Her er 16 danske julefilm, dit barn vil elske
Der er intet som danske julefilm om nisser, julemænd, sne og magi på en kold vinterdag. Vi har fundet de 16 bedste danske julefilm og julefilm med dansk tale, som hele familien kan hygge sig med. Flere af dem kan I streame helt gratis.
Ah, december måned, jul og juleferie med familien - det kan altså noget!
Der er tid til sneboldskampe, gåture i den vinterprægede natur og risengrød, der koger sig selv færdig under dynen. Lyder hyggeligt, ikke?
Og hvis I mangler lidt inspiration til, hvad dagene ellers skal gå med, kan en af de mange danske julefilm måske være et bud.
Hiv dynerne ind på sofaen, pop popkornene og kryb sammen i mørket med en af de mange fine danske julefilm, der med garanti kan få alle ned i gear og op i julestemning.
Vi har fundet både de hyggelige danske juleklassikere til børn, som du måske selv husker fra din egen barndom.
Et varmt gensyn for de fleste.
Hvis I mere er til at se eller gense de bedste julekalendere fra enten i år eller igennem tiden, så kan de fleste streames på enten TV 2 PLAY eller DR.dk.
Her finder du blandt andet årets store nye familiejulekalendre, nemlig "Den store julefortælling" fra DR og "I nissernes tjeneste" fra TV 2. Du kan også finde alt fra "Ludvig og julemanden" og "Alletiders jul" til "Absalons hemmelighed" og "Pagten".
Der er altså noget for hele familien, både små og store børn - og deres forældre! I kan I få det samlede et overblik over julekalendere her.
Her er 16 skønne danske julefilm for børn
1. Mumitroldenes vinter - bliver det jul i år? (fra 4 år)
Mumitroldene gør sig klar til deres årlige dvale, men Mumi er nysgerrig efter at opleve Mumidalen om vinteren. Han vælger derfor at blive oppe for at møde den mystiske gæst, Julen, som han har hørt så meget om.
"Mumitroldenes vinter - bliver det jul i år?" kan ses gratis på Filmstriben.
2. Krummerne 2 - Stakkels krumme (fra 4 år)
En af de bedste danske julefilm er "Krummerne 2 - Stakkels Krumme", hvor vi følger den vidunderlige familie, mens Krumme-mor får træningskuller, og Mads "Krumme" Krumborg opdager sit talent for at ride galopløb på hesten "Wut-shi".
Julestemningen når nye højder, når Krumme-mors vegetariske menu bliver skifte ud med juleand, og Krumme med besvær får givet en julegave til sin store kærlighed, Yrsa.
"Krummerne 2" kan ses på TV2 Play og Nordisk Film+.
3. Pingu på snowboard (fra 0 år)
Pingu skal lære at stå på snowboard og en masse andre ting frem til jul. Det foregår altsammen på pingvinsk med hans søde familie.
“Pingu på snowboard” kan ses gratis på Filmstriben.
4. Astrid Lindgrens jul (3 år)
Her er de bedste juleklip fra Astrid Lindgrens univers, og der er garanteret julestemning efter et møde med Pippi Langstrømpe, Ronja Røverdatter, Lotte fra Rabalderstræde, Madicken og Emil fra Lønneberg.
“Astrid Lindgrens jul” kan ses gratis på Filmstriben og med abonnement til TV2 Play.
5. Malous jul (fra 7 år)
Malou kommer i familiepleje hos Bibi og Leif på den lille ø, Lunø.
Parret elsker jul, men stemningen er presset, og tingene bliver ikke nemmere, da Malou opdager den temperamentsfulde gårdnisse Nils, som vil gøre alt for at få Malou smidt væk fra øen igen.
“Malous jul" kan ses gratis på Filmstriben.
6. Peddersen og Findus - Den bedste jul nogensinde (fra 4 år)
Med kun to dage til juleaften er Peddersen og Findus sneet inde helt uden julemad og juletræ fra skoven.
Mens Peddersen holder humøret oppe, er Findus slet ikke overbevis om, at det overhovedet blivet jul i år.
