Stine mærker stadig senfølgerne fra sit kræftforløb: ”At kæmpe med sexlivet kan opleves skamfuldt”

Det vendte op og ned på Stine Hasles liv, da hun for otte år siden fik konstateret brystkræft. Stine, 60, var gået regelmæssigt til mammografi. I 2017 mærkede hun en smerte i venstre bryst og arm. 

Det viste sig, at hun havde diagnosen hormonfølsom brystkræft. Hun blev hurtigt opereret, og der blev sat gang i kemoterapi og strålebehandling.

Otte år senere er hun lettet og taknemmelig for at have overlevet, men i alle årene har hun måttet leve med de forskellige bivirkninger og finde måder at håndtere dem på. 

En af hendes overlevelsesstrategier under kræftbehandlingen var at bruge forskellige typer beroligende musik som "medicin". Før kemoterapien lyttede hun gerne til musik med mere opløftende harmonier. Det gjorde hende klar til at gribe dagen.

Lige efter kemokurene spillede hun såkaldt dopamin-musik, som er mere svævende og har klange, der fremmer endorfiner.

– Det var musik, der passede til den tågede "kemohjerne". Jeg kunne næsten ikke koncentrere mig, og korttidshukommelsen var væk i perioder. 

Heldigvis kom hukommelsen og energien tilbage efterhånden. Når musikken påvirkede mit følelsesliv, blev relationerne omkring mig også påvirket. Vi fik hjælp af musikken, siger hun.

Stine brugte også post-it-sedler, alarmer på mobilen og en stor kalender som hjælp under de hårdeste kure. Ikke mindst informerede hun sine nærmeste om, at "teflonhjernen" skyldtes kemo og anden stærk medicin.

I dag er Stine kræftfri. Men hun har fået vendt op og ned på hverdagen, fordi senfølger efter behandlingerne og antiøstrogener påvirker hele hendes helbred. Det har blandt andet været hårdt at blive "kastet ind" i overgangsalderen, hvilket kemoterapi ofte medfører. 

Noget af det mest almindelige og generende har været den voldsomme træthed (også kaldet fatigue), som kan overvælde tidligere kræftpatienter. Udmattelsen er opslidende – det er, som om luften går fuldstændig af ballonen.

– Batteriet kan pludselig blive tomt, også nu, otte år efter. Jeg har accepteret, at jeg ikke har fuld kontrol over, hvornår trætheden kan slå til, men at indlægge en lille pause gør underværker. 

Jeg har fundet ud af, hvad der giver og tager energi i hverdagen, og jeg er taknemmelig for at kunne arbejde 100 procent.

Sexlivet påvirkes

Under behandlingerne oplevede Stine både fysisk og mental fatigue samtidig, hvilket er en almindelig rapporteret bivirkning af de effektive kure.

– Den fysiske træthed håndterer jeg ved at stoppe mine aktiviteter, gå en stille tur udenfor og trække frisk luft. Hvis jeg stadig er helt tom for energi, sætter jeg mig på en bænk med udsigt til noget, jeg kan hvile blikket på. Den mentalentræthed kan sammenlignes med, at hjernen er blevet overfølsom, siger hun.

Stine har som mange andre døjet med ledsmerter efter behandlingerne. Det betyder, at hun ikke er lige så smidig og bevægelig som tidligere. 

Kemoterapi har også ofte den bivirkning, at de yderste nerver i hænder og fødder påvirkes, hvilket kan give en smertefuld prikken, som kommer og går – såkaldt neuropati.

– Alt i alt er disse senfølger noget, som kræver ekstra kræfter og opmærksomhed, og det dræner mit batteri meget.

Synet kan også blive påvirket af kræftbehandlingen. Stine har haft hyppige infektioner i tørre øjne. Og ikke mindst er slimhinderne i skeden blevet tørre, hvilket påvirker seksuallivet.

– Forskning viser desværre at mange tidligere kræftpatienter kæmper med deres seksualliv, og nogle har opgivet det helt fordi man står over for mange nye udfordringer, siger Stine.

Efter sine nye smerter og begrænsninger har Stine måttet udvide sit intime repertoire med sin mand, Kristian, som hun for nylig fejrede 30-års bryllupsdag med. 

At tænke helhedsorienteret sundhed, hvor den seksuelle sundhed er inkluderet sammen med den fysiske og psykiske, er noget, Stine brænder for som autoriseret sexolog, og hun har udviklet universitets-kurser om seksuel sundhed.

