Kvinde med åben blomsterkimono dækker sit nøgne bryst med hånden indendørs.

Undersøger du dine bryster regelmæssigt? Overlæge anbefaler, at du gør noget andet

I 80’- og 90’erne var det en del af de internationale sundhedsfaglige retningslinjer, at man rutinemæssigt selvundersøgte sine bryster en gang om måneden. Men det fraråder professor og brystkirurg Tove Filtenborg Tvedskov kvinder at gøre.

alt.dk logo

Mærker du udførligt efter på dine bryster, hver gang du er i bad? Eller har du et månedligt kryds i kalenderen afsat til en lille selvundersøgelse? Så kan du godt strege det ud permanent.

For de sidste 20 år har den regelmæssige selvundersøgelse af brysterne ikke længere været en sundhedsfaglig anbefaling. Det fortæller Tove Filtenborg Tvedskov, professor og brystkirurgisk overlæge på afdeling for Brystkirurgi på Gentofte hospital. 

Hun uddyber, at der ikke er noget belæg for, at man ved månedlig rutinemæssig selvundersøgelse kan forbedre overlevelsen for en eventuel brystkræft. Tværtimod har det givet anledning til en fordobling af nåleprøver og ekstraundersøgelser, fordi kvinderne kom i tvivl om, hvad det egentlig var, de mærkede.

Det kan ifølge Tove Filtenborg Tvedskov give uro, usikkerhed og unødige ekstraundersøgelser. Chancen for at du mærker en kræftknude ved en regelmæssig selvundersøgelse, som du ikke alligevel havde opdaget ved et tilfælde, når du tager tøj på eller er i bad, er meget lille.

Til gengæld understreger Tove Filtenborg Tvedskov, at opmærksomhed på brysterne altid er en god idé.

Men hvad vil det sige? 

- Du skal blive fortrolig med din krop, i stedet for at pålægge den en rutinemæssig undersøgelse. Det vil sige, at du stiller sig foran spejlet og kigger på dit nøgne bryst. Er dine bryster asymmetriske og lige store? Formentligt ikke, for det er bryster som regel aldrig, men så ved du det. Ved du fx, at dit venstre bryst er større end dit højre. Skulle det venstre bryst så pludselig skrumpe, trække sig ind eller ændre facon, er det en forandring, du får øje på.

Det handler med andre ord om at vide, hvordan dine bryster ser ud, og det har de altid gjort. Hvis der sker en ændring, er det er vigtigt, at du reagerer.

– Selvom det kan lyde selvmodsigende, er det en god idé, at du en gang imellem mærker efter på dine bryster. Det behøver bare ikke at være regelmæssigt. For ligesom du skal kunne få øje på en ændring, skal du også gerne have en fortrolighed med, hvordan dine bryster mærkes. Så er det nemmere at reagere, hvis der skulle ske en forandring, siger Tove Filtenborg Tvedskov.

Ønsker du at lave selvundersøgelser af dit bryst, skal du være systematisk med det. Du skal ikke mærke rundt hist og pist, men mærk efter på brystet ved at starte med at gå uret rundt og så slutte på brystets midte. Du kan finde de tre anbefalede metoder her. 

Du kan gøre det i badet, når du er sæbet ind. Her kan du lade en flad hånd eller dine fingre glide hen over brystet. Ikke med fingerspidserne, men med den øverste led af dine fingre. Du skal ikke tage fat med begge hænder rundt om brystet, men trykke brystvævet fladt ned mod ribbenene.

Sådan kan du mærke efter klumper eller udbulinger.

Hvad skal du være opmærksom på?

Knuder, udbuling og klumper

– Enhver knude i brystet, som ikke var der før, bør du gå til egen læge med. Det føles som en hård knude, der er hårdere end det omkringliggende væv. Hvis du bliver ved med at kunne mærke en knude, som sidder fast i vævet, skal du reagere.

Indtrækning

– Ved en indtrækning har du en fornemmelse af, at der sidder noget indvendigt i brystet, som holder fast i huden og trækker det ind. Medmindre indtrækningen altid har været der, skal du søge lægehjælp. Dette gælder også indadvendte brystvorter, som ikke har været det før. Så længe dine bryster altid har set ud, som de altid har gjort, er det ikke farligt.

Væske eller blod fra brystvorte 

– Du skal ikke presse på brystet, for så vil der, hvis du gør det længe nok, komme væske ud. Medmindre du ammer, skal du kontakte lægen, hvis der uprovokeret kommer væske eller blod fra brystvorten. 

Forstørrede lymfeknuder i armhulen 

– Der kan være mange grunde til, at lymfeknuderne bliver større. Man oplevede fx i sundhedsvæsenet, at lymfeknuderne reagerede på covid-vaccinerne. Men mærker du en hård knude i armhulen, skal du gå til egen læge.

Sår eller eksem på brystvorte 

– Selv hvis det er ganske lidt, kan sår eller eksem på brystvorterne være et forstadie til brystkræft. Her anbefales det også, at du reagerer på det.

Hvornår skal du give dine bryster opmærksomhed? 

Tove Filtenborg Tvedskov anbefaler, at du kan tage et kig på dine bryster, når du alligevel kigger dig i spejlet uden tøj på. Det mest optimale tidspunkt at mærke efter eller kigge godt på dine bryster, er lige efter din menstruation. Her er brystvævet mindst tæt, hvorimod det op til og under menstruationen kan være både hævet, ømt og knudret.

Derfor er det en god idé, hvis du ser eller mærker noget op til eller under menstruation, at du slår koldt vand i blodet og venter til efter menstruationen med at vurdere. Hvis ikke forandringen er forsvundet igen, når vævet er mindst muligt tæt, vil Tove Filtenborg Tvedskov anbefale, at du tager til egen læge.

– Dog vil jeg understrege, at jeg bestemt ikke er imod, at kvinder undersøger deres bryst, men det kan give meget uro, når man pålægger folk, at de skal gøre noget, der egentlig ikke hjælper på noget. Du behøver ikke rutinemæssigt at undersøge dig selv, men du skal være fortrolig med sin krop, understreger Tove Filtenborg Tvedskov.

Om Tove Filtenborg Tvedskov

  • Professor ved Københavns Universitet. 
  • Overlæge i brystkirurgi. Afdeling for brystkirurgi, Gentofte Hospital.