalen og sætte ord på, hvordan du oplever din hverdag.

Vil du vide mere?

På ADHDogLivet.dk finder du personlige historier, podcasts og praktiske værktøjer om livet med ADHD.

Denne artikel er udarbejdet af lægemiddelvirksomheden Takeda Pharma i samarbejde med speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Jakob Ørnberg. C-ANPROM/DK/ADH/0316