– At kæmpe med sexlivet kan opleves skamfuldt for mange, men det handler om, at emnet ofte er tabu i sundhedsvæsenet og i ringe grad er pensum på sundhedsuddannelserne. Her er der meget at forbedre, når det kommer til information under og efter kræftbehandling.

Efter kræftbehandlingen har hun haft stor glæde af at synge eller lytte til hyggelige sange fra sin barndom.

– For mig er de forbundet med smil og ubekymrede dage. Derudover maler jeg på store lærreder. Bagefter kan jeg se, at jeg ofte maler energi. Et billede viste en farverig fugl med udstrakte vinger, fulde af ild. At male lys kan give lys på mørke dage. Det hjælper også at se på statistikkerne nogle gange. Der er heldigvis sjældent tilbagefald af kræft efter behandlinger her i landet, siger hun.

LÆS OGSÅ

Mai Mercado græd, da hendes mand tog en trimmer og fjernede hendes hår under kemo: ”Jeg mistede min kvindelighed”

Selvom hun kunne skjule sig under en naturtro paryk, følte hun sig fuldstændig forandret. Derfor lod hun til sidst parykken falde.

Et kram er en gave

Den allervigtigste livsenergi får Stine dog ved at være i nærheden af sin mand, Kristian. At holde i hånd, sidde ved siden af ham og tillade omfavnelser.

– Det ønskede jeg ikke, da jeg bearbejdede kræftdiagnosen. At opleve nærhed dengang ville have sprængt min beskyttende skal. I starten tog jeg ikke diagnosen så tungt, men da den var sunket ind efter et par dage, gik det op for mig, at livet ikke var en selvfølge.

At give eller få et kram i den svære tid turde hun ikke, for så blev hun mindet om, hvad hun kunne risikere at miste. I dag har hun og hendes mand fået en endnu dybere relation med mere fællesskab og nærhed.

– Jeg har erkendt, at hver dag er en gave og skal nydes. Den holdning smitter også af på min mand, siger hun.

De to er begge glade for haven. Den interesse plejer de ved deres svenske feriehus i Värmland, hvor de også bor i perioder, når de har fri fra arbejde. Stine finder håb og glæde i at arbejde med jorden og se noget gro. Derfor sår hun frø og blomsterløg.

– Det er helt magisk at se stokroser, valmuer og allium komme op af den sorte jord år efter år, selvom vinteren har været kold. Alt er en del af et evigt kredsløb. Den tanke giver styrke. At se årstiderne og fuglene er som balsam for sjælen. Vi lader op ved at arbejde i haven, siger hun.

Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom hos kvinder. Ni ud af ti overlever, men at være kræftfri er ikke ensbetydende med at føle sig rask. Mange oplever generende senfølger som fatigue, smerter og frygt for tilbagefald. Fatigue er den senfølge, som kræftpatienter hyppigst rapporterer.

– Fatigue er en kompleks tilstand, og vi kender ikke den direkte årsag. Men den er ofte forbundet med blandt andet nedsat fysisk form, fedme, depression og angst for tilbagefald af kræft, siger Synne-Kristin Hoffart Bøhn. Hun er fysioterapeut og postdoc ved Oslo Universitetshospital og har forsket i senfølger efter kræftbehandling.

I dag findes der ingen medicinsk behandling mod fatigue efter kræft. Fysisk træning og kognitiv terapi kan have en positiv effekt. Derudover kan kosten påvirke graden af fatigue.

For patienter, der er plaget af fatigue efter kræftbehandling, anbefales opfølgning af sundhedspersonale. Det, der har vist sig at have bedst effekt, er træning, yoga og psykosociale tiltag som kognitiv adfærdsterapi og mindfulness.

– Selvom fysisk aktivitet generelt er sikkert under og efter kræftbehandling, har patienter forskellige behov for individuel tilrettelæggelse af træningen. 

De fleste får det bedre inden for det første år efter behandlingen, men nogle oplever vedvarende gener i flere år efter, siger Bøhn. 

LÆS OGSÅ

Undersøger du dine bryster regelmæssigt? Overlæge anbefaler, at du gør noget andet

I 80’- og 90’erne var det en del af de internationale sundhedsfaglige retningslinjer, at man rutinemæssigt selvundersøgte sine bryster en gang om måneden. Men det fraråder professor og brystkirurg Tove Filtenborg Tvedskov kvinder at gøre.