Små hæklede spøgelser med farvede hatte står foran røde og orange efterårsblade.

Hækl selv: Spøgelser til Halloween

Pynt hele spøgelses huset op med små søde spøgelser, du kan hækle dem i alle størrelser og kvaliteter ved skift af nålstørrelse.

Hendes verden logo farv

Spøgelse med hat 

Om du vælger søde spøgelser med smilende mund, de lidt mere uhyggelige med sur mund – eller slet ingen mund – er helt op til dig. Og strengt taget behøver de jo heller ingen heksehat, men den giver lige det lille ekstra. 

Vi anbefaler, at du bruger tykt bomuldsgarn og en lille hæklenål for at få et fast arbejde, så de små væsner kan stå fint af sig selv. Vores spøgelser er 10–12 cm høje og 10–11 cm på det bredeste sted. Vil du have dem større, lægger du 8 masker til og fortsætter ellers efter opskriften. Vil du have dem mindre, slår du 8 masker færre op.