"Peddersen og Findus - Den bedste jul nogensinde" kan ses gratis på Filmstriben og med et abonnement til TV2 Play.
7. Den lille julemand (fra 3 år)
Julemanden skal finde sin afløser, men den kommende julemand skal leve op til tre regler: Afløseren skal hedde Nicholas, han være forældreløs og han skal have et rent hjerte! På et børnehjem finder han den perfekte afløser.
“Den lille julemand” kan ses gratis på Filmstriben.
8. Mini-rensdyret Elliot (fra 4 år)
På Nordpolen har Julemanden problemer: Et af hans rensdyr går på pension og der er ikke lang tid til Juleaften.
I mellemtiden, møder vi hesten Elliot, der har ambitioner om at blive et rensdyr! Kan Elliot redde julen?
"Mini-rensdyret Elliot" kan ses gratis på Filmstriben.
9. Pyrus på pletten (fra 3 år)
Der er fuld fart på Rigsarkivet i denne danske julefilm, som naturligvis har selveste Pyrus i hovedrollen. Pyrus opdager ved et tilfælde Gyldengrøds gamle laboratorium, der har stået aflåst i mange år.
I et forsøg på at kurere Rigsarkivarens svigersøns forkølelse, kommer han til at trylle mennesket ned i nissestørrelse. Og så er der ballade!
"Pyrus på Pletten" kan lejes på diverse platforme.
10. Niko og Nordlysets hemmelighed (7 år)
Niko drømmer om at flyve for julemanden ligesom sin far. Da rensdyret Stella stjæler kanen, må Niko følge efter på en farlig rejse for at redde julen.
Se den prisvindende og anmelderroste film sammen med hele familien.
“Niko og Nordlysets hemmelighed” kan ses gratis på DRTV.
11. Cirkeline - Højt fra træet grønne top (fra 0 år)
Cirkeline og vennerne gør klar til juleaften med julebag, juleklip og sang. De er lige ved at fare vild, men får hjælp at en rar nissealf.
“Cirkeline – Højt fra træet grønne top” kan ses gratis på Filmstriben.
12. Far til fire i byen (fra 4 år)
På listen over danske julefilm skal vi naturligvis også runde juleklassikeren "Far til fire i byen".
Nuvel, vi følger Lille Per og familien fra første skoledag om sommeren og et år rundt, men den ikoniske scene, hvor Lille Per vækkes og smutter med Bodil Kjær og nisserne med til julebal i nisseland er nok til at denne film kan kaldes en vaskeægte juleklassiker.
"Far til fire i byen" kan ses på Nordisk Film+.
13. Mickey fejrer jul med alle sine venner (fra 0 år)
Mickey har inviteret alle vennerne til sjov jul – det bliver ikke kedeligt.
"Mickey fejrer jul med alle sine venner" kan blandt andet streames på Disney+.
14. Emma og julemanden: Jagten på Elverdronningens hjerte (fra 7 år)
11-årige Emma er en fantasifuld pige. der elsker eventyrlige væsner, men hun føler sig glemt af sin store familie.
Da Emma møder selveste Julemanden Nicolas og hans kone Julie, bliver det begyndelsen på en hæsblæsende rejse ind i Elverriget.
"Emma og julemanden: Jagten på Elverdronningens hjerte" kan ses gratis på Filmstriben.
15. Peter Pedal: En abeskøn jul (fra 0 år)
Peter og manden med den gule hat julehygger. De har bare det problem, at de ikke ved, hvad de skal give hinanden i julegave, mon de når det inden juleaften?
“Peter Pedal: En abeskøn jul” kan ses gratis på DRTV.
16. Julemandens datter (fra 9 år)
Ligesom sin far vil 12-årige Lucia gerne være julemand. Men det er kun drenge som må gå i julemandsklassen på den internationale julemandsskole i Grønland.
Alligevel giver skolen hende én chance. Hvis hun kan opfylde menneskedrengen Alberts største juleønske, må hun starte i klassen.
"Julemandens datter" kan ses gratis på Filmstriben eller med abonnement til Nordisk Film+.