Anders Theodor i vildt outfit: Hylder sin afdøde mor
Den populære influencer ærede sin mor med et spektakulært outfit til Simba Prisen.
Anders Theodor fik alles hoveder til at vende sig mod ham, da han lørdag gjorde entré på den røde løber til Simba Prisen iført kæmpestore englevinger og et lilla satinsæt pyntet med glitrende sten.
Artiklen fortsætter under videoen...
Til HER&NU fortalte han, at han allerede startede med idéudvikling og visualisering af outfittet tilbage i april måned. Dernæst fik han fat i sin gode veninde, der er designer for Intetkøn, til at hjælpe sig, og et halvt år senere stod han så iført det imponerende kostume i Næstved Arena.
Inspirationen til outfittet viste sig også at være lige så smuk som outfittet selv.
– Det er en hyldest til min mor. Om 10 dage er det et år siden, jeg mistede min mor. Hendes yndlingsfarve var lilla, så jeg tænkte, at uanset hvad skulle jeg komme i lilla i dag og selvfølgelig med nogle store englevinger for at hylde hende så meget som muligt, fordi hun elskede, alt hvad jeg lavede, fortalte han.
Artiklen fortsætter under billedet...
Anders Theodor mistede sin mor i november sidste år efter et længere sygdomsforløb, hvor hun i to forinden havde kæmpet mod kræften.
Han er sikker på, at hun ville have været meget begejstret over sin søns smukke hyldest.
– Hun ville elske det så meget. Hun ville være så stolt over, hvad jeg gjorde og har lavet indtil videre, så jeg er glad for at kunne have hende med i dag.
Anders Theodor er efterhånden kendt for at møde op på den røde løber med et vildt look. Sidste år var han eksempelvis iklædt tape fra top til tå. Det kan du se billeder af og læse mere om her.
Dagens outfit er i top tre over de fedeste outfits, han har haft på, fortalte han.